Job hos Viktors Farmor
Vil du være vores nye kollega?
Har du lyst til at arbejde i en spændende branche, hvor én dag aldrig er ligesom den anden? Hvor god service er i højsædet, og hvor du er med til at opfylde folks rejsedrømme? Kort sagt: Lyder et job i rejsebranchen som noget for dig, så hold øje her på siden.
Hos Viktors Farmor er vi omkring 25 rejseglade og passionerede medarbejdere, der har vores daglige gang på kontoret på Thomasminde. Derudover har vi et team af ca. 100 erfarne freelance rejseledere og ofte en praktikant.
Vi går op i det sociale miljø på kontoret og medarbejderens trivsel. Vi holder bl.a. månedlig fredagshygge og events som bif og burger, minigolf og gokart.
Vi slår løbende stillinger op, når vi har brug for nye kræfter på kontoret - se længere nede på siden.
Job som rejseleder eller på kontoret
Har du lyst til at blive rejseleder? Så modtager vi gerne din ansøgning og dit CV. Pt vil din ansøgning først blive behandlet medio marts 2026, men vi kvitterer for modtagelsen, når du sender den.
For at komme i betragtning som rejseleder er det essentielt, at du inden for de seneste år har opholdt dig i en længere periode på destinationen og brænder for at formidle om kulturen og naturen på stedet. På vores infoside om jobbet som rejseleder kan du blive meget klogere på, hvad jobbet indebærer.
Vi søger løbende rejsekonsulenter. Når der er en aktiv stilling, kan du se den nedenfor.
Ønsker du at sende en uopfordret ansøgning om en stilling som rejseleder, så skriv til Marlene Tøndering Kristensen på: mtk@viktorsfarmor.dk og vedlæg en liste over de lande, som du kan være rejseleder i.
Ønsker du at sende en uopfordret ansøgning til en anden stilling, er du velkommen til at sende den til: info@viktorsfarmor.dk
-
Mere end 30 års erfaring med unikke grupperejser
-
Mindre grupper større oplevelser
-
Inkl. drikkepenge til guider og chauffører