De rige og de lykkelige

Det ægte Shangri-La med unik kultur og betagende landskaber. Fra traditionelle fester til sneklædte bjerge, er landet en skattekiste af oplevelser.

Klosterkulturen lever i bedste velgående i Bhutan. Foto Viktors Farmor

Kongen er senere abdiceret, og har overladt tronen til sin ældste søn. Men Bhutan opregner stadigt årenes gang i et lykkeindeks, og det er derfor, landet er så specielt at besøge.

Det lille kongedømme, der ligger med de mægtige, beskyttende Himalaya bjerge omkring sig, bestemmer selv, hvor mange besøgende der får lov til at komme ind. Landet vil selv bestemme tempoet, og udvikling sker med respekt for tradition, kultur og religion.

Drømmelandet Shangri-La

Bhutan beskrives ofte som det forsvundne Shangri-La. Og man kommer heller ikke dette drømmeland meget nærmere end Bhutan, som er unikt på mange måder. Offentligt ansatte skal gå i nationaldragt. Plasticposer og reklamer er forbudte. I hovedstaden Thimphu er der ingen trafiklys.
Ved lov er det fastlagt, at 60% af landet skal være skov. Og den første daglige avis udkom i oktober 2008.

Et højdepunkt i dagliglivet i Bhutan er de religiøse fester – tsechus – hvor man fejrer, at buddhismen kom til landet for lang tid siden, og samtidigt benytter lejligheden til at møde familie og venner i selskabeligt lag. Man skal nemlig ikke tro, at Bhutan er et museum. Bhutaneserne er veluddannede og stolte af landets mange karakteristika. For eksempel de gamle borge, der er bygget uden brug af tegninger eller søm. En anden tradition er at male frugtbarheds-symboler, i form af store penis, på husmurene. Det har de ingen blufærdighed omkring.

Et malerisk flot landskab, med store rhododendron-skove og sneklædte bjergtinder, gør Bhutan til et eventyr. En rejse dertil vil uvægerligt give et par takker op på ens personlige lykke-barometer.

Fallos-symboler

Foruden den storslåede natur har Bhutan også et kulturelt fænomen, der ikke ses ret mange andre steder: Fallos-symboler. Mange huse i landet har malet kæmpe fallos-symboler på facaden. Især på landet. Traditionen tilskrives normalt lamaen Drukpa Kunley, eller Den Guddommelige Galning, som han også kaldes. Han levede i 1600-tallet og fik sit tilnavn på grund af sin ukonventionelle og skandaløse opførsel, som indbefattede utallige seksuelle erobringer. Han brugte humor og sange, når han som yogi skulle fortolke religionen for almindelige mennesker, og mente, at de gejstliges stivhed og konventioner stod i vejen for forkyndelsen af buddhismen.

I dag har symbolerne en yderligere funktion: De males for at holde misundelige øjne og ondsindet sladder fra døren. Eller printes på den ny nummerplade. Af samme grund.

Se alle vores artikler om Asien