Rejser til Zambia

Zambia er et land, bedst kendt for sine storslåede naturoplevelser og safari langt væk fra masseturismens hovedstrøg – her får du Afrika helt ind under huden.

Værd at opleve i Zambia

Hele 30 % af landets samlede areal består af nationalparker og beskyttede vildtområder, så det betyder spektakulære og enestående natur- og dyreoplevelser. På den front er Zambia på lige fod med sin nabo Tanzania, som ellers ofte får størstedelen af opmærksomheden, når det kommer til Afrikas utrolige dyreliv.  

Der bor ca. 19,5 millioner mennesker i Zambia fordelt på ca. 753.000 km2. Landet er derfor tyndt befolket, hvilket daner grundlag for landets autentiske oplevelser i naturen. En af Zambias absolutte højdepunkter er det verdensberømte vandfald, som er ét af verdens syv naturlige vidundere, nemlig Victoria Falls, som ligger i forlængelse af Afrikas fjerde længste flod ved navn Zambezi. Victoria Falls er 108 meter højt og er dermed næsten dobbelt så højt som sin mere velkendte fætter Niagara Falls i Canada.  

Derudover er et højdepunkt i Zambia Nationalparken Mosi-oa Tunya. Det er en af Zambias mindste nationalparker, men det eneste sted i Zambia, hvor man kan være heldig at se det hvide næsehorn. Udover næsehornene kan man opleve elefanter, bøfler, zebraer, giraffer og mange flere. 

En anden nationalpark, som kan slå benene væk under én, er South Luangwa Valley. Nationalparken ligger i den nordøstlige del af Zambia og udgør et areal på ca. 9.000 km2. Det er et af Afrikas mest dyrerige områder sammen med nationalparkerne North Luangwa og Luambe.  

Generelt er der en meget varieret natur i Zambia, som består af bl.a. tæt skov langs floderne, små laguner, grønne græssavanner og skovsavanner. Det er med til at gøre landet så rigt på mange forskellige dyrearter, som bl.a. tæller aber, elefanter, bøfler, antiloper og mere end 400 fuglearter.  

Kom med på et naturrigt eventyr i Zambia!  

Malawi og Zambia - Blantyre - Zomba - Liwonde - Salima - Malawi søen - Lilongwe - Luangwa

Landefakta

Areal: 752.614 km2

Hovedstad: Lusaka

Møntfod: Zambisk kwacha (a 100 ngwee) - forkortes ZMK

Sprog: Engelsk (off.), ca. 40 bantusprog, bl.a. bemba, nyanja og tonga

Tidsforskelfra DK: Sommer: ingen forskel, vinter: +1 time

Klima og vejr

Hvornår besøger man Zambia?

Man kan rejse til Zambia hele året, men månederne fra november til april kan være våde pga. regntiden. Tørkeperioden ligger fra maj til oktober. Klimaet i landet er subtropisk med lange og varme somre, mens vintrene ofte er korte og milde. Der er regionale forskellige pga. højdeforskellige i landet, men generelt ligger temperaturen på 20-30 grader.

Typiske spørgsmål før rejsen til Zambia

  • Hvad spiser vi i Zambia?

    Hvis ikke du allerede er glad for majs, så bliver du det på en rejse i Zambia, for majs er den væsentligste fødevare i landet og spises på mange forskellige måder. Ofte serveres den kogt eller ristet og blandes med bønner eller jordnødder. Majsen kan også blive kogt som ris og groft malet.  

    En anden almindelig spise med majs er nsima, som er fintmalet majsmel, der dampes. Dertil får du tit kylling, oksekød, fårekød eller fisk, som er tilberedt i en grøntsagssauce. Af grøntsager støder vi tit på græskat, bønner, løg og tomater.  

    Zambia har et væld af floder, og derfor finder du utroligt mange slags ferskvandsfisk på menukortet.  

    Sæsonafhængige madvarer er søde kartofler og kassave, som også er hyppige gengangere i køkkenet. Af frugt støder vi typisk på bananer, mangoer, ananas og paw-paw, som ligner papaja.  

    I flere af de større byer findes også tit et udvalg er mere vestlige retter.  

  • Hvad er prisniveauet i Zambia?

    På restauranter koster en hovedret alt mellem ca. 15-200 kr. Det svinger meget afhængigt af standarden. En øl koster mellem 5 og 10 kr. afhængig af mærket. En vand eller en sodavand koster ca. 5-10 kr.  

