I wadiernes vold

Rejser man rundt i ørkenstaten Oman vil man hurtigt støde på begrebet wadi. Wadi Ghul, Wadi Shab, Wadi dit og Wadi dat.

Besøger man den smukke Wadi Shab lige uden for den gamle havneby Sur ved Det indiske ocean kunne man tro, at en wadi er en oase. Blåt og forfriskende vand omkranset af palmer og grønt græs i en kløft, der ellers er omgivet af golde klipper.

Men wadier er ikke oaser. De er flodsenge, og de er ofte forudsætningen for alt liv og bosættelse i et barskt ørkenklima.

Kun få dage om året fyldes wadierne med vand, der pludseligt og voldsomt kommer fra regn i bjergene. Det udtørrede vandløb kan på få timer forvandles til en brusende flod.

Gennem årtusinder har vandet selv boret sig vej gennem kløfter eller ørken.

For omanerne betyder wadierne alt. Det periodiske vand giver det omkringliggende område liv. Daddelpalmer, marker, kunstvandingskanaler til indlandet. Alt sammen har behov for det livsvigtige vand, der kommer gennem wadien. Derfor vil ordet wadi også ofte være forstavelse til navnet på en by.

Et rent paradis

For omanerne er wadien også i tørre perioder en vigtig livsnerve. Wadierne bruges nemlig som veje, der jo allerede er jævnet ud af vandet og dermed kan føre ind til isolerede landsbyer i bjergene.

De smukkeste af dem - evt. med små vandfald eller permanente pools forsynet af vand fra kilder, der udspringer i bjergene, bruges også som idylliske picnic-steder.

Her tager hele familien ud med madkurv og spiser frokost på et tæppe, mens børnene og de unge springer ned i vandet fra klippeafsatserne.

Sådanne wadier ligner et rent paradis – især i kontrasten til det barske ørkenlandskab. Men wadier kan også være livsfarlige og et sandt helvede. Selv om vejret tilsyneladende er klart og solrigt uden en sky på himlen, kan regnvejr i bjerge mange kilometer væk pludselig komme væltende og rive alt med sig, hvis man ikke er forberedt. Det er omanerne klar over og orienterer sig om vejrudsigten, inden de begiver sig ind i en wadi.

Men selv omanere kan blive overraskede ved pludselige voldsomme skybrud, hvor vandet kommer i så store mængder, at det overstiger wadiens bredder og trænger ind i huse og større industrianlæg.

Lammede flytrafikken

En sådan pludselig oversvømmelse af en wadi stoppede for nogle år siden flytrafikken i flere dage ved den internationale lufthavn i Omans hovedstad Muscat.

Vandet trængte så pludseligt ind over startbanen og ind i lufthavnsbygningen, at meget af det elektroniske udstyr kortsluttede og blev sat ud af spillet i en længere periode. Det danske ingeniørfirma COWI har siden været med til at sikre lufthavnen, så det ikke sker igen.

Jævnligt vil nærliggende veje også kunne blive oversvømmet af den voldsomme vandtilførsel. Men det er der råd for. Overalt på vejene i Oman findes der i lavereliggende vejforløb røde pæle med en linje for, hvornår vandet er så højt, at man ikke skal køre videre. Så må man bremse op og vente pænt på, at vandet fra wadien er passeret.

Se alle vores artikler om Mellemøsten