De brændte ansigters land

Er man til fascinerende udsigter i Grand Canyon-lignende landskaber, imponerende klippekirker eller besøg hos stammefolk er Etiopien stedet at besøge.

På en vandretur får vi storslåede udsigter i Simien bjergene. Foto Michael Andersen

På gamle kort over Afrika ser man ofte navnet Aethiopicus. Det sydlige Atlanterhav og Det indiske Ocean hed Mare Aethiopicus helt op til 1600-tallet. Det indre Afrika til og med Sydafrika hed slet og ret Aethiopicus.

Forklaringen er ganske simpel. Det latinske Aethiopicus – og nutidens Etiopien – betyder nemlig de brændte eller brune ansigters land, og det blev brugt til at betegne det sorte Afrika. Eller som det kaldes i dag: Afrika syd for Sahara.

Etiopiens sagn og seværdigheder

Etiopien er et af verdens første kristne lande. Et land, der aldrig har været koloniseret og derfor også huser hovedsædet for Den afrikanske Union. Et land, som har fostret de første forfædre af mennesket som for eksempel 3,2 millioner år gamle Lucy, og senere arten Homo Sapiens, der siden har spredt sig til resten af verden.

Og endelig - her er nogle af de sidste oprindelige afrikanske stammefolk i Omo-dalen i det sydlige Etiopien. Mest kendt er nok mursi-stammen - hvor kvinder indsætter plader af ler, der udvider underlæben til en helt grotesk form.

Der er masser af seværdigheder i det store afrikanske land på Afrikas Horn, hvor tilknytningen til den arabiske halvø lige mod øst er tydelig. De to dominerende befolkningsgrupper amharaerne og tigrinerne har tydelige yemenitiske træk og er nærmest gyldne i huden, ligesom Cleopatra siges at så ud. Og Dronningen af Saba, som regerede Etiopien og den sydlige del af Yemen for omkring 3000 år siden havde også en blanding af afrikanske og arabiske træk.

Pagtens Ark

Ja, det siger myten i hvert fald. For der er tvivl om hun nogensinde har eksisteret eller blot er en myte. Ikke desto mindre er Dronningen af Saba – eller Makeda som hun hedder i Etiopien – hele grundlaget for den etiopiske ortodokse kirkes vigtigste relikvie: Pagtens Ark.

I hver eneste kirke i Etiopien findes en kopi af Arken. Sagnet lyder, at Dronningen af Saba besøgte Kong Salomon i Jerusalem omkring år 1300 F. Kr. Et møde, der resulterede i, at dronningen senere fødte en søn, Menelik, der blev den første kejser i Etiopiens royale dynasti, der sluttede med Kejser Haile Selassie i 1974.

Menelik besøgte siden sin far Kong Salomon i Jerusalem. På hjemvejen tog han Pagtens Ark med sig og skjulte den ifølge sagnet på en af de mange øer i Tanasøen, der er kilden til Den blå Nil. Siden er Arken blevet flyttet til Axum og man kan se det lille kapel, hvor den oprindelige Pagtens Ark bevogtes af en præst. Men glem det! Man kan ikke få lov at se den. Med lidt held kan man se præsten komme ud og få lidt frisk luft, inden han igen skal ind og vogte over Arken, som han har viet sit liv til at bevogte.

Klippekirkerne i Lalibela

Hvis Axum er hovedsæde for Pagtens Ark er Lalibela derimod ”hovedstad” for klippekirkerne, som Etiopien er så rig på. De er hugget ud af en rød og blød vulkansk bjergart og disse særprægede kirker er stadig i brug og tiltrækker pilgrimme fra hele Etiopien.

Historien fortæller, at kong Lalibela efter et besøg i Jerusalem omkring 1200-tallet ønskede at bygge en kopi af Jerusalem. Det blev til et kompleks af store og små kirker forbundet med hinanden af underjordiske gange. Etiopierne kalder Lalibela for verdens 8. vidunder – og med god ret. Her er bl.a. den største klippekirke i verden, Bet Medhane Alem. Knap 12 meter høj og udformet som en slags kopi af Noahs Ark.

Se alle vores artikler om Afrika