Rejser til Bosnien

Et verdenshistorisk pistolskud. En bro med århundreders historie og skæbner. Smukke bjerge med brusende floder og forrevne kløfter. Og så en belejret by, der overlevede en frygtelig krig og nu er et insted på Balkan. 

Værd at opleve i Bosnien

Bosnien byder på historiske vingesus og storslået natur. Tidligere blev landet mest set som en skueplads for den værste krig i Europa siden 2. verdenskrig. Så hvorfor i alverden tage dertil på en turistrejse? 

Svaret er, at Bosnien har rejst sig på mirakuløs vis efter krigen og nu er et smukt land at besøge med en interessant kultur.

Særligt hovedstaden Sarajevo fortæller om spændende verdenshistoriske begivenheder. Skuddet i Sarajevo, der startede 1. Verdenskrig. Belejringen af Sarajevo gennem næsten 4 år 1992-95. 

Men byen ligger også smukt mellem bjergene og inviterer til besøg i byens bazar, hvor øst og vest mødes.

Her er der en afslappet og hyggelig atmosfære. Nyd det bosniske køkkens fine kød, oste, honning, vine, raki og køb ind på de eksotiske markeder. 

På vej til Sarajevo kan man derudover opleve de bosniske bjergmassiver i de Dinariske Alper. På en vandretur i den smukke dal Studeno Polje ser man gamle, traditionelle vandmøller, en helt speciel landsbymoske og en sommersæter, hvor der endnu bor folk i sæsonen. 

Eller hvad med frokost på en lille landsby-taverna omgivet af gamle bygninger af natursten og med træspåner af kirsebærtræ på taget? Man kan også besøge et traditionelt møbelsnedkeri, der fortsat producerer håndlavede møbler efter gamle, osmanniske traditioner, som for nylig er blevet erklæret UNESCO kulturarv. 

I Visegrad, som ligger i den serbiske del af det multietniske Bosnien, får man historien om den gamle osmanniske bro over floden Drina. Centrum for nobelprisvinder i litteratur Ivo Andric`s berømte roman Broen over Drina. 

Fra Sarajevo og på vej ud mod Adriaterhavskysten kommer man forbi Mostar. En anden kendt skueplads for krigen i Ex-Jugoslavien. Broen blev ødelagt under krigen, men er nu fuldt genopbygget. Byen har fået sin charme tilbage og unge mænd foretager nu igen de verdensberømte spring fra broen og ned i floden. 

I den mere specielle ende kan man se det lille sufi-kompleks Blagaj, hvor dervisher – tiggermunke – gennem tiden har holdt til. Komplekset ligger idyllisk ved en lille flod, der flyder ud gennem huler i klipperne. Det er så romantisk, at man har været nødt til at opsætte et skilt med kysseri forbudt! 

Albanien - Tirana - Berat - Nordmakedonien - Ohrid - Skopje - Kosovo - Prizren - Peja - Bosnien - Visegrad - Sarajevo - Mostar - Dubrovnik - Montenegro - Kotor - Podgorica

Landefakta

Areal: 51.197 km2

Hovedstad: Sarajevo

Møntfod: Marka (a 100 fennig) - forkortes BAM

Sprog: Bosnisk (off.), kroatisk (off.) og serbisk (off.)

Tidsforskelfra DK: Ingen forskel

Klima og vejr

Hvornår besøger man Bosnien?

Det bedste rejsetidspunkt er mellem april og oktober. Klimaet er kontinentalt med kolde vintre og varme somre. I vest falder der op mod 4000 mm nedbør om året, hvilket gør området til et af de vådeste i Europa. Ved kysten er der middelhavsklima med lange varme somre og korte milde vintre. Naturen i Bosnien-Hercegovina består for det meste af bjerge. Omkring halvdelen af landet er dækket af skov. Naturen kan inddeles i tre geografiske zoner. I nord er der højslettelandskab. Her sørger floden Sava for frugtbare landbrugsområder. Centralt i landet er der lave bjerge, og området er rigt på skov og mineraler. Fra nordvest mod sydøst i landet løber De Dinariske Alper. Her ligger landets højeste bjergtop på 2386 moh.

Hvem møder du i Bosnien?

Når du rejser med Viktors Farmor er du stort set altid sikker på at møde de lokale. Bosnien-Hercegovina er lidt større end Danmark og har tre ligestillede befolkningsgrupper. Bosniere (muslimer) ca. 50 %, kroater (katolikker) ca. 15 % og serbere (ortodokse) ca. 30 %.

