Rejser til Bulgarien

Er du til natur, historie eller storby? Bulgarien har lidt af det hele. Naturen i landet er særdeles smuk med mange grotter og flotte søer. 

Værd at opleve i Bulgarien

NB: Vi har ikke rejser til Bulgarien på nuværende tidspunkt, men vi har mange andre spændende destinationer i Balkan. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her og holde dig opdateret på nye rejser.

De mere ukendte egne af Bulgarien byder på postkortsmukke landskaber med savtakkede bjerge, spejlblanke gletsjersøer, forunderlige drypstenshuler og grotter. 

Og så er der hovedstaden Sofia med den imponerende katedral, som bestemt er et besøg værd. Byen har en blanding af historiske og moderne bygninger og en hyggelig gågade. Den næststørste by, Plovdiv, er mere end 6000 år gammel og har mange pittoreske stræder.  

At Bulgarien er et af Europas "ukendte" rejselande - lige bortset fra kysten ved Sortehavet - er en synd og skam, for landet har en masse at byde på. Kulturen er stukket sammen af thrakiske, slaviske, græske, romerske, osmanniske, persiske og keltiske traditioner. Og den går meget langt tilbage. 

Er man mere til byliv, er hovedstaden Sofia en flot oplevelse. Den er en af de ældste hovedstæder i Europa og kan dateres tilbage til det 8. århundrede f.Kr. Bojana Kirken fra det 10. århundrede er på UNESCOS verdensarvsliste. Sofia er på størrelse med København. Og fantastiske Plovdiv er en af de ældste byer i Europa og var udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2019.  

Bulgarien Sofia - Arbanasi - Plovdiv - Trigrad - Melnik

Landefakta

Areal: 110.879 km2

Hovedstad: Sofia

Møntfod: Lev (a 100 stotinki)- forkortes BGN

Sprog: Bulgarsk

Tidsforskelfra DK: +1 time

Klima og vejr

Hvornår besøger man Bulgarien?

Bulgarien ligger i det sydøstlige Europa og er hjemsted for et middelhavsklima, der går over i et kontinentalt klima, efterhånden som man bevæger sig mod det indre af landet. Bulgarien har tempereret fastlandsklima. Sortehavet vest for landet og Middelhavet lidt længere mod syd gør, at klimaet minder om det typiske Middelhavsklima. Det vil sige varmt og solrigt om sommeren, og mildt om vinteren. Temperaturen om sommeren kan nå op på 27-29 grader ca. I oktober er vejret ofte meget flot med sol, dog lidt kortere dage end om sommeren. Vejret er dog mere lunefuldt i oktober, og man skal have tøj med til køligere aftener.

Typiske spørgsmål før rejsen til Bulgarien

  • Hvad spiser vi i Bulgarien?

    Det bulgarske køkken er specielt kendt for sine oste, yoghurter og mange grøntsager. På kødscenen er det mest kylling og gris, man støder på. Derudover finder du flere retter, som går igen i andre lande på Balkan. Mange retter indeholder normalt kød, men der findes også flere vegetarretter, fordi de dyrker så mange grøntsager.  

    Hvis du er til grillet kød, er kebabche lige noget for dig. Det minder lidt om et grillspyd, men består af grillet hakkekød. Det er en typisk side dish og går godt til en kold lokal øl ved siden af.  

    Hvis du er ved kysten, er der også mange skønne fiskeretter og skaldyr. Og ellers er der den helst klassiske: Musaka. Den laves i mange forskellige variationer på hele Balkan, i Bulgarien er hovedingredienserne kartofler, æg og hakket svinekød.  

    Som forret finder du ofte salaten shopska salata på menukortet. Den er simpel, men lækker. Tomater, agurk, løg og peberfrugt med en speciel revet ost og persille på toppen.  

    Derudover skal også nævnes deres lokale vin, som vi får mulighed for at smage på. Den er af god kvalitet og produceres i mange egne af Bulgarien.  

  • Hvad er prisniveauet i Bulgarien?

