Med udsigt til Ararats bjerg

Armenien er en lille nation med et stort hjerte. Og det første land i verden der tog kristendommen til sig.

Klosteret Khor Virap med udsigt til Ararat.

Der findes ingen huse med havudsigt i Armenien. Det lille land ligger lunt i Kaukasus - mellem Tyrkiet, Georgien, Azerbaijan og Iran.

Der er til gengæld en anden udsigt, der er eftertragtet: Udsigten til Ararat-bjerget. Hvis man i en salgsopstilling for en lejlighed eller et hus i hovedstaden Yerevan kan skrive ”med udsigt til Ararat” – ja, så stiger prisen straks til det dobbelte.

Ararat er et mytisk og helligt bjerg for armenerne. Ifølge Første Mosebog strandede Noahs Ark på dette bjerg, da syndfloden var overstået og vandet begyndte at trække sig tilbage. Og armenerne anser sig selv som et folk, der nedstammer direkte fra Noahs søn.
Derfor er udsigten til Ararats hvide tinde nærmest sakrosankt.

Husk lige håndbremsen

I det hele taget er landet bjergrigt. I Yerevan findes der kun én gade, hvor man kan parkere sin bil uden at skulle trække håndbremsen. Næsten overalt i landet har man bjerge i horisonten. Høje og mægtige, eller bløde og runde.

Et armensk ordsprog siger: Vi er ikke store. Vi er små. Men vi er tæt på Gud. Armenerne ved nemlig godt, at de er en lille nation. Og at de er fysisk små mennesker. Men de har bjergene, og det bygger selvforståelsen op.

Ofringer er stadig en del af religionen

Armenien var det første land i verden, der anerkendte kristendommen som officiel religion. Det skete i året 301. Ved den lejlighed blev der ryddet op i gamle, hedenske skikke, men ikke alle: Den ny statskirke accepterede ofringer, for det lå meget dybt i kulturen.

Derfor kan man den dag i dag opleve ofringer af lam, eller duer, i Armenien. Uden for mange kirker er der en offerplads, hvor præsten kan velsigne lammet, inden det slagtes i et lukket rum ved siden af pladsen. Dyret renses, og den offer-givende familie tilbereder lammekødet. Men der er en regel: Inden familien spiser, skal der tages 7 portioner fra, som gives til tilfældige medmennesker, der bare lige kommer forbi.

Lokalbefolkningen tager imod

Landets natur med grønne skove, bjergsider med vilde blomster og dybe dale er perfekte til at få rørt sine ben. Og selv i de mest øde egne ligger klostrene dramatisk. De er bygget her for at beskytte sig mod indtrængende mongoler, arabere, persere og osmanner. Landet er fyldt af historie, for eksempel findes det spyd, en romersk soldat pirkede til Jesus med, da han hang på korset, i en montre i domkirken Echmiadzin.

Men den største oplevelse er nok alligevel de lokale, der tager varmt imod os og trakterer med meget lækker mad.

Se alle vores artikler om Kaukasus