Logo

Praktiske oplysninger

Cuba

Vis alle oplysninger Skjul alle oplysninger
  • Danske statsborgere er visumpligtige og skal derfor have visum. Visum søges ved Comet Consular Service i København. Vejledning hertil fremsendes ca. 6 uger før afrejse.

    Passet skal være gyldigt i min. 3 måneder udover opholdets varighed. Udover gyldigt pas skal man have en engelsksproget erklæring fra sit forsikringsselskab om at man har en rejseforsikring inkl. sygeforsikring, der dækker ved indrejse til Cuba. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger som navne på deltagerne, cpr-numre og samt periodens gyldighed.

    Pas, engelsksproget erklæring samt visum skal medbringes på rejsen. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af billedsiden i passet og visum med. Opbevar kopierne et andet sted end selve passet/visum.

  • Der er ikke vaccinationskrav ved indrejse til Cuba, men som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom lever¬betændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. 

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmesideDer er ofte forskellige holdninger til, hvad der tilrådes af vaccinationer og profylakse. 

  • Den lokale møntenhed hedder pesos. Der findes 2 typer. Den ene kaldes CUC og den anden CUP. Der kan betales med begge valutaer.

    Der kan hæves kontanter med VISA kort i automater i Trinidad, Havana og Santiago. Der er oftest en begrænsning på CUC 200 pr. hævning og automaterne kan være løbet tør for penge eller være i stykker. Der betales både gebyr på 3-4% for at hæve samt gebyr til banken, som ligger mellem 30 og 50 kr.

    Der kan hæves på Master Card i bankerne –husk pas – men dette kan være tidskrævende. Vi anbefaler at medbringe Euro som veksles ved ankomsten. Overskydende CUC kan veksles tilbage inden hjemrejsen.

  • Vi bor på det der svarer til turistklasse hoteller - oftest på 3-4 stjerner. Vær opmærksom på at stjerner ikke kan sammenlignes på tværs af lande, så det svarer ikke til den danske klassificering. Standarden og service på hotellerne kan være meget svingende. Værelserne er oftest uens og kan være med forskelligt interiør. Du skal være forberedt på at lys, vand mv. kan svigte og det oftest ikke kan laves i løbet af en dag, som herhjemme. Desuden kan opstå program- og hotelændringer undervejs. Både hoteller og samarbejdspartner er ejet af staten så aftaler kan ændres med kort varsel og uden forklaring.

  • Telefoni. Telefon til Cuba: 00537 + omr.nr. + abnnr. Telefon til DK: 0045 + abnnr. Det kan være dyrt at ringe hjem både fra egen mobiltelefon samt fra hotellerne.

    Internet. I de fleste hotelreceptioner kan der købes telekort (ETECSA) for 2-4 CUC for en time, ligesom man også på mange hoteller har adgang til internettet mod betaling. Telekortet kan b.la. benyttes i hotellets business center og udenfor hotellet på åbne torve og pladser - kig efter hvor folk samles og bruger mobil – det betyder, her er der wi-fi.

  • De fleste steder er der 110 volt vekselstrøm (60 herts). El-stik er oftest amerikanske flade tobenede stik. Nogle hoteller har dog 220 volt. Det anbefales at medbringe adapter-sæt med flere valgmuligheder.

  • Vandet kan ikke drikkes fra hanen, så køb mineralvand på flaske og undgå isterninger. Det fås mange steder og koster ikke meget.

  • Drikkepenge er meget værdsat og almindelig praksis i turistbranchen i Cuba. Det er almindeligt at give drikkepenge til hotellets personale, tjenere, buschauffører etc. Når man giver drikkepenge på restauranter er 10-15% passende. Drikkepenge til lokalguide og chauffører på vores grupperejser er inkluderet i prisen.

    På mange restauranter beder man nu også om betaling for at benytte toilettet

  • Ved flere seværdigheder tages der penge for at få lov til at tage fotos (5 CUC), og stopper man op og lytter til gademusikanter beder de også nogen steder om en CUC eller 2.

  • Cubanerne går selv meget afslappet klædt. Det anbefales at medbringe let bomuldstøj og desuden noget vandtæt, hvis der skulle komme en byge, men også en lun trøje og en vindjakke til kølige aftener.

  • Mange køber rom og cigarer med hjem samt keramik og andet kunsthåndværk. Skal du købe ægte havanesere, skal du købe dem på cigarfabrikkerne. Husk at rom skal købes mens du er på rundrejsen og pakkes i din in-checkede bagage. Købes den i lufthavnen i Havana og du har den i din håndbagage, risikerer du at den konfiskeres, når du ankommer til Europa og skal skifte fly.

  • Aftensmad koster ca. 15-20 CUC og en øl koster ca. 5 CUC. Vin koster 5 CUC pr. glas/ 20-28 pr. flaske (chilenske eller spanske) Mojito og Cuba Libre ligger på ca. 5 CUC. En 0,5 l flaske mineralvand koster ca. 1 CUC.

  • Bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.

  • Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Cuba har subtropisk klima. Den tørre årstid fra november til april er her hvor vi lægger vores rejser for at undgå den meget høje luftfugtighed der er mellem maj og oktober og for at undgå cyklonsæsonen mellem september og oktober.

  • Der er 6 timers tidsforskel mellem Cuba og Danmark. Cuba er ”bagud” i forhold til Danmark og har også sommer/vintertid som vi har.

  • Smykker og kontanter. Medbring ikke kostbare smykker og ure. Hav kontante penge på kroppen i en ”pengekat” og kun mindre beløb i tasker eller lommer.

    Husk at supplere pakkelisten med:

    - Regntøj

    - Badetøj

    - Vækkeur

    - Solbriller

    - Solcreme

    - Tandpasta/shampoo, som kan være svært at få fat i

    - Batterier

    - Kasket/solhat

    - Langærmet skjorte/bluse og lange bukser

    - Toiletpapir/vådservietter

    - Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)

    - Evt. fotokopi af billedsiden i dit pas, flybillet, visa og forsikringspapirer.

    - Insektspray 

  • For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden er: VFrejsende

  • For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Viktors Farmor baggrundsbillede