Logo

I Georgien vaskede de guld i vædderskind

Georgien og den fjerne provins Svaneti rummer mange skjulte skatte mellem smukke bjerge.

Mestia har over 2.000 indbyggere, og er den vigtigste by i den øverste del af Svaneti-regionen. Foto Karin Reif

Mestia har over 2.000 indbyggere, og er den vigtigste by i den øverste del af Svaneti-regionen. Foto Karin Reif

Af Gert Lynge Sørensen, rejseleder

På vej fra hovedbyen Mestia i den fjerne Svaneti-provins i det nordvestlige Georgien og til bjerglandsbyen Ushghuli vil man komme igennem en lille undseelig landsby. Beboerne er ikke særligt venligtsindede, så man skal stoppe ved højdedraget ovenfor byen.

Her udvinder de lokale guld fra bjergfloden. Som de eneste i Georgien, der har tilladelse til det. Og netop guld-udvindingen er grunden til deres uvenlighed, for ingen andre skal prøve lykken her. En geolog fortæller, at han som ung skulle lave geologiske undersøgelser i området for Tbilisis universitet. Det måtte han have bevæbnet politieskorte til…

I de højtliggende og alpelignende Kaukasus-bjerge findes mange skjulte skatte. Måske er den største skat den enestående flotte natur. Men også den særlige kultur og historie med et helt eget sprog, som det øvrige Georgien ikke forstår, gør området til en stor seværdighed.
 

Gemmested for kulturskatte

Den fjerne beliggenhed og med kun én farbar vej dertil, hvor man skal bruge 4-hjulstrækkere, har givet både isolation og beskyttelse fra adskillige invaderende folkeslag. Som for eksempel mongoler, persere, tyrkere og russere. Men det har også betydet, at regionen har været gemmested for gamle kunstskatte, som befolkningen har bevaret i private hjem, så de ikke skulle falde i hænderne på hverken russerne i Sovjettiden eller sågar den nuværende georgiske regering.

Da Georgien blev selvstændigt i 1991 som følge af Sovjetunionens sammenbrud, ønskede centralregeringen i Tbilisi, at de mange skatte i form af guldsmykker, ikoner og etnografica skulle udstilles på Nationalmuseet i Tbilisi. Men det sagde de lokale nej til. De følte sig ikke sikre på at lade deres skatte opbevare udenfor området og gemte dem privat indtil et særligt museum i hovedbyen Mestia blev bygget. I dag et af verdens 10 mest vigtige museer ifølge guidebøgerne.

Guldet, der findes i floderne, har bl.a. givet ophav til myten om Jason og det gyldne skind. Et vædderskind vædet i guldstøv, som her er en ældgammel metode til at vaske guld på, men som i den græske mytologi blev til et helt eventyr. I dag bruges mere moderne metoder end at lade guldstøvet nedfælde sig i fåreskind. Og mens alt andet guld i Georgien tilhører den georgiske stat, har de lokale her en særrettighed til at beholde det, de udvasker.
 

Med fritgående grise i gaden

Udsigten er fantastisk med de skarpt kløftede bjerge i Store Kaukasus-bjergkæden, der danner en slags uigennemtrængelig væg foran os. Disse bjerge kan ikke passeres – enten pga. terrænet, eller af politiske årsager. Bagved ligger Rusland med et væld af små særlige republikker, hvor Europas højeste bjerg Mt. Elbrus er placeret. Georgien og Kaukasus rummer mange eventyr, sagn, historier og smuk natur, der har fascineret Homer og Alexandre Dumas samt hvor egen Hans Scherfig.

Skulle man i Danmark have glemt, hvordan hø stakkes i neg, og hvordan grise og køer kan opdrættes i det fri i stedet for store stalde, kan det genopleves her. For hovedgaden i Mestia vrimler med fritgående grise og køer. Nærmest på fastsatte tider finder de selv ud og hjem fra stalden.

Desuden er Svaneti kendetegnet ved de over hundrede særlige tårne. Oprindeligt bygget for at de lokale kunne få øje på eventuelle invaderende hære. Men hærene kom aldrig og tårnene blev i stedet benyttet til forsvar mod naboerne!
 

Rejser til Kaukasus

Oplev den inspirerende, muntre kultur i Georgien og Armenien med Viktors Farmor. Her kan du se alle vores rejser til Kaukasus.