Rejser til Belize

Belize gemmer på imponerende regnskov, et rigt dyreliv, gamle kulturer og ruiner med præg fra de gamle mayaer. På en rejse til Belize får du det hele med. Bliv klogere her.

Lamanai

Værd at opleve i Belize

Belize er et smukt og frodigt land i Mellemamerika. Landet vender ud mod Det Caribiske Hav og har en betagende kystlinje dertil. Landet er kendt for sine koralrev, som lokker mange dykkere og snorklere dertil. 

Belize er hjemsted for en frodig og mangfoldig regnskov, hvor der er et rigt dyreliv. Her er det muligt at opleve fugle i alverdens farver og bl.a. jaguarer og tapirer. Og så ligger landet inde med flere berømte mayaruiner, som bestemt er værd at udforske, når man rejser i Belize.

Stadig den dag i dag kan man se, hvordan mayaerne, afrikanske slaver og europæiske kolonister har påvirket landets kultur og traditioner.

Den kulturelle diversitet afspejles ikke kun i kulturen men også på det beliziske køkken, hvor man kan nyde en blanding af karibisk, kreolsk og mexicansk mad.

Guatemale - Belize - Mexico - Atitlan - Tikal - Cichen Itza - cancun

Landefakta

Areal: 22.966 km2

Hovedstad: Belmopan

Møntfod: Belize Dollar (a 100 cent) - forkortes BZD

Sprog: Spansk

Tidsforskelfra DK: Sommer: -8 timer. Vinter: -7 timer

Klima og vejr i Belize

Hvornår besøger man Belize?

Det bedste tidspunkt at rejse til Belize er i månederne januar til maj, juli og august og oktober til december. Det er i disse måneder, hvor der er mindst nedbør.

Derudover har Belize et tropisk monsunklima, hvilket betyder, at der falder en del regn i landet i sommermånederne.

Gennemsnitstemperaturen er 30 grader med en gennemsnitlig luftfugtighed på 84% og dertil et UV-indeks på 6. Så det er med at huske solhat og solcreme på en rejse til det mellemamerikanske land Belize. 

Typiske spørgsmål før rejsen til Belize

  • Hvad spiser vi i El Salvador?

    Når du rejser i Belize, er det ikke mindst en kulinarisk oplevelse, da landet byder på et mangfoldigt køkken. Her kan du nyde alt fra lækre fiske-retter som conch fritters og ceviche til traditionelle kreolske retter som ris og bønner med stegt kylling. Nationalretten i Belize er da også belizisk ris og bønner.

    Den lokale mad er en smagfuld fusion af caribiske, maya og britiske indflydelser, hvilket skaber en spændende gastronomi.

    Belize ville ikke være komplet uden at smage fry jacks til morgenmad eller den populære stew chicken til frokost. Maden i Belize er både hjertelig og autentisk.

    Glem ikke at prøve de lokale snacks som Johnny cakes og panades, der giver et ekstra pift til rejsen. 

  • Hvad er prisniveauet i Belize?

    Leveomkostningerne i El Salvador er ca. 1,59 gange lavere end i Danmark. Her vil en flaske vin i et supermarked koste omkring 51 kr, 0,33 liter vand koster omkring 4-5 kr og et måltid mad vil  typisk koste omkring 100 kr uden drikkevarer.

  • Hvad køber man i Belize?

    Hvis der er plads i kufferten, er en af de helt specielle souvenirs, som man kan tage med hjem fra sin rejse til Belize, en af de flotte maya-kurve. Kurvene har et helt unikt design og tager nogle gange flere dage at lave.

    En anden attraktiv souvenir er en af de håndlavede naturlige sæber, som kan købes i gavebutikker.

    Derudover er det også muligt at købe belizisk chokolade, lokale øl, træskåle, eller hvad med en smuk og farverig hængekøje? Mulighederne er mange i Belize. 

  • Hvem møder du i Belize?

    Når du rejser med Viktors Farmor, er du stort set altid sikker på at møde de lokale. Belize er et land med en utrolig mangfoldig og imødekommende befolkning. Her mødes kulturer fra hele verden, herunder maya, kreol, garifuna og mestizo. 

    46% af befolkningen taler spansk og 33% taler kreol. Derudover er der tre forskellige mayasprog, som i alt tales af omkring 9% af befolkningen.

    Livet i Belize er præget af en afslappet atmosfære, hvor man ofte ser folk samles til festlige begivenheder, på markeder eller til kulturelle festivaler.

  • Hvordan er tryghed, sikkerhed og hygiejne i Belize?

    Når du rejser i Belize, er det en god ide at lade kostbare smykker og ure blive på hotellet. Hav kontante penge på kroppen i en ”pengekat” og kun et lille beløb i taske eller lommer. Hvis man medbringer kamera, så sørg for at have det om halsen og foran på maven.

    Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri.

    Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet.

    Vi anbefaler ikke, at man drikker vandet fra hanerne, men køber det på flaske i stedet.

  • Hvad skal man have med af påklædning?