    Prisniveauet i Bulgarien er stadig meget lavt, og man får meget ud af lommepengene. Prisniveauet i turistområderne er lidt højere, men rejser man rundt i Bulgarien og besøger lokalområderne, er det billigt at handle eller gå ud og spise.  

    En flaske vand koster typisk omkring 4-6 kr, et måltid mad til én person på en billig restaurant kan fås ned til 40-50 kr.  

    Vandet bør ikke drikkes fra hanen, så køb vand på flaske i stedet.  

  • Hvad køber man i Bulgarien?

    Der er mange smukke ting i keramik eller i andet flot dekoreret og malet materiale som træ, man kan bringe med sig hjem eller er gode som gaver.  

    Du finder også mange lædervarer i en ofte god kvalitet, da det er en gammel tradition i landet. Igen er de ofte farvet i stærke farver og mønstre.  

    Håndvævede produkter som tæpper i uld er også værd at holde øje med. Du finder mange unikke design med f.eks. blomster. Et andet populært produkt i uld er mønstrede sokker.  

    Bulgarere er generelt gode med deres hænder, og du ser også mange fine broderier på duge og lignende.  

     Og så kommer vi ikke udenom deres roser! Bulgarien er storproducenter af rosenolie og andre skønne produkter til kroppen med roser. Det er typisk rosenolie, du støder på, men der findes også mange andre produkter som rosenvand.  

  • Hvordan er tryghed, sikkerhed og hygiejne i Bulgarien?

    Det anbefales at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Tal med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. 

    Generelt er landet er sikkert land at rejse rundt i, vær opmærksom på de samme ting som hjemme i Danmark. Pas eksempelvis ekstra på personlige genstande i storbyer, og hvis der er mange mennesker. Lommetyverier finder sted i flere af landets storbyer.   

  • Hvilke kontanter skal jeg have med på en rejse til Bulgarien?

    Du kan omveksle Euro til lokal valuta (Lev BNG) i landet. 1 Lev BGN = 100 stotinki. 1 BGN svarer til ca. 3,8 kr. Euro kan bruges flere steder. Udenfor de store byer bruges der stadig mest kontanter. Kreditkort kan fint bruges i de større byer.  

  • Er der tidsforskel mellem Danmark og Bulgarien?

    Der er 1 times forskel mellem landene, Bulgarien er 1 time foran Danmark.  

  • Guidebøger, litteratur og film

    Der findes ikke mange rejseguides til Bulgarien, men Lonely Planet har en udgave, som inkluderer Rumænien.  

  • Hvem møder du i Bulgarien?

    Når du rejser med Viktors Farmor er du stort set altid sikker på at møde de lokale. Vi spiser oftest på lokale tavernaer, så vi får mulighed for at smage på de mange traditionelle retter og hilse på den lokale befolkning.  Det officielle sprog er bulgarsk, og så er der et mindretal, som taler tyrkisk og romani. Flertallet er ortodokse kristne, og 7,8% er muslimer. Så vi støder på flest bulgarere, men der bor også tyrkere og romaer i landet.

Her skal du bo

Hotel og overnatning i Bulgarien

Gode turistklassehoteller

Vi bor på gode turistklasse-hoteller alle overnatninger i Bulgarien, og standarden er generelt rigtig fin i landet. På Bulgarien rundrejse er der helpension, og vi rejser, som navnet lyder, rundt i hele landet og sover på forskellige fine hoteller.

Vidste du det om Bulgarien?

Yoghurten i Bulgarien er regnet for den bedste i verden på grund af den bakterie, der bruges til at fremstille den. Lactobacillicus bulgaricus findes kun i Bulgarien. Prøv en skål fåremælksyoghurt med frugt eller honning – så ved du, hvorfor den er så populær. 

Viktors Farmor i Bulgarien

Viktors Farmor startede med at arrangere rejser til Bulgarien i 2014, lige nu har vi desværre ingen rejser dertil. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her og følge med i nyheder omkring rejser, konkurrencer, foredrag og få gode rejseråd.

