Rejser til Mexico

Pyramider og kolossale ruiner fra fordums højt udviklede oprindelige kulturer er attraktioner i verdensklasse. Og nutidens Mexico byder på meget mere end det. Knaldfarver. Musik. Dans. Parader. Et folkeliv man uvægerligt bliver betaget af. 

Værd at opleve i Mexico

Hovedstaden Mexico City med sine 21 millioner mennesker er en spændende og varierende storby med et charmerende boheme-kvarter og kanaler - Mexicos svar på Venedig. Hjertet af Mexico City er Zocalo: byens centrale plads med katedralen Metropolitana. Spanierne begyndte at bygge katedralen i 1573, men den stod først færdig i 1813. 

Allehelgensdag og De Dødes Dag er begge højdepunkter i årets gang i Mexico. Optog, udklædte mennesker, blæser-orkestre og glade mexicanere, der mindes de dødes sjæle med en hyldest til livet. Traditionerne på De Dødes Dag holdes især i hævd omkring byen Oaxaca. Fra tidlig morgen kommer familierne på kirkegården og dekorerer gravene.

De sætter lys og pynter med en speciel gul blomst, så de dødes sjæle nemmere finder frem til dem på denne dag. Om aftenen bliver der tykt af folk. Man kommer for at se og beundre de dekorerede grave og offergaverne (for eksempel sukkerkranier). Musikanter spiller. Røgelsen dufter. Familierne spiser et måltid ved gravene, og der skåles i de afdødes yndlingsdrik.  

Og Mexico har meget mere at byde på: Pyramider og kolossale ruiner fra de oprindelige folks højt udviklede kulturer er attraktioner i verdensklasse: Aztekernes Sol-pyramide i Teotihuacan. Zapotekernes tempelbjerg Monte Alban. Mayaernes velbevarede ruinbyer i Palenque og Chichen Itza. 

I Teotihuacán findes nogle af Mexicos største pyramider. De rejser sig majestætisk over resterne af en ældgammel storby, som blev forladt flere århundreder før, aztekerne erobrede området og gjorde den øde by til deres hovedstad. Palenque var fra år 250-900 den største by i det vestlige maya-lavland med et anslået indbyggertal på 20.000-40.000. Som maya-by er Palenque unik, bl.a. pga. de mange stukarbejder, der pryder templer og tagkamme. Folket Olmekerne ved man ikke meget om, bortset fra kæmpe ansigter, som er hugget ud i sten. Nogle af dem op til 2½ meter høje. Og de findes endnu. 

Mexico  Chichen Itza Palengue Uxmal Cancun

Landefakta

Areal: 1.964.375 km2

Hovedstad: Mexico City

Hovedstaden har 21 millioner indbyggere

Møntfod: Mexikanske Peso - forkortes MXN

Sprog: Spansk (officielt), Maya, Nahuatl og andre indfødte sprog

Tidsforskelfra DK: Mexico strækker sig over flere tidszoner. Mexico City: -7 timer, (-6 timer ved sommertid)

Klima og vejr

Hvornår besøger man Mexico?

I Mexico er vejret lunt det meste af tiden, som på de bedste danske sommerdage. Der kan af og til komme et regnskyl, der som regel kun er af kort varighed. Generelt er den tørre sæson i vinterhalvåret fra november til april. I højderne kan det blive køligt især om aftenen og natten, så det er en god idé at medbringe en lun trøje og nattøj eller uld-undertøj. Vi kommer godt rundt omkring i landet, så derfor kan vi opleve variationer i vejret. Mexico spænder bredt med ørken i nord og tropisk og fugtigt klima i syd.

Hvem møder du i Mexico?

Når du rejser med Viktors Farmor er du stort set altid sikker på at møde de lokale. Man føler sig velkommen i Mexico. Mexicanerne vil gerne hjælpe os rejsende med at forstå deres kultur og land endnu bedre.

  • Vi smager lidt lokale snacks på sejltur i Xochimilco, Mexicos Venedig. Foto Josefine Aude Raas

    Pak appetitten på rejsen til Mexico

    … for du får munden fuld. En af de ting, du for eksempel kan fylde munden med, er sprødstegte græ...
    Vi smager lidt lokale snacks på sejltur i Xochimilco, Mexicos Venedig. Foto Josefine Aude Raas

    Pak appetitten på rejsen til Mexico

    … for du får munden fuld. En af de ting, du for eksempel kan fylde munden med, er sprødstegte græ...

Typiske spørgsmål før rejsen til Mexico

  • Hvad spiser vi i Mexico?

    Udvalget er stort! Gastronomien er i en klasse for sig selv helt fra lokale gadekøkkener til Michelin-restauranter. Mexico byder på noget af det hele!  