    Det er almindeligt at give 10 % i drikkepenge i Zambia. 

  • Hvad køber man i Zambia?

    I Zambia er der god mulighed for at få et flot stykke håndværk med hjem – herunder træhåndværk og kurve. Vær ikke bange for at prutte om prisen.  

    Du kan opleve at blive tilbudt at købe ”ædelsten” – herunder uslebne diamanter, smaragder, osv. Eksperter på området vil måske en sjælden gang imellem kunne spotte den ægte vare blandt de store mængder af falske, men de fleste vil ende med at blive snydt. 

  • Hvordan er tryghed, sikkerhed og hygiejne i Zambia?

    Sikkerheden i Zambia er overordnet god, og du bliver mødt af en varm og imødekommende lokalbefolkning. Typisk oplever du en stor nysgerrighed, og mange lokale er klar på en snak.  

    Udover almindelig sund fornuft anbefaler vi, at man ikke går med smykker, og at man bærer sit kamera, telefon og penge ude af syne for andre – især ikke i hovedstaden Lusaka. 

    Statens Serum Institut anbefaler vaccination mod hepatitis A, difteri samt stivkrampe ved rejser til Zambia. Der er desuden krav om vaccination mod gul feber, hvis man kommer fra et område med risiko for smitte. Dog anbefaler Viktors Farmor altid, at man taler med egen læge eller en rejsemedicinsk klinik for råd omhandlende vaccinationer. Medbring evt. dagprogrammet, hvorpå rejseruten er indtegnet, da anbefalingerne ofte tager udgangspunkt i rejselængde samt hvor i landet, at man befinder sig under sin rejse. 

    Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Også her bør du tale med egen læge eller en specialklinik.  

  • Hvem møder du i Zambia?

    Når du rejser med Viktors Farmor er du stort set altid sikker på at møde de lokale. Der bor ca. 19,5 millioner mennesker i Zambia. Med 73 forskellige stammer kan Zambia betegnes som værende et multietnisk samfund. Pga. de mange forskellige stammer findes der i Zambia også mange forskellige sprog. Det officielle sprog er engelsk, men der findes knap 40 såkaldte bantusprog. Det mest talte af disse sprog er bemba, som tales af ca. 2 millioner. Herefter kommer nyanja og tonga, som hver tales af ca. 990.000.  

     

    Ca. 50 til 75 % af befolkningen er kristne, 24 til 49 % er muslimer eller hinduister, mens ca. 1 % tilhører urfolks trosretning.  

     

    Zambia en dermed en blanding af mange forskellige kulturer, traditioner og folk. Fælles for Zambias befolkning er dog, at den betragtes som en af de venligste og mest imødekommende i verden.

  • Hvad skal jeg have med af valuta?

    Valutaen i Zambia er kwacha (ZMK). 100 ZMK koster ca. 47 kr. Du kan veksle mange forskellige valutaer i Zambia, men flere steder vil du opleve en dårlig kurs for danske kroner. Derfor er det bedre at veksle hjemmefra og medbringe valuta i US dollars. Mange steder er det desuden muligt at betale direkte med amerikanske dollars, som ikke er fra tidligere end år 2003.  

    Kreditkort vinder generelt mere og mere indpas ift. betaling, men der er mange steder, hvor man stadig kommer længst med kontanter. På de fleste hoteller, større restauranter og i souvenirbutikker kan man oftest betale med kreditkort.  

  • Kan jeg drikke vandet fra hanen?

    Vi fraråder generelt at drikke vand direkte fra hanen i Zambia – heller ikke til tandbørstning. Undgå også isterninger lavet på postevand. 

  • Hvordan er hygiejneforholdene i Zambia?

    På hoteller og større restauranter er der moderne og mere vestlige toiletforhold. Men uden for de større byer kan toiletforholdene være til den primitive side. Det er altid en god ide selv at medbringe vådservietter og en hånddesinfektionsgel.  

  • Guidebøger, litteratur og film

    ”Afrika” af Lonely Planet (engelsk) 

    ”Zambia, Mozambique & Malawi” af Lonely Planet (engelsk)

    ”Zambia” af Bradt Guides (engelsk) 

Her skal du bo

Hotel og overnatning i Zambia

Turistklassehoteller og lodges

Vi bor på en blanding af gode turistklassehoteller og lodges i flotte naturområder på hele rejsen. Så kan vi læne os tilbage og kigge alle vores foto igennem oven på en lang og sikkert natur- og dyrerig dag.

