På Inle står de på eget ben

På Inle-søen kan man købe en have. Ikke planter, buske og træer, nej, selve jordstykket. Som take-away. Man køber det som en flydende have, trækker det så efter sin båd over søen til sit hjem – og voila, udplantningen kan begynde.

Søens sønner

Inle-søen er magisk og pittoresque. Den langstrakte sø er et af Burmas største trækplastre, ikke mindst i kraft af Intha-folket, som har formet deres levevis i samspil med søen. De lever langs søens bredder, eller i hytter på pæle på vandet. Dyrker grøntsager på vandet, har markeder dér, fisker, transporterer sig – kort sagt lever deres liv der.

Man ved egentligt ikke, hvor længe de har gjort det. En legende går på, at to brødre kom sydfra i 1359 og imponerede med deres flid, så den lokale konge spurgte, om ikke de havde lyst til at bringe deres familier med til Inle. Det gjorde de så. En anden teori er, at folket indvandrede østfra i det 18. århundrede, for at undgå evindelige konflikter mellem burmeser og thailændere. De tog navnet Intha – som betyder ”søens sønner”. I dag er der 70.000 af dem.

I nutiden går billeder af intha-fiskere verden over. De er berømte for deres fiske-teknik. De står helt ude i stævnen på deres aflange kano. På ét ben. Det andet er viklet omkring en åre, så de styrer med benet, og har armene fri til at kaste ruser og net i vandet.

Der er en anden fordel ved at stå op. Så kan man se, om der er flydende haver eller stakke af vandhyacinter i nærheden. De er bedst at manøvrere uden om. En del både har efterhånden påhængsmotor. Men ikke alle, for benzin koster penge, og så undgår man også planterester i propellen.

Frugtbare flydende haver

De flydende haver er et andet Inle-kendetegn. Først laves en bund af flettede vandhyacinter, og heri lagres mudder og kompost. Efter 50 år er der skabt en jordbund, der er 1 meter tyk, og som er meget humus-rig. Alt vokser i den. Og hurtigt. Blomster, tomater, hvidløg, meloner, papaya, bananer. Haven hænger altså ikke fast i søens bund. Den holdes på plads med tykke bambuskæppe. Hives kæppene op, kan haven flyttes. Nemt og praktisk.

Og har man ikke sådan en flydende have, kan man købe. Der er steder, hvor lodder på 100 x 2 meter opformeres og sælges, når boniteten er i orden. Det flydende jordlod skal bare transporteres til hjemmet, men det lader sig nemt gøre i en egn, hvor alle har både. Den flydende have trækkes simpelthen over søen.

Flydende markeder

Inle søen er 22 km lang og 11 km bred, men den er ikke særlig dyb. Høje bjerge omkranser søen, og der er ikke mindre end 17 landsbyer på pæle ude i søen. Men langs bredden ligger også landsbyer, det er en oplevelse at besøge. Der er også flydende markeder. De holdes med 56-dages interval i en række byer.

Der er en lang tradition for at lave sølvsmykker, kobbervarer og lertøj. På vestbredden produceres nudler og tofu, som tilberedes i køkkener over hele landet. Der er kommet mange gode hoteller til, hvor man kan prøve, hvad det vil sige at bo på pæle.

Og souvenirs? Hvad med en burmeser? En cigar, rullet af tobak, honning, rismel, banan og anis. Eller en hel kasse med 30 styk. Det kan købes langs bredden af Inle-søen, og er noget nemmere at tage med hjem end en flydende have.

Se alle vores artikler om Asien