  • Øst møder vest i Sarajevo. Foto Rusmir Gadžo

    Sarajevo - en perle på Balkan

    En kosmopolitisk europæisk hovedstad med et tvist af Østens mystik. Byen har gennem tiderne været...
    Øst møder vest i Sarajevo. Foto Rusmir Gadžo

    Sarajevo - en perle på Balkan

    En kosmopolitisk europæisk hovedstad med et tvist af Østens mystik. Byen har gennem tiderne været...
  • Sarajevo er hovedstad i Bosnien og er omgivet af de Dinariske Alper. Foto Viktors Farmor

    Stemningfulde Sarajevo

    Få byer i Europa har været igennem så dramatiske og voldsomme begivenheder som Sarajevo i det nuv...
    Sarajevo er hovedstad i Bosnien og er omgivet af de Dinariske Alper. Foto Viktors Farmor

    Stemningfulde Sarajevo

    Få byer i Europa har været igennem så dramatiske og voldsomme begivenheder som Sarajevo i det nuv...

Typiske spørgsmål før rejsen til Bosnien

  • Hvad spiser vi i Bosnien?

    Gryderetter i en potte, der sættes i ovnen, er specielt for Sarajevo og har navne som for eksempel Bosnian pot. Fyldte peberfrugter er en typisk ret, der kan tilberedes både med eller uden kød. Den mest typiske er fyldte peberfrugter med oksekød, grønsager og ris, der giver en god kombineret smag.  

    Man kan også tilberede det som vegetarret ved, at peberfrugterne fyldes med ris og grønsager (løg, hvidløg, tomater, gulerødder,), der både er velsmagende og sundt. De hakkede tomater og andre grønsager giver dem en saftig smag.  

    Bürek blev bragt til Balkan af osmannerne, men den er udbredt i flere andre lande. En dej fyldt med kød eller grøntsager og bagt i ovn eller stegt på pande. Den mest typiske er med hakket oksekød og grøntsager. Den vegetariske version er med ost og grøntsager som for eksempel kartofler, squash, spinat osv.   

    Cevapcici er en grill-ret, der består af hakket kød, som er en type kebab med en særlig smag fra almindelig kebab. Det er Balkans fastfood og svar på frikadellen. Cevapcici serveres i en skål eller med brød til, med salat og typisk rød chili-krydderier.  

  • Hvad er prisniveauet i Bosnien? 

    Frokost med en soft-drink/øl: ca. 40-50 kr. I supermarkederne koster 1 l. drikkevand 5-6 kr. En kop kaffe på café: 12-15 kr.1 øl serveret på café/Pub: 15-25 kr. 

  • Hvad køber man i Bosnien?

    I den tyrkiske bazar i Sarajevo findes Orienten i miniformat. Bazarens butikker bugner af filigran, smykker lavet i tynde sølv- eller guldtråde. Der er kobbersmede og butikker med ædelstene. Der er persiske eller lokale tæpper til salg i nogle af de tidligere karavanseraier (kroer og logier for karavanerne) Og på de lokale barer kan fås alt fra raki (en grappa) til blommebrændevinen slivovitz sammen med internationale drinks som whisky og gin. 

  • Hvordan er tryghed, sikkerhed, hygiejne i Bosnien?

    Generelt er Bosnien både trygt og sikkert at rejse i. Tag de sædvanlige forholdsregler over for tyveri, som også kan ske alle andre steder. 

  • Hvad skal jeg have med af valuta? 

    Det er bedst at medbringe Euro, og så omveksle til den lokale valuta Konvertible Mark efter ankomst. 

  • Kan man drikke vandet fra hanen? 

    Vandet bør ikke drikkes fra hanen, så køb mineralvand på flaske – det fås overalt. En flaske vand (1,5 liter) koster typisk 7,50 kr eller deromkring.

  • Guidebøger, litteratur og film

    Bog: Bosnia & Herzegovina, Bradt 2017. Fås i Nordisk Korthandel eller på nettet. 

    Bog: Sven Kuchler Poulsen, Det urolige Balkan. Grundig og meget detaljeret historie om Balkans historie fra oldtiden til i dag, Forlaget Å-dalen, 2008. 

    Bog: Broen over Drina er en Nobel-prisbelønnet roman af den jugoslaviske forfatter Ivo Andric fra 1945. Bogen handler om hvordan og hvorfor broen over floden Drina blev bygget og om hele det kulturelle og religiøse miljø, og livet i byen Visegrad, der ligger ved broen. Dermed også om de spændinger mellem religiøse og etniske grupper, der igen viste sig at være relevant for krigen i Ex-Jugoslavien i 1990-erne. Udgivet på dansk i flere omgange. Senest på forlaget Gyldendal 2002. 

Her skal du bo

Hotel og overnatning i Bosnien

Gode turistklassehoteller

På vores rejser i Bosnien bor vi på gode turistklassehoteller. Vi prøver vi så vidt muligt at finde mindre lokale hoteller og pensioner med charme og personlighed fremfor store internationale hotelkæder.

Vidste du det om Bosnien?

