Rejser til Brasilien

Sydamerikas største land har ufatteligt meget at byde på: Regnskoven Amazonas, Rio de Janeiro, Kristusfiguren, vandfaldene Iguazu, tropiske strande, samba, musik, glæde. Du kan opleve hele paletten med Viktors Farmor.

Værd at opleve i Brasilien

Der findes ikke lyserøde pantere - undtagen på film. Der findes heller ikke lyserøde elefanter – undtagen i hallucinationer. Men der findes lyserøde delfiner. De svømmer blandt andet rundt i Brasiliens Amazonas. Rio Negro er en 2.000 km lang biflod til Amazonas. Her findes et af de mest velbevarede og vildeste områder i Amazonas – blandt andet Jaú National Park, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Dyrelivet i denne region er meget mangfoldigt sammenlignet med andre ubeskyttede områder i Amazonas. Vandrige floder understøtter et rigt dyreliv, og Amazonas er det sted i verden, hvor man har den største biodiversitet. Det betyder dog ikke, at dyrene stiller op til fotografering. Man skal være god til at få øje på dem og have en rigtig god kikkert med for at få dem tæt på. Med lidt held ser vi et væld af farverige fugle og – forhåbentligt de lyserøde floddelfiner.

Udgangspunktet på et Amazonas-eventyr er ofte Manaus, der er hovedstad i hele Amazonas og udskibningshavn for store containerskibe, selv om byen ligger 1500 km fra kysten. Det smukke operahus fra 1896 er bestemt også besøg værd.

Hvor skal man begynde, når talen falder på Brasilien? Samba. Rio. Amazonas. Copacabana. Favelas. Glæde. Listen er uendelig. Tag med og oplev det hele selv.

Manaus - Rio Negro - Amazonas - Iguazu - Rio de Janeiro

Landefakta

Areal: 8.515.770 km2

Hovedstad: Brasilia

Møntfod: Real (a 100 centavos) - forkortes BRR

Sprog: Portugisisk

Tidsforskelfra DK: I Rio: -5 timer ved DK sommertid, -4 timer ved DK vintertid

Klima og vejr

Hvornår besøger man Brasilien?

Brasilien omfatter næsten hele Sydamerika og på grund af dets størrelse, varierer vejret netop meget. Derudover er der mange karnevaller, som også kan spille ind på tidspunktet for ens rejse. Overordnet er temperaturen om dagen fra 25 til 30 grader og om natten ca. 20 grader. Der er sommer i landet fra december til marts og vinter fra juni til september. En god ide er tynde langærmede skjorter/bluser og lange bukser, som generelt kan hjælpe med til at undgå myggestik ved solnedgangstid.

Hvem møder du i Brasilien?

Når du rejser med Viktors Farmor er du stort set altid sikker på at møde de lokale. Brasilien er et enormt land, det femtestørste i verden, og det bæger det præg af ved at være en multietnisk nation.

  • Det føles som et eventyr at tage på ekspedition i verdens største regnskov.

    En rejse på Amazonfloden

    En sejltur på verdens 2. længste flod med dertil hørende bifloder er kræs for sanserne – her er f...
    Det føles som et eventyr at tage på ekspedition i verdens største regnskov.

    En rejse på Amazonfloden

    En sejltur på verdens 2. længste flod med dertil hørende bifloder er kræs for sanserne – her er f...
  • Brasília er Brasiliens 3. folkerigeste by.

    Fuld af overraskelser

    Hvor skal man begynde, når talen falder på Brasilien?
    Brasília er Brasiliens 3. folkerigeste by.

    Fuld af overraskelser

    Hvor skal man begynde, når talen falder på Brasilien?
  • Manaus' smukke operahus, Teatro Amazonas, er en af hovedattraktionerne i byen. Foto Viktors Farmor

    Manaus døren til Amazonas

    Står en udforskning af den storslåede Amazonas-regnskov på ønskelisten, er Manaus det rette udgan...
    Manaus' smukke operahus, Teatro Amazonas, er en af hovedattraktionerne i byen. Foto Viktors Farmor

    Manaus døren til Amazonas

    Står en udforskning af den storslåede Amazonas-regnskov på ønskelisten, er Manaus det rette udgan...

Typiske spørgsmål før rejsen til Brasilien

  • Hvad spiser vi i Brasilien?

    Brasilien kan næsten ses som et ta’ selv bord – der er lidt af det hele, og specielt på madscenen. Fordi landet er så stort, er madescenen lige så varierende. Derudover ses der bl.a. indflydelse fra portugisernes kolonisering, fra afrikanske slaver og oprindelige folkeslag.

    Både Brasilien og Argentina erklærer sig som de bedste grillmestre. I Brasilien finder du i hvert fald et væld af forskellige udskæringer, som grilles i storstil.

    Feijoada er en lokal ret, der spises nærmest dagligt. Det er en gryderet bestående af sorte bønner, svinekød, tomater, kål og gulerødder.

