Hvad søger du?

Michael Westerbjerg Andersen

Michael er en meget erfaren rejse- og ekspeditionsleder som siden 1994 har været på mere end 150 større rejser. Han har især et stort kendskab til Centralasien. Man kan godt sige at Michael er pionerrejsende i Kirgisistan, da han var den første vesterlændinge som lavede rejser til landet efter det blev selvstændigt. Han flyttede til Kirgisistan i 2008 og bor der stadig i dag.

Han er uddannet biolog med speciale i ornitologi og naturbeskyttelse, og er stifter samt formand for NGO-foreningen Kirgisisk Ornitologisk Forening. Herudover har Michael skrevet en bog om kirgisiske fugle, og han arbejder b. la. som naturfotograf.