    Hvad med en lækker mørk sauce, som har en base på chokolade? Den famøse og velsmagende mole fås i mange variationer afhængig af landegn og familieopskrift. Den er speciel kendt i Oaxaca, hvor du nærmest ikke kan undgå den – og heller ikke bør. Den indeholder utroligt mange ingredienser lige fra kanelstænger til stjerneanis og til tørrede chili. 

    Du finder naturligvis også mere kendte retter som tacos, quesadilla, guacamole og burritos. Og på de lokale markeder får du det hele frisk serveret og ofte med en skål lime, chilisovs og frijoles. Frijoles er moste bønner, som næsten serveres til alle retter.  

    Flere retter kan spores tilbage til de store folkefærd som aztekerne, der blandt andet lavede popcorn og ofrede til guderne. De udvandt også kakao fra kakaobønner, som blev brugt i religiøse ceremonier.  

    Af drikke skal nævnes Mezcal, som er det ”oprindelige” tequila. Tequila stammer faktisk kun fra en bestemt region. Mezcal er en blanding af flere forskellige agave-planter og har en lækker røget smag. Hvis muligheden byder sig, så nyd endelig et lille glas mezcal (rent).  

    Eller skulle det måske være noget med en sprødstegt græshoppe vendt i paprika med frisk lime? Dem kan du næsten købe overalt og er en lækker og proteinrig snack.  

    Køkkenet er åbent i Mexico med et væld af specialiteter og lokale retter – så husk at pakke rigeligt med appetit på rejsen til Mexico.  

    Man skal ikke drikke vand direkte fra hanen, men vand på flaske kan købes over alt. Man kan dog godt børste tænder i vand fra hanen.  

  • Hvad er prisniveauet i Mexico?

    Prisniveauet er lavt i Mexico i forhold til danske priser. En hovedret koster fra ca. 30 kroner og op. En vand/øl ca. fra 20 kr., et glas vin fra ca. 45 kr.  En liter vand i en kiosk koster under 10 kr.  

    På restauranter er det normalt at lægge ca. 15 % til regningen. Hvis man har fået båret sin bagage til sit hotelværelse, giver man et lille beløb for det, f.eks. svarende til 1 USDollars. 

    Møntfoden i Mexico hedder pesos. 1 peso er 100 centavos. 100 peso svarer til cirka 33 DKK. 

    I kontant valuta anbefales at medbringe USDollars, og man bør have mindre sedler med om muligt. Kreditkort (kun VISA og Mastercard) kan anvendes i de større byer og på hotellerne. Mange steder i Mexico kan betales med kreditkort og USDollars. 

  • Hvad køber man i Mexico?

    Mexico byder på et væld af gode mulige for spændende køb til at tage med hjem. Her kan bl.a. nævnes tørrede chili, hvis man vil have sat lidt ekstra fut under aftensmaden derhjemme. Der findes utroligt mange, spørg evt. rejseleder eller guide for navne og styrke.  

    Tequila eller Mezcal er også gode bud på spændende souvenirs afhængig af, hvad man er til.  

    Og så er der alt kunsthåndværket! For det går man ikke ned på i Mexico. Tasker, tøj, punge, hængekøjer, tæpper, smykker… Listen er lang med spændende tekstiler i fantastiske farver. Når vi rejser tæt på De Dødes Dag, er der også rig mulighed for at købe t-shirt med smukke print af farverige og blomstrede kranier. Helt små kranier i fantastiske farver kan også købes flere steder.  

  • Hvordan er tryghed, sikkerhed og hygiejne i Mexico?

    Medbring ikke kostbare smykker og ure. Hav kontante penge på kroppen i en ”pengekat” og kun mindre beløb i tasker eller lommer. Det er specielt, når vi rejser i de større byer eller ved optog, hvor der kan være lommetyve. Så her er det aldrig anbefalet et gå med mange smykker eller ure. Hvis man har kamera med, er det mest forsvarligt at have det om halsen og bære det foran på maven.  

    Generelt bevæger vi os ikke i udsatte områder i Mexico, det er specielt i den nordlige del af Mexico og tæt på den amerikanske grænse, at der er en del kriminalitet. Her færdes vi naturligvis ikke.  

    Derudover anbefaler vi ikke, at man drikker vandet direkte fra hanerne.  

  • Kan man trygt rejse i Mexico?

    Vi kan trygt rejse i de områder, som vi kommer til. Vi anbefaler altid at have ens penge i en ”pengekat” tæt på kroppen og kun små beløb i tasker. Derudover at holde tasker og kameraer foran på kroppen, så man altid kan se dem. Det er mest i større byer eller ved optog, at det er nødvendigt. Hvis man føler sig usikker på en rejse til Mexico, så ring altid gerne til os, så skal vi nok afklare eventuelle tvivl.  

