”Gæster er sendt af Gud”, lyder et gammelt kirgisisk ordsprog. Og for kirgiserne har ordsproget været alvorligt ment, for der kunne være langt imellem besøgende i deres telte. De var nemlig nomader, og det helt særlige for Kirgisistan er, at denne livsform varede indtil midten af det 20. århundrede.
Priser fra 18.990 kr.
Max. 19 deltagere 12 dages rejse
Tænk hjemmelavet syltetøj, nystakket hø, hestetrukne vogne og en fornemmelse af, at tiden står stille. Vi forkæler sanserne og sjælen på en rejse til egnene Bukovina og Transsylvanien i Rumænien med deres oldgamle traditioner og det romantiske og bjergrige landskab.
Priser fra 11.990 kr.
Max. 20 deltagere 8 dages rejse
Vi ved hos Viktors Farmor, at en rejse er en stor oplevelse, og den skal starte trygt! Derfor sidder vi altid klar ved telefonen og svarer gerne på dine spørgsmål om rejsen, hvad enten den ligger lige rundt om hjørnet eller længere ude i fremtiden. Her på siden kan du se, hvem du får i røret, når du ringer til os.
Rejseudvikler og stifter | Founder
Jeg var med en lille gruppe i Oman. En dag var vi på ørkenkørsel i 4-hjulstrækker. Vi besteg en af de høje klitter for at nyde udsigten, alt var øde rødgylden ørken. Men pludselig så vi en bil i det fjerne, også en 4-hjulstrækker. Da den kom til vores klit, steg chaufføren ud og gik op imod os. Det var en dreng på højst 10 år, jeg forstår ikke, hvordan han kunne nå pedalerne i bilen. Hans mor sad i sorte gevandter og med maske for ansigtet ved siden af. De var selvfølgelig beduiner, og drengen bad os køre efter dem, så ville de byde på te og dadler. Vi kørte så efter dem et laaangt stykke ud. Så var der et ensomt beliggende sort gedehårstelt, og det var vores vært, der boede der. Vi stillede vores sandaler udenfor teltet, som man altid gør ved besøg hos beduiner. Vi havde det hyggeligt sammen med dem, men da vi gik ud, var der ingen, der kunne finde deres sandaler. Det viste sig, at gederne gik rundt og svingede med dem og prøvede, om det var noget, der kunne spises. Vi fik samlet vores sandaler ind, nu med bidemærker i læderet, et kært minde fremover, når vi tager de sandaler på igen.
Adm. direktør | CEO
Jeg var på en solformørkelsesrejse i Tyrkiet i 2006. Det var første gang, vi forsøgte os med solformørkelser i større stil, og vi havde 5 grupper i Tyrkiet. Det var min første solformørkelse, og jeg tænkte ”ja, ja – lyset bliver slukket i et par minutter… og?” Men jeg blev meget overrasket – det er ét af de helt store shows, naturen giver os. Ikke kun, at lyset bliver slukket, men også en oplevelse af tre himmellegemer på linje, det bratte temperaturfald, roen, tusmørket hele vejen rundt i horisonten… Vi var heldige, at den kunne opleves ud over havet. Med så hurtig en ”tænd/sluk”-knap, forstår man, hvor stor en motor solen er. Jeg har senere været med på flere solformørkelsesrejser, men ingen slår den første.
Produkt- og udviklingsdirektør | COO
I 2018 deltog jeg på en ekspedition på Baikalsøen i Sibirien. Vi var en håndfuld eventyrlystne jyske mænd, der via en russisk kontakt, vi havde set i en Youtube-video, gik på Randonné-ski op i bjergene hver dag og stod ned i pudderet. Vi boede midt ude på den frosne sø i filttelte/jurter og skulle holde os varme ved i vagthold at sørge for, der var brænde på kaminen natten igennem. Det var op mod minus 30 grader, og landskabet var det smukkeste, man kan forestille sig. Stjernerne stod uendeligt klart på den sorte og frostklare nattehimmel.
Produktchef
Sri Lanka vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Det er et land, hvor naturen og kulturen smelter sammen i en enestående harmoni, og hvor befolkningen byder dig velkommen med åbne arme. Mine fire rejser til landet har været fyldt med unikke oplevelser. Det er især naturoplevelserne, der får mig til at vende tilbage igen og igen. Så et af mine største rejseminder er helt klart, da vi spottede leoparder i Yala Nationalpark, og da vi så de majestætiske blåhvaler langs sydkysten. Jeg ser altid frem til endnu flere eventyr i det fantastiske land.
Produktudvikler | Rejsekonsulent
At opleve de enorme flokke af gnuer krydse Mara-floden i Kenyas Masai Mara var en enestående oplevelse. De stod længe og tog mod til sig, mens de så på de sultne ventende krokodiller og flodhestene, der sloges voldsomt i floden foran dem. Men pludselig tog én mod til sig og hoppede i vandet. Det satte en bevægelse i gang, og snart var floden fyldt med gnuer, zebraer og antiloper, der kæmpede sig gennem vandet mod sikkerheden på bredden på den anden side af floden. Langt de fleste klarede det heldigvis.