    Brasilien er en kæmpe landbrugsnation. Landet dyrker og eksporterer enorme mængder af kaffe og sukkerrør. Dermed også sagt, at kaffe er en skøn ting i landet. Brasilien er også en af de største eksportører af tobak.

    Skyl hele den skønt mættende oplevelse ned med en caipirinha – nationaldrikken. Hovedingrediensen er cachaça - den brasilianske sukkerrørsrom.

    Det anbefales ikke at drikke vand fra hanerne, køb vand på flaske i stedet.

  • Hvad er prisniveauet i Brasilien?

    Møntfoden i Brasilien hedder Real – i flertal Reais (BRL). 100 Reais svarer til ca. 200 DKK. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af kreditkortene, samt tlf. nr. til kortspærring. Det anbefales at veksle penge hjemmefra. Hvis du venter til ankomst, så medbring US Dollars.

    Et måltid mad på en restaurant fås helt ned til omkring de 40kr og opefter. En flaske vand koster ca. 5 kr. Det er ikke tilrådeligt at drikke vandet. Mineralvand på flasker kan købes overalt.

  • Hvad køber man i Brasilien?

    Kaffe – det er måske en af de mest populære souvenirs at købe med hjem. Der er et væld af forskellige kvaliteter og smage, og det kan nemt bringes med hjem. Spørg evt. rejseleder eller lokalguide om de bedste mærker og kvalitet af kaffe.

    Cachaça (sukkerrørsrom) er et andet godt bud til kufferten. Det er fremragende til at lave drinks.

    Der findes også en masse smukt håndværk i fantastiske farver – små malerier eller andre små figurer.

  • Hvordan er tryghed, sikkerhed og hygiejne i Brasilien?

    Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri.

    Bemærk, at der er gul feber i visse områder af Brasilien. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin inden afrejse. Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dagprogrammet, hvorpå rejseruten er indtegnet.

    Ved spørgsmål vedrørende COVID-19, kontakt Viktors Farmor.

  • Er det sikkert at rejse i Brasilien?

    Du kan trykt rejse med Viktors Farmor i Brasilien, generelt siger vi: Medbring ikke smykker eller kostbare ure. Hav kontante penge på kroppen i en ”pengekat” og kun et lille beløb i taske eller lommer.

  • Hvad er godt at have med i kufferten?

    Vi anbefaler at pakke følgende ting med: Regntøj, badetøj, dagtursrygsæk, vaccinationskort, god kikkert, insektspray, vådservietter, sollotion, kasket eller solhat, gode vandresko eller – støvler og evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge).

Her skal du bo

Hotel og overnatning i Brasilien

Flot og centralt

Vi bor generelt på flotte turistklassehoteller på rejser i Brasilien. I byerne bor vi oftest centralt og tæt på seværdighederne.

Tæt på naturen

På nogle rejser overnatter vi også i lodges i Amazonas og tager på ture derfra. Det giver mulighed for at komme helt tæt på naturen og giver nogle unikke oplevelser.

Vidste du det om Brasilien?

Halvdelen af Sydamerikas befolkning bor i Brasilien – det er kun Kina, Indien, USA og Indonesien, som har flere indbyggere.

Viktors Farmor i Brasilien

Du kan opleve Brasiliens seværdigheder på rejserne Sydamerika i farver og den udvidede udgave af samme navn. På rejserne ser du både de storslåede Iguazu-vandfald og besøger Rio de Janeiro med Sugerloaf Mountain og den verdensberømte kristusstatue.

På grænsen mellem Brasilien, Argentina og Paraguay findes et højdepunkt på enhver rejse til Brasilien: Iguazu-vandfaldene. De brølende vandfald betragtes som et af verdens største natur-undere. Over en strækning på 3 kilometer er der 270 store vandfald, som falder smukt mellem brune klipper og grøn regnskov. Uanset om faldene betragtes fra land, fra vand eller fra luften, er oplevelsen den samme: storslået.

Brasilien kan også opleves alene eller på turen Sydamerika på tværs, hvor landene Chile, Argentina og Brasilien bliver besøgt. 

5 nedslag i Brasiliens historie

1500 
Den portugisiske admiral Pedro Álvares Cabra tog Brasilien i besiddelse for kongen af Portugal – der er tvivl, om det var en tilfældig opdagelse på vej til Indien.

1693 
Så blev der fundet guld! Førhen havde de største eksportvarer for portugiserne været sukker og brasiltræet.

Midt 1700-tallet 
Den årlige guldeksport var ca. 15.000 ton

1822
Brasilien erklærer sin uafhængighed fra Portugal og bliver et konstitutionelt monarki.

1964-1985 
Hårdt militærdiktatur med bl.a. dødsstraf for visse politiske forbrydelser.

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejsen til Brasilien

  • Pas og visum

    Der kræves ikke visum til Brasilien for skandinaviske statsborgere på turistrejse under tre måneder. Dog skal man være opmærksom på, at passet skal være gyldigt i minimum seks måneder ud over opholdet i landet.

    Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Kopien skal opbevares et andet sted end selve passet.

    Ved ankomst udleveres et immigrationsbevis - det er vigtigt at beholde det under hele rejsen.

  • Tid

    Østkysten er 4 timer foran Danmark. Dvs. når kl. er 12 middag i Rio – er den 16.00 i Danmark.

  • Telefon og internet

    Brasilien har selvvalg fra Danmark. Tryk 0055 + områdenummer + abonnementsnummer. Fra Brasilien til Danmark trykkes 0045 + nummer. Det er ikke altid muligt at bruge mobiltelefon.

  • Valuta

    Møntfoden i Brasilien hedder Real – i flertal Reais (BRL). 100 Reais svarer til ca. 200 DKK.

    Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af kreditkortene, samt tlf. nr. til kortspærring.

    Det anbefales at veksle penge hjemmefra. Hvis du venter til ankomst, så medbring US Dollars. Den bedste kurs opnås ofte ved veksling i den internationale lufthavn.

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

  • Lommepenge og drikkepenge

    Hvis man har fået båret sin bagage til hotelværelset, giver man et lille beløb svarende til f.eks. 4-5 kr.

    Drikkepenge til chauffører og lokalguider betales af Viktors Farmor.

  • Drikkevand

    Det er ikke tilrådeligt at drikke vandet. Mineralvand på flasker kan købes overalt.

  • Vaccinationer og medicin

    Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri.

    Bemærk, at der er gul feber i visse områder af Brasilien. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin inden afrejse. Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

    Medicin: receptpligtig medicin bør pakkes i håndbagagen. Vær opmærksom på at det kræver en speciel tilladelse at medbringe insulin i håndbagagen, men egen læge kan hjælpe med at få en sådan tilladelse. Medbring gerne en medicinliste med det aktive stof i den receptpligtige medicin samt dosis.

  • Adventurerejse

    Rejesen til Brasilien er en Viktors Farmor adventurerejse.

    En rejse, hvor der er lagt vægt på enestående oplevelser, men hvor man skal være forberedt på at have en vis spejderånd og overbærenhed, både hvad angår indkvartering og ændringer i programmet undervejs. Disse rejser er mere strabadserende end de øvrige ture i programmet.

    Læs mere om adventurerejser her.

    Dette er en ægte eventyrrejse for dem, der vil ud på kanten af verden. Det er ikke som sådan nogen hård tur, og der skal ikke gåes ret meget. Men vi kommer højt op, og vi kommer derud, hvor hotellerne ikke altid har danske standarder og ikke alt fungerer 100% som derhjemme. Det skal man være klar på for at få det fulde udbytte af rejsen.

  • Strøm

    Brasilien har flere forskellige elektricitetssystemer. I Rio de Janeiro og Foz do Iguaçu bruges der enten 110 volt eller 220 volt, 50-60Hz. Stikdåserne er beregnet til flade stik med to ben. Det er tilrådeligt at medbringe et adaptersæt.

    Det kan ligeledes være en god ide at medbringe ekstra batterier, en powerbank eller en solaroplader, hvis man f.eks. skal oplade batterier til telefon, video og kamera.

    Vær opmærksom på at visse flyselskaber ikke tillader powerbanks, opladere eller e-cigaretter i den ind-tjekkede baggage. De skal i stedet medbringes i håndbagagen. Reglerne omkring disse ting kan variere fra selskab til selskab. Læs mere på de respektive flyselskabers hjemmesider.

  • Bagage

    Bagagen bør ikke være tungere, end at man til enhver tid kan bære den selv.

    Vær opmærksom på, at flyselskaberne ikke tillader powerbanks og e-cigaretter i den indtjekkede bagage. Har I sådanne apparater, skal de i håndbagagen.

  • Håndbagage

    Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen, så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet. Vigtig medicin bør man altid have i håndbagagen.

  • Klima og påklædning

    Temperaturen om dagen er fra 25 til 30 grader og om natten ca. 20 grader.

    Uformel påklædning på det meste af turen. Der er ikke brug for finere tøj til omklædning til middag.

    Tynde langærmede skjorter/bluser og lange bukser kan hjælpe med til at undgå myggestik ved solnedgangstid.

  • Tyveri

    Medbring ikke smykker eller kostbare ure. Hav kontante penge på kroppen i en ”pengekat” og kun et lille beløb i taske eller lommer.

  • Pakkeliste

    Husk at supplere pakkelisten med:

    • Regntøj
    • Badetøj
    • Dagtursrygsæk
    • Vaccinationskort
    • Lommelygte + ekstra batterier
    • Evt. pandelampe
    • God kikkert
    • Insektspray
    • Vådservietter
    • Sollotion
    • Kasket eller solhat
    • Gode vandresko eller – støvler
    • Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)
  • Værd at vide

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10 % på varer, som ikke er nedsatte, på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Brasilien.
Ring til os 86 22 71 81