Hvad søger du?
Vi oplever verden stærkest, når vi bevæger os direkte til fods. På vandreturen mærker du virkelig, at du lever! Roen, lydene og duftene forfiner dine sanser. Du møder støvede stier, frodige bjerglandskaber og vild, utæmmet natur. Men vi har også lagt kulturelle, historiske og arkæologiske oplevelser ind i rejsen.
Er en vandreferie noget for dig?
En vandreferie med Viktors Farmor er dermed ikke blot træning i at snøre sine vandrestøvler, men tilmed et bekendtskab med det liv, der leves under andre himmelstrøg. Ofte et meget autentisk bekendtskab, fordi vi færdes i egne, der ligger væk fra turismens godt trådte stier.
En rislen afslører, at du nærmer dig et vandløb. Foran dig ser du majestætiske bjerge. Og bag dig er den lille skov, du lige har passeret igennem. Mens du tørrer sveden af panden og indånder den friske luft, glæder du dig over, at skal spise frokost med udsigt til dette naturpanorama. Yderste lag af dit lag-på-lag tøj er for længst blevet foldet sammen og stoppet ned i dagstursrygsækken. Du nyder den lune sols stråler, mens støvlerne snøres op, strømperne bliver hængt til tørre, og du køler fødderne i den lille bæk. Lyder det som noget for dig? Så skulle du måske overveje at tage på vandreferie.
Smukke naturoplevelser er altid et vigtigt krydderi, når vi sammensætter en vandreferie. Men en Viktors Farmor vandreferie er mere end det. Vi kombinerer altid vores vandringer med kulturelle oplevelser. Vi skal lære området at kende og møde de mennesker, der bor der. Mens vi nyder udsigten til bjergtinderne, hører vi mere om områdets historie, og om hvordan livet leves i dag.
På en Viktors Farmor vandreferie vandrer vi oftest i grupper på max 16 deltagere. Du har en dansk rejseleder og en lokalguide med på vandringerne. Vi tager os god tid til briefingen inden turens første vandring – typisk dagen før. Og som tilfældet er på alle Viktors Farmor rejser, kan rejselederen hjælpe med vejledning fra dag til dag om det rette fodtøj osv. Når vi vandrer i en lille gruppe med både rejseleder og lokalguide, har vi en god fleksibilitet undervejs.
Når du vandrer med andre i en gruppe, opstår der et helt særligt fællesskab. Råd og vandreerfaringer deles villigt, mens dagens strabadser skylles ned og middagen nydes. Og i morgen gør I det igen! Måske med en lille afstikker til det lokale mejeri for at smage på egnstypiske oste.
Det spørgsmål stiller du sikkert dig selv, når du overvejer at bestille en vandreferie. Svaret er en kombination af flere faktorer – underlag, højdemeter, klima og længde. Og så selvfølgelig din egen form og udholdenhed. Vi inddeler vores vandreferier i fire sværhedsgrader for at hjælpe dig med at vælge den rigtige rejse, der passer til dine ønsker og din fysiske form. I dagsprogrammet på de enkelte rejser kan du læse mere om vandringerne. Hver sværhedsgrad beskrives i detaljer på deres respektive sider – her vil du også få gode råd til, hvordan du tjekker formen hjemmefra for at finde det niveau, der passer bedst til dig.
1 støvle = Relativt lette vandringer uden væsentlige stigninger
2 støvler = Moderate stigninger og mere varierede underlag
3 støvler = Flere tekniske og stejle steder, hvor knæene belastes
4 støvler = Strabadserende og stejle ture, formen skal være i top
Nogle af vores vandreferier kaldes “kultur og vandring”. Sværhedsgraden af vandringerne på disse rejser varierer, men fælles for rejserne er, at der er færre vandredage og flere dage med kulturelle oplevelser, end på andre vandreferier.
Generelt er vores vandreture planlagt, så alle, der er i almindelig god form, kan deltage. Vi vandrer ofte i højderne (1000 m), så der kan være svalt om aftenen. Andre gange er vandringen i tropisk klima, hvor det er ekstra vigtigt at holde væskebalancen i orden.
Har du en idé om, hvilken sværhedsgrad, der passer til dig, kan du bruge vores støvleinddeling til at få overblik over rejser i den valgte sværhedsgrad. På de individuelle sider kan du læse mere om sværhedsgraden og om hvordan, du tjekker formen hjemmefra.
