Ohrid - en perlesø på Balkan

Byen Ohrid ved den idylliske bjergsø af samme navn i det nuværende Nordmakedonien var også i Jugoslavien-tiden et populært feriemål.

Både byen og søen Ohrid er på UNESCOs lister over verdens kultur- og naturarv. Foto Filip Filipović
Gert Lynge Sørensen

Skrevet af

Gert Lynge Sørensen

Gert har rejst i de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, som han har besøgt jævnligt siden 2016.

Så populært, at Jugoslaviens store leder Joseph Tito havde sit sommerhus ved søen. Det kan ses på en bådtur. Men der er meget andet at se for både den natur- og historie-interesserede, når man besøger Balkan på en Viktors Farmors rejse.

Ohrid-perlen

Søen er en af verdens ældste – ca. 4 mio. år gammel og dermed er både byen og søen på Unescos lister over verdens kultur- og naturarv. Søen har givet navn til den særlige perle, der ikke som andre perler er lavet naturligt af muslinger. De fremstilles derimod af fiskeskæl, der møjsommeligt lægges på lag efter lag efter en særlig metode, der i dag udføres af de to navnkundige familier, Talevi og Filevi. Perlerne er med tiden givet til kongelige og internationale berømtheder over hele verden – heriblandt vores egen dronning Margrethe, da hun endnu kun var prinsesse.

Går man igennem de snævre gyder, kan man beundre den særlige osmanniske arkitektur med kridhvide facader og sortmalet bindingsværk med udstående balkoner.

I byens butikker er der udover perlebutikker på række også filigran-butikker, en gammel papirfabrik med hjemmelavet papir og en gammel trykpresse fra Gutenbergs tid.

Det kyrilliske alfabets udbredelse

Ohrid var på mange måder et centrum i antikken. Byen lå midtvejs på den gamle Via Egnatia, der forbandt det vest-romerske rige med hovedstad i Rom og det østromerske rige Byzans med hovedstad i Konstantinopel (nu Istanbul).

Et lille bjerg knejser over byen og søen med henholdsvis et romersk amfiteater, hvor gladiatorer kæmpede med løver, og en gammel borg. Amfiteatret bruges i dag til musik- festivaler og andre kultur-events, ligesom søen bruges en gang årligt til et svømme-maraton. 35 km svømning fra den ene ende til den anden

Det var bl.a. her det kyrilliske alfabet blev udbredt gennem den lærde munk Skt. Clemens i slutningen af 800-tallet. Han grundlagde et præsteseminarium, som man stadig kan se de oprindelige bygninger af og som nu moderniseres til brug i nutiden.

Fisk fra Albanien

Der er et væld af fiskerestauranter med alt godt fra søen, der huser flere endemiske arter, som kun findes her. For eksempel den såkaldte Ohrid-ørred. Nogle af fiskene er fredet, men kun forbudt for makedonske fiskere at fange. På den anden side af søen, har Albaniens fiskere dog ingen restriktioner. Da Albanien ”ejer” halvdelen af søen, kan fiskene stadig fanges her.

De lokale restauranter byder også på en række Balkan-specialiteter, gerne serveret med makedonsk vin til og musik spillet af romaer/sigøjnere. I centrum af byen findes også en tyrkisk bazar og moske, der stadig bruges af de lokale muslimer. Religionen spiller naturligvis en stor rolle omkring søen. Byen kaldes også Balkans Jerusalem med et utal af kirke. Og den smukke Kaneo-kirke ned til søen kaldes en af Balkans mest fotograferede.

Et helsebringende kloster

Langs søens makedonske bred er rækkevis af badehoteller eller små pensionater og lejligheder, der kan være udgangspunktet for en hyggelig ferie i smukke omgivelser.

For enden af søen, inden man kommer til Albanien ligger Skt. Naum klosteret. Skt. Naum levede samtidig med Skt. Clement, men han gjorde mere i sundhed og lægevidenskab.

Det siges, at bare ved at gå ind i det fredfyldte kloster får man en følelse af helbredelse. Flere lokale bruger den lille kirke til bede om et sundt liv, helse og renselse. Og det siges at kraften fra Skt. Naum endnu kan mærkes. Hvis man lægger øret til hans grav, vil man kunne høre hans hjerte banke.

Se alle vores artikler om Balkan