Logo

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Colombia

Vis alle oplysninger Skjul alle oplysninger
  • Colombia kræver ikke visum fra danske statsborgere i de første 90 dage i landet. Passet må ikke udløbe inden for 6 måneder fra hjemrejsedatoen. Det er altid en god idé, at have en ekstra kopi af passets informationsside med, og opbevare den et andet sted end selve passet.

  • Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod: smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Endvidere anbefales vaccination mod gul feber.

    Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

  • Møntfoden i Colombia hedder Colombian Peso og forkortes COP. 1000 COP svarer til ca. 2,50  kroner. Det anbefales at medbringe US Dollars, og også gerne i mindre sedler. Kreditkort (kun Visa og Mastercard) kan bruges på restauranter, hoteller  og i mange turistbutikker . Der er hæveautomater i større byer.

  • Der er ikke elkedel på værelserne. Der er hårtørrer på ca. halvdelen af hotellerne.

  • Internet og Wi-Fi

    På mange af hotellerne er  der gratis wi-fi – nogle steder på værelserne, andre steder kun i lobbyen. Hastigheden er dog sjældent imponerende.  

    Mobiltelefon

    Det er temmelig dyrt at ringe og sende sms til udlandet fra Colombia, så kontakt din teleudbyder og for priser og nærmere information.  

     

     

  • Der er 110 volt (i lysnettet), som dog ikke behøver at volde problemer i de nyere opladere til kamera mm (se tekst på opladeren). Der bruges stik med to eller tre smalle flade ben, så medbring adapter.

  • Colombia er ikke kendt for et varieret køkken. Det er ofte kylling, fisk  eller oksekød, der bliver serveret og med pommes frites eller ris til. Kaffe af den bedste kvalitet drikker man overalt, og man kan købe billige og gode øl, mens chilenske vine ofte er at finde på vinkortene.

    Vandet fra hanerne kan flere steder drikkes, men smager af klor.  Det anbefales, at man køber mineralvand på flaske.

  • På restauranter er det normalt at lægge ca. 10-15 % på regningen, hvis ikke det er pålagt allerede (I så tilfælde står der typisk "propina voluntaria" på regningen.)

    Hvis man har fået båret sin bagage til sit hotelværelse giver man et lille beløb for det, f.eks. svarende til 1 USD.

    På grupperejser betales drikkepenge til chauffører og guider af Viktors Farmor.

  • Lufthavne og militære områder må ikke fotograferes. Hvis man vil fotografere mennesker bør man spørge om lov først.

  • En hovedret koster fra ca. 60 kroner og op. En vand/øl ca. fra 10 kr. Et glas vin fra 35 kr. En liter vand i en kiosk koster ca. 8 kr.

  • For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

  • Bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.

    Når man modtager flybilletterne skriver vi også hvor mange kilo, man må have med, og det er typisk 20 kg.

  • Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Husk at supplere pakkelisten med:

    - Vækkeur

    - Insektspray / Myggebalsam

    - Regnslag (og evt. gummistøvler)

    - Sollotion med høj faktor

    - Solbriller

    - Kasket eller solhat

    - Badetøj og håndklæde

    - Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)

    - En rulle toiletpapir eller kleenex

  • Vejret er lunt det meste af tiden, som på de bedste danske sommerdage. Colombia har typisk tropisk klima med høje temperaturer året rundt i lavlandet.

    I Amazonas' regnskove er der ca. 26. grader, og der falder op mod 280 mm. regn i februar.

  • Lad være med at medbringe smykker eller kostbare ure. Hav kontante penge på kroppen i en ”pengekat” og kun et lille beløb i taske eller lommer.

  • - Vækkeur

    - Insektspray / Myggebalsam

    - Regnslag (og evt. gummistøvler)

    - Sollotion med høj faktor

    - Solbriller

    - Kasket eller solhat

    - Badetøj og håndklæde

    - Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)

    - En rulle toiletpapir eller kleenex

    - Evt. Sportssandaler

    - Evt. vandresko

    - Varm trøje el. jakke

  • For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Viktors Farmor baggrundsbillede