Da jeg var i Egypten som arkæolog, boede vi på midterste etage i et ufærdigt hus midt i en rismark i en lille landsby i det vestlige Delta. Og vi var alt for mange voksne til ét toilet. Men vi fik hurtigt et nært forhold til især børnene af familien, som boede i stueetagen og brugte den åbne øverste sal til dyrehold. Vi blev også inviteret til et bryllup i den lille landsby, og ellers fulgte vi blot dagligdagen i landsbyen. Og på trods af de imponerende 100+ myggestik jeg fik af de glubske myg i rismarkerne, de kløende bid fra væggelus på ryggen og de andre mindre luksuriøse faciliteter, elskede jeg hvert et minut af de 4 uger; for som arkæolog havde jeg fingrene i fortiden, imens jeg oplevede nutiden på lige vilkår med den lokale befolkning.
I 2005 boede min kone og jeg et halvt års tid i Indien. I løbet af den periode tog vi på flere mindeværdige trekkingture i de fantastisk smukke Himalaya-bjerge. Vi var bl.a. på et 5 dages trek kaldet Dodital, der ligger i delstaten Uttarkashi. Her vandrede vi op forbi Dodital-søen, gennem blomstrende rhododendron-skove, over gletsjere og endte til sidst ved Darwa-passet i 4.150 meters højde, hvor fra vi nærmest blev blæst bagover af udsigten til de evigsmukke Himalaya-bjerge. Undervejs kom vi forbi små landsbyer, der kun er beboet i sommermånederne. Her blev vi af beboerne budt indenfor til ekstra sød chai-te, samt nysgerrighed og en masse smil.
Jeg var rejseleder i Indien for nogle år tilbage og var så heldig at komme på en række tigersafarier i Bandhavgarh-nationalpark. Efter 6 måneders ihærdig søgen havde jeg dog stadig ikke set en tiger. På min allersidste safari trådte den majestætiske skabning pludselig ud af busken og lagde sig til rette på vejen lige foran os. Jeg var lige dele chokeret og begejstret over endelig at have set en tiger, og jeg snakkede vist ikke om andet i ugerne efter.
Under en rejse i Namibia var jeg så heldig at få lov til at besøge Sān-folket. Sān-folket anses for at være de første beboere i det sydlige Afrika. Under besøget lærte de os om deres levevis i den barske natur, og som en prøvelse, for at se om jeg ville kunne klare den samme livsstil, skulle jeg tænde ild til høvdingens tobak. Som man nok kan se på hans udtryk på billedet, var det ingen succes, og i stedet måtte han selv demonstrere, at han på trods af en manglende arm selv kunne lave ild med to pinde og spidsen på sit spyd.
Webredaktør | Journalist
Da jeg sejlede med Skoleskibet DANMARK for flere år tilbage, havde jeg en fed oplevelse, som virkelig har sat sig fast i hukommelsen. Jeg var alene oppe i en mast for at ordne sejl, mens vi sejlede på Atlanterhavet med kurs mod Azorerne (som også var en fed oplevelse i sig selv). Jeg kunne se havet lige under mig og pludseligt, som jeg stod og baksede med et sejl, fik jeg øje på en stor mørk skikkelse under havets overflade - det var en pukkelhval! Som svømmede tæt op til overfladen, så jeg tydeligt kunne se den lige under mig. Det var et smukt syn og en fed oplevelse.
Digital Marketing Driver
En af mine største oplevelser var en rejse i Grønland i 2017 med min kæreste. Vi valgte at bo i Kangerlussuaq, som er et helt perfekt spot, hvis man gerne vil rigtig tæt på indlandsisen - og det var en af de ting, vi begge altid gerne har villet opleve. Vi skulle køre ca. 20 km i små jeeps ad ret ufremkommelige og rimelig bumlende veje, men det gjorde bare spændingen om at nå frem endnu større. Vi blev kørt helt tæt på indlandsisen, og så startede vi vandreturen. Eller vi startede egentlig med at synke i til knæene i sneen. Den var blødere end, hvad vi havde regnet med. Men at stå der bare os to så øde et sted er virkelig noget, jeg aldrig glemmer.
Rejselederansvarlig | Annoncekoordinator
Jeg endte på nationalt tv i Thailand, fordi en læderskildpadde var blevet spottet på stranden for første gang i fem år. Marinepolitichefen havde inviteret mig ned for at se området og måske være så heldig at spotte skildpadden – hvilket jeg virkeligt gerne ville. Men han havde så lige glemt at fortælle mig, at han havde lovet den lokale tv-station, at jeg selvfølgelig gerne ville deltage i et interview. Så stod jeg der med alle mine talenter, som desværre ikke indebærer meget viden om læderskildpadder…
Gruppespecialist | Coordinator | Fly
Alle mine bedste rejseoplevelser er fra Island! I november 2015 tog jeg med min samlever på en 3 ugers ferie for at drive et lille guesthouse med 8 værelser i Sydisland. Ferie blev der ikke så meget af, da det faktisk er et 24 timers arbejde for 2 personer at sørge for morgenmad, madpakker, 3 retters middag og et rent og hyggeligt ophold for op til 20 gæster. Dog kan man herhjemme ikke hænge vasketøj op og samtidig kigge på en gletsjer – så det var det hele værd! En aften, da gæsterne var i gang med at spise middag, blev der råbt ”Northern Lights”, så alle løb fra maden for at opleve dette ubeskrivelige, fantastiske, efemeriske syn. Lysene dansede og skiftede form og farver, og der var stille og fredfyldt – det smukkeste af alle Nordlys var formen af et islandsk hestehoved - det var magisk, især når man elsker Islændere!
