Kejserbyen Kyoto

Tidløse templer og zen-haver med sirligt revne grusbede. Yndefulde geishaer i farvestrålende kimonoer og gamle træhuse i små baggyder oplyst af papirlanterner.

Den Gyldne pavillion i templet Kinkaku-Ji. Foto Anders Stoustrup
Anders Stoustrup

Skrevet af

Anders Stoustrup

Anders Stoustrup er rejsespecialist og har rejst i et utal af lande. Derudover udvikler Anders mange spændende rejser for Viktors Farmor.

Billederne af det traditionelle Japan er mange, og intet sted opleves det bedre end i den gamle kejserby Kyoto. I mere end 1.000 år var Kyoto hjertet i det japanske kejserrige. Det var her, arkitekturen og kunsten nåede deres absolutte højdepunkter, og kimen blev lagt til den kultur og æstetik, vi i dag forbinder med Japan. Meget er sket siden, og Kyoto er blevet en storby med knap halvanden million indbyggere. Men det er stadig en by fuld af skønhed, og kommer man først ind bag den moderne facade, begynder det traditionelle Japan at åbenbare sig overalt omkring én. Ikke mindst i Kyotos mere end 1.000 templer, klassiske haver og hyggelige baggyder, hvor tiden mange steder synes at have stået stille i århundreder.

Fantastiske templer og klassiske haver

Kyoto bugner af templer og haver med hver deres unikke charme. Templet Kinkaku-ji prydes af den berømte gyldne pavillon, der spejler sig i en lille sø, mens templet Kiyomizu-dera er kendt for sin store terrasse, hvorfra man har en fantastisk udsigt over Kyoto. I Zen-templet Nanzen-ji rives grusbedene hver morgen af munkene, mens sølvpavillonen i Ginkaku-Ji ligger omgivet af en storslået moshave. Chion-in er heller ikke til at overse med sin enorme træport og overdådige haller, og ved Fushimi Inari-Taisha snor tusindvis af orange porte sig gennem skoven. Nogle templer er meget besøgte, mens andre templer såsom Shoren-In og Daitoku-ji ofte ligger næsten mennesketomme hen.

Et omvandrende kunstværk

Templer og havekunst er unægtelig en vigtig del af Japans traditionelle kultur. Men det er ofte en lige så stor fornøjelse at gå fra tempel til tempel. Ikke mindst i bydelen Higashiyama, hvor de gamle gader flankeres af små butikker og lokale restauranter indrettet i traditionelle træhuse. Dette er ubetinget et af Kyotos hyggeligste kvarter, og det er ikke ualmindeligt at se kvinder i farverige kimonoer eller en forpustet rickshaw-chauffør bane sig vej gennem menneskemængden.

Det er også her, man finder det gamle forlystelsesdistrikt Gion, hvor samuraier og andet godtfolk tidligere kom for at overvære skuespil og lade sig opvarte af geishaer. Den dag i dag underholder geishaere stadig på traditionelle restauranter og te-huse i Gions små baggyder, og det er ikke ualmindeligt at se geishaer på vej fra aftale til aftale. De er lette at genkende med deres farvestrålende kimonoer, kraftige make-up og opsatte hår. Med klaprende træsko baner de sig vej gennem de brolagte gader som et omvandrende kunstværk, og inden man ved af det, er de væk. Det er i øjeblikke som disse, man for alvor føler sig transporteret tilbage til samuraiernes tidsalder. Meget er unægtelig sket i Japan siden dengang. Men i Kyotos små baggyder og gamle templer, lever det traditionelle Japan stadig i bedste velgående.

Se alle vores artikler om Asien