Logo

Rejser til Libanon

Libanon er et af verdens kulturelle skatkamre, der gemmer på både fantastisk, forskelligartet natur og multikulturelle samfund. Fra mellemøstlig pariserstemning i Beirut, over cedertræer i Qadishadalen til tempelruiner i Baalbek – oplev det hele på din rejse til smukke og unikke Libanon.

Beirut er den mangfoldige og levende hovedstad i Libanon – byen, hvor vesten og kristendommen møder østen og islam. Det er en spændende by, der byder på en bred vifte af religioner og kulturer, og hvor du stadig kan mærke stemningen fra dengang Beirut blev kaldt Mellemøstens Paris. Særligt området ved Place d’Etoile giver alle rejsende et pust af liv og charme.

Både tempelruinerne i Baalbek og den fønikiske havneby Byblos er på UNESCOs verdensarvsliste. Og med god grund. Baalbek er for mange et højdepunkt på deres rejse til Libanon. Gamle tempelruiner med rige detaljer, der viser brudstykker af en svunden tid. Byblos er et gammelt handelscentrum, der har været beboet i mere end 7000 år, og som rummer massevis af historiske levn og ruiner.

 
Fra borgerkrig til et genopbygget Libanon

Libanon er placeret i et ellers uroligt hjørne af verden med både Syrien og Israel som naboer. Derudover har urolige perioder med borgerkrig medført, at mange tror, at Libanon er et farligt land at rejse i.

Dette er dog ikke tilfældet, og efter nogle års pause rejser Viktors Farmor nu igen til Libanon. Vi mærker en stolthed og en utrolig vilje blandt befolkningen til at genopbygge og forny deres land. Særligt i Beirut kan vi mærke åbenhed og samarbejde, så mange af sporene fra 15 års borgerkrig er forsvundet.

Det er derfor trygt og sikkert at rejse til store dele af Libanon for at nyde unik historie, kultur og natur. Hos Viktors Farmor holder vi os konstant opdaterede på sikkerheden og udenrigsministeriets rejsevejledning til Libanon – og rejser dermed kun i de dele af landet, der er trygge at besøge.

 
Rejs med Viktors Farmor til Libanon

Det er med stor begejstring, at vi efter en pause igen kan tage vores rejselystne gæster med til Libanon.

Vi udbyder i øjeblikket én rejse til Libanon, som tager vores gæster med til de mest fascinerende og smukke områder af landet. Med byvandring i det livlige Beirut, panoramaudsigter i Qadishadalen og historiske besøg i Baalbek og Byblon er du sikret en unik oplevelse.
Som alle vores rejser, udbydes rejsen til Libanon som en pakkerejse og grupperejse med dansk rejseleder.     

Multikulturel stemning, historiske tempelruiner og smuk natur – oplev det hele i Libanon.
 

Rejser til Libanon


 

Praktiske oplysninger Libanon

Vis alle oplysninger Skjul alle oplysninger
  • Passet skal være gyldigt i mindst seks måneder udover opholdet. Viktors Farmor anbefaler, at man på rejsen medbringer en kopi af den første side i passet. Den opbevares et andet sted end i selve passet.

    Såfremt der er israelske stempler i passet eller stempler fra grænseovergangssteder til Israel, vil indrejse til Libanon blive nægtet.

    Ved indrejse til Libanon opnår man automatisk to måneders gratis turistvisum i lufthavnen.

  • Viktors Farmor kræver at man ved rejser uden for EU har en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom og hjemtransport. Viktors Farmor kan ikke holdes ansvarlig for udgifter der opstår på grund af deltagers manglende forsikring.

  • Det anbefales at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Tal med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

  • Libanon er en time foran Danmark.

  • Libanesisk pund (LBP) er meget lav i forhold til kronen. Pt er 1.000 Libanesiske pund 4,2 danske kroner. US dollars kan også bruges på lige fod med libanesiske pund i det meste af landet. Det er muligt både at hæve Libanesiske pund samt US dollars i hæveautomater.

  • Halvpension er inkluderet i prisen. Skulle du have lyst til en let frokost, tilbyder mange restauranter det libanesiske Mezze som er en masse små retter, f.eks. humus, bulgur, lammeretter osv. Hvis dette ikke frister, findes der også en masse franske og italienske restauranter.

  • Det frarådes at drikke vandet. Mineralvand på flaske kan fås alle steder.

  • Der er 220 volt, og Libanon bruger langt de fleste steder samme type stik som i Danmark. Vær opmærksom på at Libanon er ramt af faste daglige strømafbrydelser, men at alle større hoteller har fungerende generatorer.

  • Telefon til Libanon: Tryk 00961 + omr. nr. + abn. nr. Fra Libanon til Danmark trykkes 0045 + dansk abn. nr.

    Undersøg om dit teleselskab har roamingaftale med Libanon. Man kan nemt sende en SMS, men til højere priser end i Danmark. I de større byer er der udmærket dækning. Skal man ringe meget, anbefales det at købe et lokalt taletidskort.

    Mange smartphones går på internettet af sig selv, og glemmer man at slå det fra kan det koste mange penge for datatid brugt i udlandet. Husk derfor at slå datatrafik fra i telefonens indstillinger inden afrejsen.

  • I alle de større byer er der net caféer, og priserne er billige. Flere tilbyder gratis kaffe eller andet for at lokke kunderne til.

  • Libanon er et meget liberalt land på trods af at 54 % af befolkningen er muslimer, og der er meget få generelle krav og forventninger til påklædning. Kvinder kan gå klædt som de ønsker på nær ved religiøse lokationer og landets mere konservative yderområder nær grænserne. En lun sweater og en vindjakke kan være nyttige, da det kan være lidt køligt i morgen- og aftentimerne.

  • Fotografering bør begrænses til turistområder. Det anbefales at være påpasselig på øvrige steder - især militære områder, lufthavne og grænseområder hvor fotografering er strengt forbudt. Ligeledes anbefales det at spørge de lokale om lov, inden der tages billeder af dem.

  • Bagagen bør ikke være tungere, end at man til enhver tid kan bære den selv.

  • Priserne i Beirut svarer nogenlunde til de danske priser, men udenfor de større byer er de fleste vare og oplevelser som regel noget billigere.

  • På grupperejserne er drikkepenge til chauffører og lokalguider inkluderet. Får man båret kufferten op til værelset, giver man et beløb svarende til 1500 LPB eller 1 US dollar.

    Køber man selv måltider, er det velanset at give 10 % af regningen i drikkepenge.

  • Vi vælger at rejse til Libanon på tidspunkter, hvor klimaet er som på danske sommerdage. Til tider varmt, til andre tider lidt køligt. I maj og oktober ligger dagstemperaturen på ca. 25 grader, mens nattetemperaturen ligger på ca. 15 grader.

  • Supplement til pakkelisten:

    • Vækkeur
    • Småproviant, f.eks. kiks
    • En rulle toiletpapir
    • Vådservietter
    • En lille flaske håndrens (fås på apoteket eller hos Matas)
    • Piller mod maveinfektion (tal med egen læge)
    • Sollotion og læbepomade (luften kan være tør)
    • Myggespray
    • Gode travesko eller – støvler
    • Sandaler
    • En lille dagtursrygsæk
    • Håndklæde
    • Kasket eller solhat
    • Langærmet skjorte/bluse og lange bomuldsbukser
  • For at tilkalde hjælp i Libanon skal du ringe på følgende numre: Politi (112), Turistpoliti (01) 343209, Brand (175), Ambulance (140).

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Viktors Farmor baggrundsbillede