Logo

Praktiske oplysninger

Israel

Vis alle oplysninger Skjul alle oplysninger
  • Danske statsborgere behøver ikke visum. Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejsedato. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

  • Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Tal med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

  • Valutaen i Israel hedder Israeli Sheqel (ISL) (flertal: sheqalim). En sheqel består af 100 agorot (ental: agora). 10 ISL er ca. 18 DKK. Kreditkort accepteres i vid udstrækning i banker, på restauranter og i butikker. Vi anbefaler, at du tager lommepenge med i form af US-dollar i små sedler, da vekselkursen er bedre i Israel.

  • Telefoni. Landekoden for Israel er 972. Den udgående internationale kode er 00.

    Mange smartphones går på internettet af sig selv, og glemmer man at slå det fra kan det koste mange penge for datatid brugt i udlandet. Husk derfor at slå datatrafik fra i telefonens indstillinger inden afrejsen.

    Internet. Internetcaféer findes mange steder, især i de større byer.

  • Strøm 230 volt. Der er to typer stik, C og H. Medbring adapter

  • Vandet kan ikke drikkes fra hanen, så køb mineralvand.

  • På grupperejser betales drikkepenge til lokal guide og chauffører af Viktors Farmor.

  • Hvis man vil fotografere mennesker, bør man altid spørge om lov først. Ligeledes bør fotografering undgås ved grænseovergange, checkpoint og øvrige militære bygninger.

  • Et måltid mad på en restaurant koster 100-200 kr. En øl koster ca. 25-40 kr. og en sodavand/mineralvand ca. 5-10 kr. En snack som f.eks. en falafel med en sodavand kan fås til ca. 60 kr.

  • Bagagen bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.

  • Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • I det midterste og nordlige Israel har du det bedst i bekvemt bomuldstøj om dagen, dog med en let frakke/jakke eller trøje ved hånden, hvis det bliver køligt på et tidspunkt. Tag regntøj med, som er let at pakke ned. Det vigtigste er bekvemme og solide sko med lav hæl og gummisål til vandreture i naturen og byerne. Ved besøg i synagoger og kirker skal kvinder have dækket knæ og skuldre.

  • Israel er en time foran Danmark.

  • Husk at supplere pakkelisten med:

    - Vækkeur

    - Vådservietter

    - Sollotion med høj faktor

    - Læbepomade

    - Kasket eller solhat

    - En rulle toiletpapir eller kleenex

    - Gode vandresko eller –støvler

    - Langærmet skjorte/bluse og lange bomuldsbukser

    - Badetøj /håndklæde til Det Døde Hav

    - Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)

    - En lille flaske håndrens (fås på apoteker eller hos Matas)

  • For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Viktors Farmor baggrundsbillede