Da Sarajevo blev industrialiseret af Østrig-Ungarn i slutningen af 1800-tallet, blev Sarajevo brugt som testområde for nye opfindelser som sporvogne, før de kom til Wien. 

Viktors Farmor i Bosnien

På rejsen Balkans Højdepunkter kombineres rejsen til Montenegro med besøg i Visegrad, Sarajevo og Mostar, hvor vi oplever de smukke byer og nogle af deres mange seværdigheder som f.eks. broen over Drina. Desuden Makedonien, Albanien, Kosovo og Kroatien. 

6 nedslag i Bosniens historie

År 9 e.Kr. 
Romerne fik fast kontrol med området, og det latinske sprog vandt efterhånden udbredelse. Administrativt blev området delt mellem provinserne Dalmatien og Pannonien.

300 til 400-tallet
Bosnien invaderes af gotere og kort efter 600 af slavere, som gør hele området homogent slavisktalende. 

1180
En selvstændig bosnisk stat grundlægges med en unik bosnisk kirke. Tiden herefter kaldes Bosniens guldalder.

1415-1878
Bosnien bliver en vigtig del af Det Osmanniske Rige.

1991-1992
Bosnien stemmer for uafhængighed af Serbien/Eks-Jugoslavien. EU-landenes anerkendelse af Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat 6. april 1992 medfører, at Serbien invaderer landet i krigen i Ex-Jugoslavien. Nogle af krigens værste massakrer finder sted i Bosnien – bl.a. i Srebrenica.

1995
Den amerikansk-mæglede Dayton-aftale efter krigen indfører en særlig regeringskonstruktion med et præsidentråd af tre præsidenter for henholdsvis bosniere, kroater og serbere.

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejsen til Bosnien

  • Pas og visum

    Danske statsborgere kan rejse visumfrit til landene i Balkan op til 90 dage. Pas skal være gyldigt 3 måneder efter hjemrejsedatoen. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

  • Vaccination

    Det anbefales at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Tal med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside: https://rejse.ssi.dk/. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

  • Valuta

    Der er mulighed for at omveksle Euro til lokalvaluta.

    Valuta: Konvertibel mark. 100 BAM = 380 kr.

  • Telefoni og internet

    Telefoni: Der er udmærket mobildækning. Undersøg priserne ved din teleudbyder.

    Internet: Der er wi-fi på de fleste af hotellerne.

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

  • Elektricitet

    Der bruges stik som i Danmark, så en adapter er ikke nødvendig.

  • Drikkevand

    Vandet bør ikke drikkes fra hanen, så køb mineralvand på flaske – det fås overalt. En flaske vand (1,5 liter) koster typisk 1 euro eller deromkring.

  • Drikkepenge

    Der gives ca. 10% i drikkepenge på restauranter, også ved betaling af drikkevarer. Får man båret sin bagage til værelset, betaler man et lille beløb svarende til 5 kr. På grupperejser betales drikkepenge til lokal guide og chauffører af Viktors Farmor.

  • Foto

    Lad være med at fotografere i lufthavnen og ved militære installationer. I øvrigt gælder de sædvanlige høflighedsregler ved fotografering af personer: Spørg først, evt. med gestus. Ved evt. familiebesøg og lignende: Vent med at fotografere til man er blevet lidt kendt med hinanden.

  • Prisniveau

    Prisniveauet er meget rimeligt. Totalt set er Balkan et billigt sted. En frokost kan fås for fra 50 danske kroner og opefter.

  • Bagage og håndbagage

    Bagagen bør aldrig være tungere, end at du til enhver tid kan bære det selv.

    Vær opmærksom på at visse flyselskaber ikke længere tillader power banks, opladere eller e-cigaretter i den ind tjekkede baggage. De skal i stedet medbringes i håndbagagen. Læs mere på de respektive flyselskabers hjemmesider.

    Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen, så du er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Klima

    Balkans Middelhavskyst er i det subtropiske bælte med varme, tørre somre og milde vintre med en del regn. I indlandet er klimaet kontinentalt fastlandsklima med kolde vintre og varme somre.

    Omtrent 60% af Balkan er dækket af bjerge, som giver meget lokal variation i klimaet. Der kan der være varme, solrige dage med temperaturer omkring 20 grader. Men der kan også være regnvejrsdage og temperaturer ned til 0 grader.

  • Tidsforskel

    Der er ingen tidsforskel.

  • Pakkeliste

    Husk at supplere pakkelisten med:

    • Paraply/regntøj
    • Vådservietter
    • Kasket eller solhat + solbriller
    • Lille dagtursrygsæk
    • Gode vandresko
    • Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)
  • Værd at vide

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse. Du kan se alle rabatordninger på siden "Rabataftaler": https://www.viktorsfarmor.dk/om-viktors-farmor/fordele 

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Bosnien.
Ring til os 86 22 71 81