Der står en kæmpeskildpadde i vejkanten

Galapagos er et af naturens skatkamre. De 17 øer er kendt for de frygtløse dyr, som man kan komme ganske tæt på.

På Galapagos øerne kan man komme tæt på nogle af jordens mest unikke og særprægede skabninger.

Skrevet af

Michael O. Jørgensen

Han har rejst i mere end 65 lande og arbejdet i store dele af verden inden for naturbevarelse, zoologiske haver og økoturisme.

Flyets motorstøj aftager, og med bløde sving begynder vi at kredse over Baltra og Santa Cruz. Grønne oaser, sand og underlige formationer kommer til syne under flyets skygge. I strædet imellem Baltra og Santa Cruz ligger både side om side og venter på de turister, som skal starte deres tur her.

En blid landing og hvinene bremser: Vi er fremme på en af Galapagos øerne. Den korte flyvetur fra Guayaquil er afsluttet. Kraftig varme rammer gæsterne i den forreste række, allerede inden de forlader flyet.

Baltra er en lille ø, kun adskilt med et lille stræde fra Santa Cruz, en af hovedøerne i øgruppen. Allerede på vej ind til ankomsthallen i den lille lufthavn ses de første Darwin finker og lava firben. En god begyndelse på eventyret.

Efter formaliteterne med parkafgift og udlevering af bagage møder vi den lokale guide, som tager os med lufthavnsbussen til Baltra kanalen. Vi skal med færge over til Santa Cruz, en 10 minutters rejse, hvor bagagen transporteres på taget af båden. På Santa Cruz starter en god times kørsel ind over øen, som på mange måder adskiller sig fra, hvad de flestes opfattelse af Galapagos øerne er: Her er grønt og frodigt, til forskel fra nogle af de øvrige øer, vi skal besøge. Pludselig nærmest blokerer chaufføren bremsen. En af øens to arter af kæmpeskildpadder står i vejkanten.

Vi forsætter mod Puerto Ayora, øgruppens største by, hvor vi tjekker ind på vores lille, hyggelige hotel tæt på havnefront, hyggelige stræder og små cafeer og restauranter. På området langs vandet ses ofte de første søløver og havleguaner. Sådan starter mange besøg på Galapagos øerne.

Formet af underjordiske vulkanudbrud

Øerne ligger i Stillehavet, 1.300 km ud for Ecuadors kyst. Adskillige argumentationer og politiske kampe har gennem årene sået tvivl om, hvem der er de retmæssige ejere af Galapagos øerne.

Øgruppen består af mere end 17 større øer samt en række mindre øer og klippeformationer. Underjordiske vulkanudbrud har gennem årtusinder formet øgruppen, og de ældste øer er mere end 20 millioner år gamle.

De fleste sammenholder Galapagos med Charles Darwin, og der er ingen tvivl om, at hans arbejde med arternes oprindelse, hvori finker, spottedrosler, havleguaner, landleguaner og skildpadder spillede en væsentlig rolle, har bidraget til kendskabet til Galapagos – selv hos folk uden interesse for evolutionsteorier.

Close encounters

På Galapagos øerne kan man opleve et ”close encounter” med nogle af jordens mest unikke og særprægede skabninger. Mange af dyrearterne er ikke så lette at provokere, fordi de oprindeligt ikke har haft fjender på øerne.

På de store, beboede øer kan man let gå til populationer af søløver og havleguaner, mens man på de mindre øer er afhængig af at sejle til landgangsområder, som mod forudgående tilladelse lader bådene sætte turister i land. Øerne har afmærkede stier, og man er tvunget til at følges med en guide. Begge dele giver god mening ud fra det synspunkt, at dyrene – trods deres manglende behov for at flygte – forstyrres mindst muligt.

Søløver

Søløvernes unger leger lystigt i de små pools, mens én, nogle gange flere, søløvehunner holder øje med, at de ikke tager turen ud over kanten til det dybere vand, hvor de vil være let bytte for hajer eller blive tyranniseret af hanner fra andre territorier. På stierne møder vi søløvehunner med unger, som upåvirket dier midt på de afmærkede stier, mens lavaøgler og spottedrosler ivrigt jagter fluer på søløverne.

Drager

Havleguanerne er forskellige på flere af øerne, og i alt findes der syv forskellige underarter af den spøjse øgle. Tidlige søfarere omtalte dem som drager, men de opnår sjældent en størrelse på over en meter. De ser drabelige ud, ikke mindst når de pruster deres saltoverskud ud igennem næseborene i en hvid sky. De ernærer sig ved at æde alger, som de ”græsser” i vandkanten eller på dybere vand helt ned til 10 meter. Når de returnerer til kysten, trækker de sig op ved hjælp af de lange kløer – noget af en præstation for et vekselvarmt dyr, som er nedkølet af svømmeturen. Dette foregår tilmed ofte i kraftige dønninger. Udover havleguaner findes der også landleguaner på en del af øerne.

Fuglelivet

Fuglelivet på øerne fascinerer de fleste. Der er endemiske arter, som kun findes på Galapagos. Ja, der er endog arter, der kun findes på én eller få af øerne, f.eks. darwinfinke, galapagosvåge og spottedrossel. Vi møder også flere arter af suler, fregatfugle og andre havfugle.

Under alle omstændigheder er det værd at tage Galapagos med, når turen går til Ecuador.

Se alle vores artikler om Sydamerika