6 nedslag i Bulgariens historie

681
Det Første Bulgarske Rige blev dannet af Khan Asparuh, hvor Pliska var hovedstad. 

1396
Bulgarien mistede sin selvstændighed og var indlemmet i det Osmanniske Imperium i Bulgarien 

1878
Bulgarien opnår selvstændighed, hvor zar Ferdinand erklærer landet uafhængigt at det Osmanniske Imperium. I dag kaldes årene under osmannisk herredømme for ”500 års slaveri”. 

1946
Efter Anden Verdenskrig blev monarkiet afskaffet, og landet blev en kommunistiske folkerepublik. 

1989
Landet gennemgår en fredelig overgang fra autokratisk kommuniststyre til et demokratisk system.

2004
Bulgarien bliver medlem af NATO og i 2007 af EU. 

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejsen til Bulgarien.

  • Pas og visum

    Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Bulgarien op til 90 dage. Passet skal være gyldigt under hele opholdet.

    Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

  • Vaccination

    Det anbefales at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri.

    Tal med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk/rejser. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

  • Valuta

    Der er mulighed for at omveksle Euro til lokalvaluta i Bulgarien. Valutaen i Bulgarien er Lev BGN. 1 Lev BGN = 100 stotinki. 1 BGN svarer til ca. 3,8 kr.

    Euro kan bruges mange steder. Udenfor de store byer bruges der stadig overvejende kontanter, men i de store byer kan kreditkort bruges i de fleste butikker og på restauranter. Der findes hæveautomater i Sofia og andre store byer, samt på flere hoteller.

  • Tidsforskel

    Der er 1 times tidsforskel imellem Danmark og Bulgarien. Bulgarien er 1 time foran.

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

  • Strøm

    I Bulgarien benytter man følgende strømkilde: 220 volt AC, 50Hz. Da stikkene også er de samme, kan danske apparater medtages og bruges i Bulgarien uden problemer.

  • Mobiltelefon og internet

    Landekoden til  Bulgarien er +359.

    Når du befinder dig i et EU-land (samt i Norge og Island) sikrer EU's regler, at du kan ringe og bruge data til samme pris, som når du er i Danmark. Der er som regel et loft for data, og du vil typisk modtage en sms om dette fra dit teleselskab ved indrejse. Typisk vil du desuden også modtage en sms, når loftet er nået.

  • Foto

    Det tilrådes at udvise almindelig høflighed og altid spørge før fotografering.

  • Drikkevand

    Vandet bør ikke drikkes fra hanen, så køb mineralvand på flaske – det fås overalt. En flaske vand (1,5 liter) koster typisk 1 euro eller derunder.

  • Drikkepenge

    Det er normalt at lægge ca. 10 % i drikkepenge, når man er på restaurant. På grupperejser betales drikkepenge til lokal guide og chauffører af Viktors Farmor.

  • Prisniveau

    Prisniveauet i Bulgarien er stadig meget lavt og man får meget ud af lommepengene. Prisniveauet i turistområderne stadig er lidt højere, men rejser man rundt i Bulgarien og besøger lokalområderne er det billigt at handle eller gå ud og spise.

  • Bagage og håndbagage

    Bagage: Bagagen bør ikke være tungere, end at man til enhver tid kan bære den selv.

    Håndbagage: Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet. Vigtig medicin skal altid være i håndbagagen.

    På vandreture anbefaler vi altid, at man pakker sine vandrestave i kufferten og at man tager sine vandrestøvler på i flyveren, så man ikke mangler dem, hvis kufferten er forsinket.

  • Klima

    Bulgarien ligger i det sydøstlige Europa og er hjemsted for et middelhavsklima, der går over i et kontinentalt klima efterhånden som man bevæger sig mod det indre af landet. Bulgarien har tempereret fastlandsklima. Sortehavet vest for landet og Middelhavet lidt længere mod syd gør, at klimaet minder om det typiske Middelhavsklima. Det vil sige varmt og solrigt om sommeren, og mildt om vinteren. Temperaturen om sommeren kan nå op på 27-29 grader ca. 

    i oktober er vejret ofte meget flot med sol, dog lidt kortere dage end om sommeren. Vejret er dog mere lunefuldt i oktober, og man skal have tøj med til køligere aftener. 

  • Værd at vide

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Bulgarien.
Ring til os 86 22 71 81