Hvad søger du?
Fra Taj Mahal og gyldne templer i farverige Indien til Silkevejens karavanebyer i Uzbekistan. Fra Perus velbevarede inkaruiner på Machu Picchu til legenden om Dronningen af Saba i Etiopien. Verdens lande er fulde af fascinerende kulturarv.
På en kulturrejse med Viktors Farmor kan du forvente at få indsigt i lokale kulturer og skikke. Du hører eventyrlige beretninger, og du kommer hjem med kufferten fuld af ny viden om den historie, der binder os alle sammen. Gå i forfædrenes fodspor og lad dig fascinere af legender, sagn og myter.
Vi sender mange eventyrlystne grupper afsted på kulturrejser til nær og fjern hver eneste måned hele året rundt. Så er du nysgerrig og har interesse for andre kulturer og mennesker, så er der kun ét spørgsmål tilbage: Hvor skal din kulturrejse gå hen?
Mellemøsten er Viktors Farmors hjertebarn. En rejse dertil er et eventyr i historie, kultur og venlighed. For hvor er der dog meget rejsegods i denne del af verden. Tre verdensreligioner er opstået her: Kristendom, Islam og Zarathustrianisme. Her finder du pyramider. Babylon. Ur. Mesopetamien. Persepolis. Petra. Nilen. Eufrat og Tigris. Man vader i historie overalt.
Viktors Farmor tolker ordet Mellemøsten bredt. Nemlig som den kulturkreds, der har hjemsted i Islam og arabiske, tyrkiske og persiske folkeslag. Regionen har også tryllebundet verdenshistoriens største opdagelsesrejsende og personligheder: Alexander den Store, Vasco da Gama, Marco Polo, Lawrence of Arabia – og ikke mindst vores egen Carsten Niebuhr.
Rejs selv med og lad dig tryllebinde af den kulturelle rigdom i Mellemøsten – her er der altid stof til eftertanke.
Rejser til Marokko – Rejser til Israel – Rejser til Jordan - Rejser til Oman - Rejser til Tyrkiet - Rejser til Egypten
Viktors Farmor har lavet rejser til de centralasiatiske lande siden 2001, og vi har en række ekspert-rejseledere, der kender landene særdeles godt. Mange gæster har allerede oplevet Centralasiens hemmeligheder – nu er det din tur!
Perlen er Uzbekistan, hvis særlige karakter er formet gennem to tusinde år af nomader og handelsfolk, der kom ad Silkevejen fra Kina til Middelhavet og bragte velstand til byer som Samarkand og Bukhara. Karavanerne kom med silke, porcelæn, guld og krydderier. Og informationer. Silkevejen var datidens bredbåndsforbindelse, og derfor er Uzbekistan i dag en skøn blanding af Orienten og Vesten, tilsat et stænk Sovjet.
Omgivet af høje minarettårne, koranskoler med azurblå kupler og østlige handelsmarkeder, befinder du dig i en helt anden magisk verden: tag med på kulturrejse til Uzbekistan og få syn for sagen.
Rejser til Uzbekistan – Rejser til Kirgisistan - Rejser til Kazakhstan
Løver, giraffer, elefanter, næsehorn, flodheste – Afrika er uløseligt bundet sammen med safari. Men der er meget mere at hente i Afrika, end de rovdyr, man fanger i kameralinsen fra bagsædet af en Land Rover.
For eksempel intens kristendom ved etiopiske kirker, der er hugget ud af klippen. Etiopien adskiller sig fra mange andre afrikanske lande ved altid at have været selvstændigt. Efter sigende er det også her, Pagtens Ark ligger gemt. Eller Cape Town, der regnes for at være en af verdens smukkest beliggende byer. Eller de små kongedømmer Swaziland og Lesotho. Levn fra den danske kolonitid i Ghana. Fornemmelsen af, at verdens ubønhørlige tempo kan sættes i stå på de små skatteøer São Tomé og Príncipe. Eller resterne af gamle, nubiske pyramider i Sudan.
Mulighederne er mange, og dette er bare nogle få eksempler fra de rejser, Viktors Farmor laver til Afrika. Vi vil gerne vise Afrika, som det hele kontinent, der er. Med kultur og natur, med fortid og nutid.
Rejser til Sydafrika – Rejser til Ghana – Rejser til Madagaskar
Du behøver ikke rejse langt for at få store oplevelser. Europa, Balkan og Kaukasus har meget at byde på – her er en flot natur og ikke mindst anderledes kulturer og interessante historiske steder. Tilsammen er disse regioner som et menukort med uendeligt mange retter – man vil gerne have en bid af det hele. Viktors Farmor har håndplukket nogle rejsemål, som vi brænder for og har specialiseret os i.
Balkan er en velbevaret hemmelighed for den rejsende – som ligger lige for næsen af os. Kun få timer i fly, så er vi i relativt unge nationer, der dog er som en smeltedigel af historie: byzantinsk, osmannisk, habsburgsk og kommunistisk.
Indrømmet – vi har haft et godt øje til UNESCO’s verdensarvsliste, da vi sammensatte rejserne i Europa. Du kan blandt andet opleve Litauens hovedstad Vilnius, katedral Sankt Sophia og klostret Lavra i Kiev for slet ikke at nævne Rila klosteret i Bulgarien og Svanetien-regionen i Georgien.
Der er så meget at se, og det ligger lige for næsen af os – vil du med?
Kulturrejser i Europa – Rejser til Balkan – Rejser til Kaukasus
Sydamerika er verdens lunger med den mægtige Amazonas-jungle. Der er også Andesbjergene, en bjergkæde på 7000 km. Byerne klynger sig til bjergsiden eller hviler på højsletten. Overalt er der spor efter fortidens storhed – fra velbevarede inkaruiner på Machu Picchu til de smukke klostre og kirker, som spanierne byggede.
Kulturerne har tydelige tråde til fortidens indianere og til Europa. Fra opera og tango i Buenos Aires til arkitektur i kolonistil i Quito. Fra forrygende karneval i Colombia til overnatning og festaften på en ø i Titicaca-søen.
På en Viktor Farmor rejse til Sydamerika, kommer du dybt ind i junglen, helt op i højderne – og helt ind i folkesjælen.
Kulturrejser til Sydamerika - Rejser til Argentina - Rejser til Chile - Rejser til Ecuador
Asien er rigt på historie, kultur, natur, spændende byer og storslåede templer. Asien bliver man aldrig færdig med! Er det første gang, du skal rejse til Asien kan det være svært at vælge rejsemålet. Der er så meget at se og opleve, at snuse til og smage på, at lære om og forstå.
Uanset, om du er til templer i junglen, krigshistorie, kulturskatte, til maleriske landsbyer, moderne storbyer, frodige teplantager eller flydende markeder – eller måske lidt af det hele – så har Viktors Farmor en rejse, der opfylder dine ønsker.
Kulturrejser til Asien – Rejser til Indien – Rejser til Bhutan - Rejser til Vietnam