Gruppespecialist | Fly | Trainee
Jeg har været dybt fascineret af flyvemaskiner, siden jeg var en lille dreng. Under en rejse til Addis Ababa i Etiopien, besøgte jeg en skole, hvor det nationale luftfartsselskab uddanner deres personale, hvor vi blandt andet så de simulatorer, piloterne træner i. Her var jeg så heldig at få opfyldt min største drengedrøm, da deres flyveinstruktør gav mig lov til at styre simulatoren og lande et stort passagerfly i Københavns Lufthavn. Etiopien var helt fantastisk, og besøget i simulatoren er en unik oplevelse, der stadig sidder i mig.
Financial controller | CFO
Når jeg tænker tilbage på en af mine største rejseoplevelser, så dukker Andalusien op, som det første. Og mere specifikt bjergene i Andalusien og følelsen af at være hele alene langt oppe i bjergene. Jeg nyder helt klart vandreferier allermest. Her oplever man et land eller område på en helt anden måde og har samtidigt ro og tid til at reflektere over alt det, man går og oplever. Der er en helt speciel stemning på en vandreferie. Og for mig bliver det endnu mere specielt, når det foregår oppe i bjergene - og der kan Andalusien noget helt særligt.
Adm. koordinator | Debitor bogholder
For mig var hele min rejse i Jordan et uforglemmeligt møde, som har sat sig fast i min hukommelse. Jeg tænker tilbage på rejsen som en sjælevandring for mig personligt. Jordan kan noget helt specielt med naturligvis sine højdepunkter som Petra og Wadi Rum, men der er også bare en fantastisk stemning i hele landet, når man rejser rundt. Det har virkelig gjort et stort indtryk på mig, og derfor er Jordan et af mine største rejseminder.
Rejsekonsulent
Jeg har altid drømt om at komme til Jordan-floden og se det sted, hvor Jesus blev døbt af Johannes Døberen. Al-Maghtas oversættes til 'dåben' eller 'nedsænkningen' på arabisk, og det vidner om kristendommens begyndelse. Matthæusevangeliet fortæller om begivenheden: "Da kom Jesus fra Galilæa til Jordan for at blive døbt af Johannes" (Matt 3:13). Og da det endelig lykkedes for mig at komme dertil, så følte jeg historiens vingesus. Jeg synes altid, at det er spændende at være på steder, der har haft afgørende historiske og religiøse betydninger.
Rejsekonsulent| Sustainability Coordinator
Da jeg var på rejse i Ghana, boede jeg hos en lokal familie i en lille landsby uden for byen Tamale. En aften, hvor hele familien var samlet, blev der tændt for en tv-kanal (på et meget gammelt tv), som spillede sange og viste musikvideoer under titlen ”African hits”. Der blev skruet op, familien rejse sig og begyndte at danse alt imens, der blev grinet højlydt. Det var enormt livsbekræftende at opleve deres livsglæde trods meget simple kår. Det glemmer jeg aldrig.
Studentermedhjælper
En af mine største rejseoplevelser var på en rejse til Island. Min far var pilot og havde base i Keflavik, så derfor skulle vi op og besøge ham. Det, jeg husker allerbedst fra den rejse, var, da vi var på hvalsafari lidt uden fra Reykjavik. Den første dag så vi ikke en eneste hval. Derfor fik vi en gratis tur en anden dag. Vi valgte derfor at tage på hvalsafari igen på min 14-års fødselsdag. Denne gang kunne vi se delfiner svømme i distancen. Pludselig, mens jeg filmede delfinerne, får jeg øje på en stor pukkelhval, som kom op til overfladen. Den var lige ved siden af vores båd. Jeg husker tydeligt, hvor tæt på den var. Det var både et fantastisk, men også et lidt skræmmende syn.
Min rejse til Guatemala bød på flere vandreture på vulkaner, hvoraf den ultimativt vildeste oplevelse var på en todages tur til Volcán de Fuego. Vulkanen er kendt for hyppige eksplosioner. Vandreturen, der førte os igennem frodig skov og råt vulkanlandskab, kulminerede, da vi befandt os ca. 350 meter fra vulkankrateret. Her sad vi i bidende kulde og nød den flotteste solnedgang, samtidig med at eksplosionerne bragede løs lige ved siden af os. Vi overnattede på nabovulkanen i en camp med opsatte telte. Herfra kunne man ligge og høre de enorme eksplosioner, for derefter at åbne teltdugen og se røgen og de store mængder rødglødende lavasten stige til vejrs. Oplevelsen står som en af de største naturoplevelser, jeg har haft.