    Uformel påklædning er ok på hele rejsen i Belize. Der er ikke brug for elegant tøj. Regntøj, f.eks. en poncho og en paraply bør også medbringes, da vi af og til kan komme ud for et regnskyl (som regel kortvarigt).  

  • Hvad er tidsforskellen mellem Belize og Danmark?

    Der er otte timers tidsforskel mellem Belize og Danmark. Når klokken er 12 middag i Belize, er den 20 i Danmark.

Her skal du bo på en rejse i Belize

Vi udvælger altid nøje vores hoteller, og det samme gælder når vi bl.a. overnatter i San Ignacio i Belize. 

Flotte turistklassehoteller

Vi bor på flotte turistklassehoteller, når vi rejser i Belize. I byer prioriterer vi en central placering tæt på seværdigheder, så alt er tæt på og nemt at komme til.

Vidste du det om Belize?

I Belize har de deres egen fortælling om Big Foot kaldt El Sisimito. Det er et stort væsen, uden knæ, hvor fødderne vender bagud, og som spiser mennesker.

Viktors Farmor i Belize

Oplev Belize på vores kombinationsrejse til Belize, Guatemala og Mexico på 16 dage. På rejsen dykker vi bl.a. ned i mayaernes oldgamle kultur. I Belize bliver vi omgivet af tæt regnskov, når vi rejser mod de ubeboede mayaruiner Lamanai. Lamanai var en vigtig by for mayaerne og var beboet helt optil det 19. århundrede. Rejsen starter ud i Guatemala, hvor vi har god tid i den enestående kolonitidsby Antigua. I Guatemala udforsker vi også jungleruinen Tikal og flere mindre kendte mayaruiner. I Mexico oplever vi mayabyen Chichen Itza, som er et af verdens syv vidundere. I landet har vi bl.a. også en fridag til at summe over de mange oplevelser ved Playa del Carmen. 

5 nedslag i Belizes historie

1650'erne
Engelske kolonister bosatte sig i Belize og blev støttet juridisk, militært og økonomisk af England.

1786
Belize kom under britisk administration under navnet Britisk Honduras, men først i 1862 fik det status som kronkoloni.

1834
Slaveriet blev ophævet.

1950
Partiet Folkets Forenede Parti, PUP, blev dannet, og det førte fra begyndelsen en antibritisk politik.

1991
Belize fik sin uafhængighed beseglet ved en aftale med Guatemala, som endegyldigt afstod fra et gammelt krav om at få landet under sig.

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejser til Belize

  • Pas og visum

    Guatemala: Danske statsborgere er visumfri i indtil 90 dage. Pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejse.

    Belize: Danske statsborgere er visumfri i indtil 30 dage. Pas skal være gyldigt i mindst 3 måneder efter hjemrejse.

    Mexico: Danske statsborgere er visumfri i indtil 180 dage. Pas skal være gyldigt under opholdet.

    Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Opbevar kopien et andet sted end selve passet.

    Vi rejser via USA på de fleste rejser, så det er vigtigt at søge om en ESTA godkendelse hos de amerikanske myndigheder inden afrejse for at få lov til at mellemlande i USA. ESTA godkendelsen søges online og koster 21 USD (ca. 150 kr.). Viktors Farmor fremsender en vejledning til, hvordan man ansøger om ESTA i god tid før afrejse.

    Man kan ikke søge om ESTA godkendelse til USA, hvis man har besøgt Cuba efter den 11. januar 2021 og/eller Iran, Irak, Syrien, Libyen, Nordkorea, Somalia, Sudan, eller Yemen efter den 1. marts 2011. Man skal i så fald søge om et turistvisum til USA på den amerikanske ambassade i København. Der kan godt være 1-2 måneders ventetid på visumaftaler, så man skal starte i god tid.

    Rejsende til Guatemala skal desuden udfylde en elektronisk indrejse-/udrejseformular før indrejse/udrejse. Formularen kan tidligst udfyldes 14 dage før rejsetidspunktet og senest 24 timer før rejsetidspunktet. Udrejseformularen kan typisk først udfyldes dagen før afrejse eller på afrejsedagen, da systemet kun tillader datoer 14 dage frem. Man modtager en bekræftende QR kode på mail, som skal kunne fremvises på forlangende ved ankomsten/afrejsen. QR koden kan enten fremvises som en udskrift på papir eller elektronisk på telefonen. Viktors Farmor fremsender en vejledning til, hvordan man udfylder formularen i god tid før afrejse.

  • Vaccination

    Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring eventuelt dagsprogrammet, hvoraf rejseruten fremgår.

    Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk/rejser. Der er ofte forskellige holdninger til, hvad der tilrådes af vaccinationer og profylakse.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

  • Valuta

    Møntfoden i Guatemala hedder Guatemala quetzal. 100 quetzal svarer til ca. 88,50 danske kroner. I kontant valuta, anbefales det at medbringe amerikanske dollars. Kreditkort kan anvendes i de større byer. Der kan ikke veksels til quetzal hjemmefra. Der kan betales med amerikanske dollars i Guatemala og typisk vil byttepenge være i quetzal.

