Logo

Georgien for 2 personer

I Kazbegiområdet synes verden nærmest uendelig. Foto Erik Holm
I Tiblisi er der gamle budehuse. Foto Kirsten Gynther Holm


Med bil, privatchauffør og egen ekspert-guide gennem Georgiens historiske byer.

Rejsen starter i Tblisi, hvor man får et indtryk af den gamle bydel med bl.a. Sioni Katedralen fra 6. årh. Derefter besøges ørkenlandskaberne med huleklostre og smukke udsigter helt ind i Azerbaijan. I den berømte vinregion Telavi overnattes i private gæstehuse og der besøges ældgamle vinkældre, hvor der prøvesmages på vinen direkte fra de underjordiske lerbeholdere.

Rejsen går herefter ad den fantastiske "Georgian Military Highway". En imponerende køretur fører til Kazbegi, bjergregionens hovedby, hvorfra bjerget Mt Kazbegi (5047 m) kan beundres. Uplistsikhe Cave Town, fra 1. årtusind f. Kr var et vigtigt knudepunkt på den gamle silkevej.

I Imreti området i det vestlige Georgien, "Land of the Golden Fleece", besøges Kutaisi med klostre og katedral, som er på Unescos verdensarvliste. Ved Sortehavet besøges Gonio Fortet fra 1. årh.


Bedste rejsetidspunkt: april, maj, juni, september og oktober.

Pris: Fra 18.700 kr. pr. person v/ 2 personer.

1. dag

Afrejse fra København.

2. dag

Tidlig ankomst til Tblisi. I lufthavnen afhentes vi af vor guide. Efter hvil på hotellet, skal vi på sightseeing i både den gamle og den nye bydel. Byen byder på et fremragende udbud af seværdigheder, de fleste fra gammel tid. Seværdighederne i den gamle bydel ligger alle tæt samlet og inden for få minutters gåafstand.

Vi begynder vores tur i den gamle bydel ved Metekhi kirken, efterfulgt af et besøg ved de særegne kuppelformede Sulphur kurbade, kendt for deres helbredende virkning. Fra kurbadene sætter vi kursen op ad bjerget mod det imponerende Narikala fort (4. årh.) – et af de ældste fæstningsværker i byen. Dernæst fortsætter vi til Sioni Katedralen og Anchiskhati kirken, som også markerer afslutningen på den gamle by. Herefter besøger vi de overvældende skatte i "Georgian State Museum", før vi slutter dagen af med en slentretur ned af Rustaveli Avenue, Tblisis hovedgade.

3. dag

Tidligt om morgenen kører vi fra Tbilisi til David Gareja huleklostre komplekset, som befinder sig i et barskt, ørkenlignende landskab. Efter at have set Lavra klosteret begiver vi os ud på en ca. 50 minutters lang gåtur til Udabno klosteret for at nyde dets vidunderlige malede huler og den dramatiske udsigt til Azerbaijan.

Om aftenen ankommer vi til Telavi, Kakheti provinsens administrative og kulturelle center. Middag og overnatning finder sted i et familiepensionat.

4. dag

I Kakheti provinsen, som er berømt for sin vindyrkning, besøger vi om morgenen bøndernes marked i Telavi. Derefter begiver vi os afsted mod Nekresi Klosteret, der rummer Georgiens ældste kirke (4. århundrede). Gåturen op ad bjerget tager ca. 45. minutter. Fra Nekresi fortsætter vi til Gremi Architectural Complex, Shuamta Klosteret og Alaverdi Katedralen.

I Kakheti provnisen besøger vi også en lokal vinbondes hus, hvor vi får et indblik i den lokale tradition og livsstil. Her får vi vist en tre generationers vinkælder og får mulighed for at smage på vinen direkte fra de underjordiske lerbeholdere.

Vi overnatter i Telavi i privat pensionat (toilet og bad på gangen).

5. dag

Fra Telavi begiver vi os mod vest for at besøge byen Mtskheta - hovedstaden og det religiøse center i Oldtidens Georgien. Her ser vi det historiske Jvari kloster (6. årh.) og Svetiskhoveli katedralen (11. årh.), begge på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Vi kører ad den legendariske "Georgian Military Highway" og besøger Ananuri kirke- og fæstningskomplekset, en arkitektonisk perle fra det 17. årh. Køreturen, som slynger sig op ad i de kaukasiske bjerge, er meget malerisk.

Overnatning på Gudauri skisportssted (2200 m.o.h.).

6. dag

På en bjergtagende køretur fra Gudauri langs Tergi floden når vi Kazbegi, hovedbyen i provinsen. Fra Kazbegi leder en afslappende 2-timers vandretur os gennem smukke dale og skovstrækninger til vi når Gergeti Trinity Church i 2170 meters højde. Såfremt vejret tillader det, kan anes en af de højeste gletschere i Kaukasus, Mt Kazbegi (5047m).

Vi kører herefter gennem den dramatiske Dariali kløft, før vi vender tilbage mod Gudauri.

7. dag

Fra Gudauri skisportssted kører vi til et andet skisportssted, Bakuriani (1800 m). På vores vej dertil besøger vi Gori by, Kartli provinsens hjerte. Her ser vi Stalin Museum og Uplistsikhe Cave Town fra det 1. årtusinde f. Kr., som var et af de vigtigste knudepunkter på Silkevejen. Fra Gori fortsætter vi til Meskheti provinsen, kører gennem Borjomi spa by og kører op til Bakuriani, hvor vi har 2 overnatninger.

8. dag

I dag kører vi gennem Meskheti og Javakheti provinserne for at besøge Vardzia Cave Town, et af Georgiens højdepunkter. På vejen til Vardzia besøger vi også Khertvisi Fæstningen fra det 10. århundrede.

9. dag

Om morgenen kører vi med mini tog til Borjomi og herefter med bil til Imerti provinsen i det vestlige Georgien, det berømte "Land of the Golden Fleece", hvor myten fortæller, at argonauterne hentede det gyldne skind. Vi ankommer til Kutaisi, den næststørste by i Georgien. Her besøger vi byens historiske seværdigheder, Gelati klosteret og Akademiet og de prægtige Bagrati klosterruiner (11. årh.), begge på UNESCO´s liste over verdens kulturarv.

Overnatning i Kutaisi på private pension (toilet og bad på gangen).

10. dag

I dag begiver vi os til kysten ved Sorte Havet. Her besøger vi den romersk inspirerede Gonio fæstning og museet, hvor de traditionelle Ajarian huse kan ses. Om aftenen vender vi tilbage til Kutaisi.

11. dag

Vi ankommer til Tiblisi om morgenen, hvor vi besøger "Georgian Art Museum", som huser en fantastisk samling af georgianske såvel som russiske og europæiske kunstværker.

Eftermiddagen er fri.

12. dag

Vi kører til Lower Kartli provinsen og besøger det arkæologiske sted Dmanisi, stedet hvor kraniet fra den første europæiske indbygger blev fundet. Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til Tbilisi.

13. dag

Fridag på egen hånd i Tblisi.

14. dag

Afrejse fra Tbilisi.


Prisen dækker

  • Fly tur retur
  • Hotel med morgenmad
  • Bil med chauffør
  • Engelsktalende specialguide
  • Entréudgifter

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge


Praktiske oplysninger

Passet skal være gyldigt mindst 60 dage efter hjemrejsedato.

Viktors Farmor baggrundsbillede