”Gæster er sendt af Gud”, lyder et gammelt kirgisisk ordsprog. Og for kirgiserne har ordsproget været alvorligt ment, for der kunne være langt imellem besøgende i deres telte. De var nemlig nomader, og det helt særlige for Kirgisistan er, at denne livsform varede indtil midten af det 20. århundrede.
Priser fra 18.990 kr.
Max. 19 deltagere 12 dages rejse
Tænk hjemmelavet syltetøj, nystakket hø, hestetrukne vogne og en fornemmelse af, at tiden står stille. Vi forkæler sanserne og sjælen på en rejse til egnene Bukovina og Transsylvanien i Rumænien med deres oldgamle traditioner og det romantiske og bjergrige landskab.
Priser fra 11.990 kr.
Max. 20 deltagere 8 dages rejse
Har du interesse for Indonesien, ved du måske allerede, at landet har over 300 etniske grupper. Måske er du også stødt på ordet batak? Batak er dog ikke navnet på et enkelt folkeslag – det er en kollektiv betegnelse for en række etniske grupper i det nordlige Sumatra.
Batak-folket er ikke et homogent folk. Det består af seks stammer. De har naturligvis meget historie, sprog og kultur til fælles, men samtidig adskiller de sig også fra hinanden på de samme områder.
De seks stammer er, fra nord til syd: Karo, Pakpak, Simalungun, Toba, Angkola og Mandailing. Karo og Pakpak i nord grænser op til den store kultur på det nordligste Sumatra, Aceh, mens Mandailing i syd grænser op til Minangkabau kulturen syd herfor.
Batak-folket menes at stamme dels fra Indien og dels fra det nordlige Burma. Herfra tog de søvejen til det nordlige Sumatra for mere end 1.500 år siden. På Sumatra søgte de til øens indre, hvilket er grunden til batakernes isolation helt frem til begyndelsen af dette århundrede.
Især den frygtløse missionær Nommensen fra Slesvig var med til at åbne Batak-landet op for fremmede. Da han kom til Sumatra i 1860'erne, mødte han et folk, der praktiserede kannibalisme som led i deres animistiske religion.
Denne tradition holdt sig langt ind i begyndelsen af 1900-tallet. Nu er de fleste batakere kristne med et tydeligt islæt af deres gamle naturreligion.
Karoerne har flere forskellige typer beboelseshuse. De kaldes alle for ”rumah.” Husenes tagkonstruktioner er nærmest saddelformede. På gavlene sidder ofte et bøffelhoved med horn.
Landsbyens raja eller sibayak (en slags høvding) havde det største og mest imponerende hus, hvis fascinerende tagkonstruktioner var udstyret med et lille miniaturehus, som også var besat med bøffelhorn.
Rumah har to indgange - én i hver ende af huset. En bambusstige fører ved hver indgang op til en platform (turé-turé), hvor husets beboere ofte opholder sig, beskæftiget med arbejde. Rumah kan være bolig for helt op til tolv familier. Det normale er otte. Indvendigt er rumah opdelt i to halvdele, af en forsænkning i gulvet.
En helt speciel og meget mærkværdig bygning, er en geriten, som kun findes hos karoerne. Det er en mindre bygning, ofte med flerdelt tagkonstruktion, som kun tjener rituelle formål. En geriten bruges til opbevaring af knogler af en tidligere stor raja.
Se alle vores artikler om Asien
Rejs med til det tropiske ø-rige Indonesien på 14 dage. Vi vandrer gennem tæt jungle for at spotte orangutanger og sejler til Komodo-ø...
25.990 kr.
Max. 20 deltagere
14 dages rejse
Rejs med til det tropiske ø-rige Indonesien på 14 dage. Vi vandrer gennem tæt jungle for at spotte orangutanger og...