Vidste du det om Zambia?

Zambia har ingen kystlinjer. Det er derimod omkranset af syv andre lande: Congo, Tanzania, Malawi, Mozambique, Angola, Namibia og Zimbabwe. 

Viktors Farmor i Zambia

Viktors Farmor har på nuværende tidspunkt en kombinationsrejse, som hedder Malawi og Zambia, hvor der er rigeligt tid til at dykke ned i de to fascinerende lande. Vi oplever bl.a. to nationalparker, vi tager på safari i David Livingstones fodspor, vi skal på bådsafari på Shire-floden og vandreture i både the-højlandet og ved det smukke Zomba-plateau 

5 nedslag i Zambias historie

1858
Den skotske opdagelsesrejsende Dr. David Livingstone rejser i 1850erne gennem Afrika til fods, og i 1858 når han Zambia. Livingstones rejseskildringer vækkede briternes interesse for landet og blev en forløber ikke kun for den Europæiske imperialisme i Afrika, men også for afrikansk nationalisme. 

1924
Zambia bliver en britisk koloni.

1928
Den første kommercielle kobbermine bliver etableret i Zambia. I dag er Zambia stadig en af verdens største kobberproducenter. 

1964
Zambia opnår selvstændighed, og Kenneth Kaunda udpeges som landets første præsident.  

1991
Det politiske etpartisystem bliver afskaffet, og det første flerpartisvalg afholdes.  

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejsen til Zambia

  • Pas og visum

    Passet skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed og have minimum 2 blanke sider. Medbring gerne en fotokopi af passet.

    Malawi: Visum kræves. Det koster pt. 150 USD + ca. 10 USD i administrations- og kreditkortgebyr. Visum søges online som et e-visum og udstedes normalt indenfor 3 arbejdsdage. Visummet er gyldigt i 90 dage fra udstedelsesdatoen. Viktors Farmor fremsender visumvejledning og visumbrev i god tid inden afrejse.

    Zambia: Visumfri for danske statsborgere.

  • Vaccination

    Statens Seruminstitut anbefaler vaccinationer mod difteri/tetanus og, hepatitis. Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet. 

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

  • Valuta

    Den lokale valuta i begge lande hedder kwacha. 100 malawianske kwacha er lig med ca. 0,65 danske kr. 100 zambianske kwacha er lig med ca. 33 danske kr.

    Visa/masterkort kan bruges i de større byer samt til at hæve kontanter i hæveautomater. Der kan dog ofte maksimalt hæves ca. 800 kr., og det er ikke altid de virker.
    Ellers medbring USD i kontanter, der kan veksles mange steder.

  • Hoteller

    Som udgangspunkt benytter vi turistklassehoteller/lodges/camps. Nogle steder vil der dog være fælles bad og toilet. Vi ligger vægt på god hygiejne og at der er rent. Det er ikke nødvendigt at medbringe myggenet. Der er wifi på de fleste hoteller/lodges/camps.

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

  • Måltider

    Maden i Afrika bliver kogt meget længe, og det er sjældent, at der forekommer mavetilfælde.

  • Telefoni og internet

    Telefoni. Uden for byerne er der ikke telefon-forbindelse eller mobildækning til udlandet. Fra de store byer kan der sendes e-mails og ringes via fastnet og mobiltelefon - spørg rejselederen. Vores lokale guide har som regel mobilkontakt til hovedstaden.

    Telefonselvvalg til Zambia er 00+260, til Malawi 00+265. Til Danmark trykkes 00+45.

    Internet. Der er wifi på de fleste overnatningssteder.

  • Elektricitet

    Strøm. 230 volt. Medbring adapter.

  • Drikkevand

    Drik ikke af vandet. Der kan købes mineralvand mange steder.

  • Drikkepenge

    Drikkepenge til lokalguider og chauffører er inklusiv. Drikkepenge til hotelpersonale er ikke inklusiv. Drikkepenge for drikkevarer i restauranter er heller ikke inklusiv.

    Det er en uskik bare at dele gaver ud, der kan være næsten værdiløse hjemme, men muligvis har en stor lokal markedsværdi. Det hæmmer i sidste konsekvens befolkningens eget initiativ og fremavler tiggeri. Det frarådes derfor helt at give gaver til børn.