Læs mere om sværhedsgrader: 1 støvle - 2 støvler - 3 støvler - 4 støvler
Ved du, hvilken måned, du vil rejse, men ikke hvorhen, kan du nemt danne dig et overblik ved at bruge vores “Find rejse” funktion. Under rejsetype vælger du vandreferie og yderst til venstre kan du vælge den måned, du ønsker at rejse i. Tryk “Find rejse”, og så vil du se alle vandreferier i den valgte måned.
Hovedparten af vores vandreferier ligger i Europa, hvor Spanien, Italien og Grønland frister. Vil du gerne længere væk, klarer vi også det! Vi kan diske op med flere eksotiske destinationer, som f.eks. Costa Rica, Kap Verde eller Nepal. Dan dig et overblik over mulighederne ved at klikke her.
Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os og få en snak om rejserne, inden du beslutter dig. Det er i både din og vores interesse, at du kommer med på en vandreferie, hvor niveauet passer til dig. Er du i tvivl, så ring eller skriv: telefon 86 22 71 81 eller mail info@viktorsfarmor.dk
Snør vandrestøvlerne og oplev verden fra nye vinkler! Vi er klar til at hjælpe dig godt på vej!
Det er svært at give et entydigt svar - det afhænger af destinationen og sværhedsgraden på vandringerne.
Generelt kan man sige, at vandrestøvler giver mere støtte til anklerne, end en vandresko gør. Både vandresko og vandrestøvler har dog hælstøtte og solide såler, der giver god stødabsorbering og beskytter fødderne fra stenet underlag og giver godt greb på løst underlag.
Trætte fødder og ømme ankler øger chancen for skader som f.eks. forstuvninger. Vandrestøvlen støtter op om anklen og mindsker derfor risikoen for at vrikke om. Nogen kan godt nøjes med en vandresko (fordi anklerne er stærke nok), da vi kun går med en dagstursrygsæk og ikke fuld oppakning.
Mange frygter, at en vandrestøvle vil være for varm på vandringer i (sub)tropiske lande. Det har dog ikke været vores erfaring. En støvle med uld-sokker kan også sagtens bruges under varme himmelstrøg.
På rejsen kan du altid spørge din rejseleder til råds, hvis du er i tvivl. På specifikke vandringer kan det være et krav med lukkede sko/støvler, da fødderne ellers vil være for udsat i forhold til rødder, vegetation og kryb.
Vandrestøvler og -sko fås i både lette og tunge udgaver, i læder og Gore-Tex. Vi står til rådighed med råd og vejledning i forhold til den specifikke rejse, du gerne vil på - og der er masser af vejledning at hente om forskelligt fodtøj i friluftsbutikker landet over. Viktors Farmor samarbejder med Spejdersport, hvor vores gæster får 10% rabat på ikke nedsatte varer.
På Viktors Farmors vandreferie skal du kun bære en dagstursrygsæk på vandringerne. Dvs. du skal kunne bære en rygsæk med vand, snacks/madpakke, skiftetøj i forhold til vejrlig og hvad du ellers vurderer, du får brug for på dagen.
Resten af bagagen transporteres mellem overnatningsstederne.
Vi inddeler vores vandreferier i 4 sværhedsgrader - illustreret med vandrestøvler.
1 støvle = Relativt lette vandringer uden væsentlige stigninger
2 støvler = Moderate stigninger og mere varierede underlag
3 støvler = Flere tekniske og stejle steder, hvor knæene belastes
4 støvler = Strabadserende og stejle ture, formen skal være i top
Det kan ske, at en vandreferie generelt har en sværhedsgrad på 2 støvler, men en enkelt vandring vil være sværere. Dette beskrives på rejsen, så du ved, hvad du går ind til.
Gennemgående for vores vandreferier er, at de kombinerer vandring med kulturelle og historiske oplevelser. På en "Kultur og vandring" er der dog færre vandredage (og i nogle tilfælde lettere vandringer) og flere dage med kulturelle oplevelser, end på andre vandreferier. Kultur og vandreferier findes med sværhedsgrad 1-3 støvler.
Det er et individuelt valg. På nogle vandringer vil det absolut være vores anbefaling at bruge vandrestave. Brugen af vandrestave aflaster ben, knæ og ankler og hjælper dig med at holde balancen.
Husk at pakke vandrestave i den indtjekkede bagage - de må ikke være i håndbagagen.