Ellen Brzost Lindby-Andersen

Ellen har et indgående kendskab til Mellemøsten og er desuden produktudvikler hos Viktors Farmor.

De gamle egyptere mente, at sjælen var bosiddende i det fysiske hjerte, og Ellen har nok tabt sit hjerte et sted i Egypten, for hun ender altid med at vende tilbage. 

Ellen elsker Mellemøsten og med en uddannelse som cand.mag. i Egyptologi og erfaring som arkæolog på udgravninger i Jordan og Egypten, kan hun vække oldtiden til live, uden at tabe sammenhængene mellem fortid, nutid og fremtid. Hendes dybdegående fortællinger vil give en unik indsigt i regionens rige historie.

Ellen leder også rejser til Oman, og hun siger: "Oman er en fantastisk destination! Landet er kendt for sine storslåede kontraster mellem ørkenlandskaber, grønne oaser og dramatiske bjerge. Oman er en enestående blanding af gamle traditioner og moderne kultur, som sammen med den venligste og høfligste befolkning gør det til et uforglemmeligt rejsemål".

Når man rejser med Ellen til Mellemøsten, kan man forvente en rejse fyldt med spændende og til tider skæve historier, dybdegående indsigt og unikke oplevelser. Med et åbent sind og et ’Ahlan Wa Sahlan’, som betyder ’velkommen’ på arabisk, glæder hun sig til at indvie dig i Mellemøstens skønhed, charme og mangfoldighed.

Ellen bor i dag syd for Aarhus og arbejder til dagligt på Viktors Farmors kontor i Trige som produktudvikler med ansvar for rejser til Mellemøsten.

Rejs med Ellen Brzost Lindby-Andersen