  • Hvad skal man pakke i kufferten til Mexico?

    Suppler gerne pakkelisten med regntøj, badetøj, solcreme med høj faktor, solhat, bomuldsbukser og trøjer med lange ærmer, evt. medicin mod maveinfektioner, fotokopi af pas, myggespray, kikkert, gode lukkede sko, en varm trøje til kølige aftener i højderne.  

  • Hvad er tidsforskellen?

    Mexico er opdelt i 4 tidszoner, men vi rejser kun i den sydlige tidszone, som dækker langt det meste af landet. Der er 7 timers forskel på Danmark og Mexico. 

  • Guidebøger, litteratur og film

    Bog: Turen går til Mexico giver et fint overblik over landet. Tjek dog dato for, hvornår bogen er fra.  

    Lonely Planets rejseguide giver et opdateret blik på Mexico.  

    Filmen ”Frida” fra 2002 med Salma Hayek i hovedrollen som Frida Kahlo kan snildt ses (og genses) flere gange. Den giver et indblik i hendes kunst og spændende liv. Derudover får man også præsenteret den anden store mexicanske kunstner Diego Rivera, som var gift med Frida Kahlo. På vores rejse Mexico med De Dødes Dag besøger vi deres hus i Mexico City.  

    Filmen "Coco" fra 2017 er en animationsfilm, som meget flot skildrer De Dødes Dag og traditionerne bag. 

Her skal du bo

Hotel og overnatning i Mexico

Flotte turistklassehoteller

Vi bor på flotte turistklassehoteller på turen både centralt i byer og tæt ved stranden på Yucatan-halvøen – så man kan slappe af og lade op til en ny dag fuld af spændende oplevelser og fantastiske fortællinger.

Vidste du det om Mexico?

Mexico havde en befolkning på rundt regnet 15 millioner indfødte folk, inden spanierne kom til landet i 1500-tallet. I dag tæller Mexico over 100 millioner indbyggere. 

Viktors Farmor i Mexico

Vi har tilrettelagt vores Mexico rundrejse, så vi oplever De Dødes Dag på nært hold. Vi lægger naturligvis vejen forbi de berømte pyramider, som f.eks. Chichén Itza, og krydrer oplevelserne med sejlads i den dybe Sumidero-kløft og i mangroverne på Yucata-halvøen, som er hjemsted for den lyserøde flamingo. Og så besøger vi det farverige Frida Kahlo-museum i Mexico City, som fremviser hendes kunst og traditionelle levevis. På 18 dage får vi det smagsfulde og storslåede Mexico godt ind under huden. 

Tag med, og hyld livet på De Dødes Dag i Mexico! 

6 nedslag i Mexicos historie

9000 år f.v.t.
Helt tilbage fra denne tid er der fundet arkæologiske spor fra jægersamfund. 

1400-1500-tallet
Her dominerede aztekerne og grundlagde Tenochtitlan, det nuværende Mexico City. Før dem var det bl.a. Mayakulturen, som toppede. 

1519
Spanieren Hernán Cortés går i land i det nuværende Veracruz. I kolonitiden hed Mexico ”Nueva España (Ny Spanien). 

1821
Mexico opnåede uafhængighed fra Spanien efter mange lange og blodige opgør. 

1910
Den mexicanske revolution bryder ud på baggrund af bl.a. urimelige jordreformer. En af de store revolutionshelte er Emiliano Zapata.

1994
Mexico indgår omdiskuteret handelsaftale (NAFTA) med USA og Canada. 

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejsen til Mexico.

  • Pas og Visum

    Man er visumfri i indtil 180 dage. Passet skal være gyldigt mindst seks måneder udover opholdet.

    Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Opbevar kopien et andet sted end selve passet.

    Vi rejser via Canada på rejserne i 2024, så det er vigtigt at søge om en eTA godkendelse hos de canadiske myndigheder inden afrejse for at få lov til at mellemlande i Canada. eTA godkendelsen søges online og koster 7 CAD (ca. 35 kr.). Viktors Farmor fremsender en vejledning til, hvordan man ansøger om eTA i god tid før afrejse.

  • Vaccinationer

    Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring eventuelt dag-for-dag programmet, hvoraf rejseruten fremgår.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk/rejser. Der er ofte forskellige holdninger til, hvad der tilrådes af vaccinationer og profylakse.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

  • Valuta

    Møntfoden i Mexico hedder pesos. 1 peso er 100 centavos. 100 peso svarer til cirka 39 DKK.