    Hvis nogen på besøg i landsbyerne vil give kuglepenne, postkort fra Danmark, skrivepapir etc., kan vores lokale guider være behjælpelige med at give dem til de rette personer.

  • Foto

    Hvis man vil fotografere mennesker, bør man altid spørge om lov først, og de ønsker ofte ikke at blive fotograferet.
    Det er forbudt at fotografere soldater, grænseovergange og militærinstallationer.

  • Påklædning

    Løsthængende bomuldstøj og gerne tøj, der kan tages af og på 'lag for lag' anbefales. Selv om det er varmt, kan det være klogt at medbringe lange bukser og langærmede skjorter/bluser, da der på nogle af turene kan være tornet krat, insekter, og solen kan være hård ved armene. Der kan være køligt om aftenen.
    Nogle afrikanske insekter er ofte tiltrukket af blå og sort tøj. På safariture er det desuden bedst med afdæmpede/naturfarver, så vi virker mindre iøjnefaldende for dyrene. Medbring tørklæde til at svøbe om hals og hoved til beskyttelse mod vind og støv.
    Uden for de større byer bør kvinder have bukser/kjoler, der dækker knæene. På lodges/hoteller er det helt ok med mere afslappet ”europæisk” tøj. Selskabstøj er unødvendigt, men tøjet bør være i god stand – i Afrika bliver tøj betragtet som statussymbol.
    Husk gode travesko og sandaler.

  • Indkøb

    Man kan med fordel købe ting som træskærerarbejder, tæpper, turbaner, tuaregsmykker, lædervarer, amuletter etc., og der skal altid forhandles om prisen. Mere information på turen.

  • Prisniveau

    Drikkevarer som mineralvand, øl og sodavand koster mellem 8 og 15 kroner for en flaske.

  • Bagage

    Bagagen bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.

  • Håndbagage

    Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Klima

    Klimaet er varmt, men ikke ulideligt. Faktisk ligger vores rejse i den allerbedste årstid. Luften er tør (læbepomade) og lyset derfor meget skarpt (solbriller og kasket).

  • Tidsforskel

    Der er ikke tidsforskel i forhold til Danmark.

  • Pakkeliste

    Husk at supplere pakkelisten med:

    - Badetøj/Håndklæde

    - Mindre taske/turrygsæk til bådtur og safariture

    - Kikkert

    - Lommelygte/pandelygte + batterier

    - Læbepomade

    - Kasket eller solhat – gerne med myggenet til beskyttelse mod fluer

    - Solbriller

    - Solcreme med høj faktor

    - Myggespray – myggenet er ikke nødvendigt

    - En rulle toiletpapir

    - Vækkeur

    - Piller mod maveinfektion

    - Salttabletter/halspastiller/tyggegummi

  • Transport

    Vi kører i bus udenfor parkerne og i 4-hjulstrukne safari-køretøjer i parkerne. Bilerne er efter afrikanske forhold i god stand. At opleve det oprindelige Afrika indebærer mange timers kørsel på grusveje og gennem den åbne savanne, som i tørketiden er meget støvet. Det anbefales derfor at sikre alt følsomt udstyr mod støv, ikke mindst fotoudstyr. Tøj etc. kan pakkes ned i plasticposer.

  • Infrastruktur

    Turist-infrastrukturen er forholdsvis veludviklet, men antallet af gode hoteller, restauranter etc. er så begrænset, at der i en presset situation kan opstå mangel på alternativer. Der kan ske forsinkelser/ændringer i rejseplanen som følge af dårlige vejrforhold, vejarbejde, driftsforstyrrelser på færger etc. 

  • Værd at vide

    Bilharziose findes i Malawisøen, og ved badning i søen er der en lille risiko for smitte. Man skal dog, som ved alle rejser, huske at meddele lægen ens rejseaktiviteter, hvis man bliver syg efter rejsen. Behandlingen er en enkelt pillekur.

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

  • Adventurerejse

    Rejsen Malawi og Zambia er en Viktors Farmor adventurerejse. En rejse, hvor der er lagt vægt på enestående oplevelser, men du skal være forberedt på køreture i ujævnt terræn. Turen kræver almen god fysisk form.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Zambia.
Ring til os 86 22 71 81