    Møntfoden i Belize hedder Belize dollar. 1 dollar er 100 cents. 100 Belize dollars svarer til ca. 344 danske kroner.  Vær opmærksom på, at $ (eller BZ$) i Belize henviser til Belize dollar. US$ derimod henviser til amerikanske dollars!

    Møntfoden i Mexico hedder pesos. 1 peso er 100 centavos. 100 pesos svarer til cirka 40 danske kroner. I kontant valuta anbefales at medbringe amerikanske dollars, og man bør have mindre sedler med om muligt. Kreditkort (kun VISA og Mastercard) kan anvendes i de større byer og på hotellerne. Mange steder i Mexico kan betales med kreditkort og amerikanske dollars. Vær opmærksom på, at $ i Mexico henviser til pesos. US$ derimod henviser til amerikanske dollars!

  • Tidsforskel

    Guatemala, Belize og Mexico er alle i samme tidszone. Ved dansk vintertid er der 7 timers forskel til Danmark og ved dansk sommertid er der 8 timers forskel.

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

  • Telefoni og internet

    Telefon til Guatemala: 00502 + omr.nr. + abb.nr.

    Telefon til Belize: 00501 + omr.nr. + abb.nr.

    Telefon til Mexico: 0052 + omr.nr. + abb.nr.

    For alle tre lande gælder at der er udmærket mobiltelefondækning i de større byer. Tjek evt. priser og roamingaftale med dit eget selskab, da det kan være meget dyrt at benytte data på mobilen.

    De fleste hoteller har adgang til internet, dog ofte kun i receptionen.

  • Elektricitet

    Man bruger 110-120 volt i Guatemala, Belize og Mexico. Elektriske apparater skal kunne håndtere denne noget lavere spænding for at fungere. Man skal ligeledes medbringe en stikadapter, da man benytter strømstik af typerne A og B.

    Enkelte steder i Belize benyttes også type G.

    Se de forskellige stiktyper her.

  • Drikkevand

    Det anbefales ikke at drikke vand fra hanen, dog kan man godt børste tænder i det. Ligeledes bør man undgå isterninger. Mineralvand på flaske kan købes overalt.

  • Mad

    Undgå ukogte grøntsager og upasteuriseret mælk/mælkeprodukter. Sørg for at få frisklavet mad.

  • Drikkepenge

    Det er almindelig skik at lægge 10-15% til regningen i drikkepenge, når man køber mad og/eller drikkevarer. Hvis man har fået båret sin bagage til sit hotelværelse, giver man et lille beløb for det, f.eks. svarende til 1 amerikanske dollars.

    På grupperejser betales drikkepenge til lokal guide og chauffører af Viktors Farmor.

  • Foto

    Hvis man vil fotografere mennesker, bør man altid spørge om lov først.

    Lufthavne og militære områder må ikke fotograferes. Hvis man vil fotografere mennesker tæt på, bør man spørge om lov først.

  • Påklædning

    Det anbefales at medbringe let bomuldstøj. Medbring også gerne en lun trøje og vindjakke til kølige aftener. Uformel påklædning er i orden på hele turen.

  • Bagage

    Bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.

    Vær opmærksom på, at flyselskaberne ikke tillader powerbanks og e-cigaretter i den indtjekkede bagage. Har I sådanne apparater, skal de i håndbagagen.

  • Håndbagage

    Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen, så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Tyveri

    Medbring ikke kostbare smykker og ure. Hav kontante penge på kroppen i en ”pengekat” og kun mindre beløb i tasker eller lommer.

  • Klima

    Guatemala byder på både varme kystområder og køligere bjergegne. Vejret er som på de bedste danske sommerdage.

    Belize er typisk varmt og ofte fugtigt på grund af det tropiske klima.

    I Mexico er vejret lunt det meste af tiden, som på de bedste danske sommerdage. Der kan af og til komme et regnskyl, der som regel kun er af kort varighed. I højderne kan det blive køligt især om aftenen og natten, så det er en god idé at medbringe en lun trøje og nattøj eller uld-undertøj.

  • Pakkeliste

    Husk at supplere pakkelisten med:

    - Let bomuldstøj, gerne lag-på-lag

    - Lun trøje og vindjakke til kølige aftener

    - Evt. lange ærmer og bukser mod myg

    - Regntøj/regnponcho og eventuelt en paraply

    - Gode lukkede sko

    - Badetøj

    - Vækkeur

    - Solbriller

    - Solcreme med høj faktor

    - Kasket/solhat

    - God kikkert

    - Toiletpapir

    - Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)

    - Evt. medicin mod køresyge

    - Insektspray (kan med fordel købes lokalt, da det virker bedst, hvis det indeholder DEET)

    - Fotokopi af pas

    - Evt. fotokopi af flybillet og forsikringspapirer

  • Værd at vide

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejsen.

    Det kan anbefales at downloade Udenrigsministeriets app Rejseklar, hvor du kan læse rejsevejledningen og anden god information. Appen kan downloades til både Apple og Android.

     

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Belize.