    I kontant valuta anbefales at medbringe US Dollars, og man bør have mindre sedler med om muligt. Kreditkort (kun VISA og Mastercard) kan anvendes i de større byer og på hotellerne. Mange steder i Mexico kan betales med kreditkort og US Dollars.

    Vær opmærksom på, at $ i Mexico henviser til peso. US$ derimod henviser til US Dollars.

  • Tidsforskel

    Mexico er opdelt i 4 tidszoner, men vi rejser kun i den sydlige tidszone, som dækker langt det meste af landet. Der er 7 timers forskel på Danmark og Mexico.

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

  • Strøm

    Der er 110 volt. Danske stik kan ikke anvendes, så medbring en adapter. Der benyttes stik med to flade ben, eller med tre flade ben.

  • Telefon og internet

    Landekoden i Mexico er 0052 + omr.nr. + abnnr. Ved opkald til Danmark er landekoden 0045 + abnnr.

    Mobiltelefon: Forhør dig hos din teleudbyder, om de har en roamingaftale med Mexico.

    Internet: Der er wifi på flere af hotellerne, med ofte virker det kun i receptionen.

  • Foto

    Lufthavne og militære områder må ikke fotograferes. Hvis man vil fotografere mennesker tæt på bør man spørge om lov først. Det gælder især i indianersamfundene omkring San Cristobal.

  • Drikkevand

    Mineralvand på flaske kan købes overalt, og man bør ikke drikke vandet fra hanen i Mexico. Man kan dog godt børste tænder i det.

  • Mad

    Undgå ukogte grøntsager og upasteuriseret mælk/mælkeprodukter. Sørg for at få frisklavet mad.

  • Drikkepenge

    På grupperejser betales drikkepenge til guide og chauffør af Viktors Farmor.

    Drikkepenge til drikkevarer samt ikke-inkluderede måltider er for egen regning. På restauranter er det normalt at lægge ca. 20 pesos, svarende til 1 US dollars for et måltid med drikkevarer. Køber man kun drikkevarer, kan man lægge ca. 15-20% som drikkepenge.

    Hvis man har fået båret sin bagage til sit hotelværelse, forventes et lille beløb for det svarende til ca. 1 US dollars.

    Tilsvarende kan man også lægge lidt drikkepenge til stuepigerne for god service, svarende til ca. 1 US dollars.

  • Tyveri

    Medbring ikke kostbare smykker og ure. Hav kontante penge på kroppen i en ”pengekat” og kun mindre beløb i tasker eller lommer.

  • Bagage

    Bagagen bør ikke være tungere, end at man til enhver tid kan bære den selv.

    Vær opmærksom på, at flyselskaberne ikke tillader powerbanks og e-cigaretter i den indtjekkede bagage. Har I sådanne apparater, skal de i håndbagagen.

  • Håndbagage

    Det er en god ide at pakke tandbørste og lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen. Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen, idet bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

  • Klima

    I Mexico er vejret lunt det meste af tiden, som på de bedste danske sommerdage. Der kan af og til komme et regnskyl, der som regel kun er af kort varighed. I højderne kan det blive køligt især om aftenen og natten, så det er en god idé at medbringe en lun trøje og nattøj eller uld-undertøj.

  • Prisniveau

    En hovedret koster fra ca. 30 kroner og op. En vand/øl ca. fra 20 kr., et glas vin fra ca. 45 kr.  En liter vand i en kiosk koster under 10 kr.

  • Påklædning

    Det anbefales at der medbringes let bomuldstøj. Også regntøj, f.eks. en poncho, en paraply og vandresko eller -støvler medbringes. Uformel påklædning er i orden på hele turen.

  • Pakkeliste

    Husk at supplere pakkelisten med:

    • Let tøj
    • Evt. lange ærmer og bukser mod myg
    • Varmt tøj til de kølige nætter i højderne
    • Gode lukkede sko
    • Regntøj/regn-poncho, evt. paraply
    • Badetøj
    • Vækkeur
    • God kikkert
    • Solbriller
    • Solcreme med høj faktor
    • Kasket/solhat
    • Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)
    • Evt. medicin mod køresyge
    • Insektspray (kan med fordel købes lokalt, da det virker bedst, hvis det indeholder DEET)
    • Fotokopi af pas
    • Evt. fotokopi af flybillet og forsikringspapirer
  • Værd at vide

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

    Det kan anbefales at downloade Udenrigsministeriets app Rejseklar, hvor du kan læse rejsevejledningen og anden god information. Appen kan downloades til både Apple og Android. 

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Mexico.
Ring til os 86 22 71 81