Hvad søger du?
Afrika er uløseligt forbundet med safari. Et kontinent rigt på naturoplevelser. En Viktors Farmor safarirejse er en rejse for alle sanser, hvor du kommer helt tæt på Afrikas vilde dyr.
Engang blev Afrika kaldt for det mørke kontinent med de hvide pletter. Uigennemtrængelige jungler med vilde dyr og et indre, som først i slutningen af 1800-tallet så småt blev kortlagt.
Vi vil gerne vise Afrika som det hele kontinent, det er. Med kultur og natur. Med fortid og nutid. Med mange kontraster. På vores safari rejser bestræber vi os på at udvælge de nationalparker, hvor dyrelivet er størst og nemmest at komme tæt på. Alle vores safariture er rundrejser med dansk rejseleder – den bedste måde at få et grundigt indblik i det land, vi besøger. Og vi tør godt love, at kameraet kommer på overarbejde!
Store dele af Afrika er stadig uudforsket. Og intet kontinent har stadig så mange vilde dyr med god plads at røre sig på, som Afrika. Hvis du er heldig, kan du se:
Safari er for dig, som gerne vil opleve det "ukendte" Afrika med få turister og store oplevelser. Du kan tage med på vores safarirejser til Uganda og Rwanda, Malawi og Zambia eller Madagaskar – for at nævne nogle af dem.
Uanset, hvor din din safarirejse går hen, kan du være sikker på, at du vender hjem med rygsækken fyldt med oplevelser, du vil mindes mange år fremover.
Et besøg i Sydafrika må altid indeholde et besøg i Kruger Nationalpark, der har en overvældende rigdom af Afrikas dyreliv. Tag på safari blandt ca. 150 arter pattedyr – heriblandt ”The Big Five”. I Zululand findes det mindre kendte vildtreservat – Hluhluwe-Imfolozi – der er et af Sydafrikas smukkeste. Dyrelivet er ikke så varieret som i Kruger, men det vrimler med både sorte og hvide næsehorn.
Du kan selv opleve begge dele på rejsen Det bedste af Sydafrika. På tre uger tager vi på rundrejse i Sydafrika fra nordøst til sydvest. Foruden safarioplevelserne, kommer du hjem med et godt indblik i regnbuelandets mange forskellige folk og kulturer og varierede natur.
Af andre højdepunkter kan nævnes de smukke Drakensberg-bjerge. Kørsel af Panoramaruten. Besøg i de to små kongedømmer Swaziland og Lesotho. Vinlandet nær Stellenbosch. Og du bliver naturligvis ikke snydt for én af verdens flottest beliggende storbyer: Cape Town. Vores rejse på tværs af Sydafrika rummer disse og mange andre seværdigheder.
Mon ikke rigtig mange husker filmen ”Mit Afrika”, som med Meryl Streep, Robert Redford og Klaus Maria Brandauer i hovedrollerne udrullede Karen Blixens liv for fulde biografsale i 1985. ”Mit Afrika” kunne også være titlen vores helt igennem unikke rejse i Kenya. Den Afrikanske Farm, kikuyuer, masaier, safari, skolebørn, bedstemødre - det hele er med på Carstens Kenya.
Masai Mara er nok den mest kendte nationalpark i Kenya, og den skal vi selvfølgelig opleve. Området er faktisk det sted i Afrika med flest løver, og særligt i tørkeperioden fra december til februar har kattene det godt, og der er derfor i denne periode størst mulighed for at se særligt løverne.
Det private naturreservat Sweetwaters ligger for foden af Mount Kenya, og rummer stort set alt det savannevildt, man kan forestille sig: Løver, leoparder, elefanter, giraffer, bøfler, flodheste, næsehorn, antiloper. Vi overnatter på en af de mest eksklusive safari-teltlejre i Kenya. En beskyttet oase, der er omgivet af et vandhul, hvor vi er i første række til at opleve vilde dyr drikke.
Carstens Kenya er med andre ord et overflødighedshorn af oplevelser, hvor du kommer tæt på løver, næsehorn, giraffer i en række naturreservater, men frem for alt kommer du tæt på mennesker i Kenya.
God rejse!
Rejser til Sydafrika - Rejser til Uganda - Alle rejser til Afrika