Viktors Farmors værdier
Sådan rejser vi
Vi rejser for at lære, møde og forstå. Vores rejser handler om kultur og om mødet med de mennesker, der har deres hverdag der, hvor vi rejser. Vi tror på, at mødet mellem mennesker giver større forståelse af hinanden.
Vi rejser i mindre grupper på omkring 20 gæster. Grupperne er små, så vi kan komme tæt på de steder og mennesker, som vi besøger. På rejserne bruger vi lokale guider, og drikkepenge til guider og chauffører er inkluderet i rejsens pris.
Derudover har vi udarbejdet en CSR- og værdipolitik, som går i dybden med bl.a. vores organisering, samarbejdspartnere, dyr og rejseledere.
Viktors Farmors mission
”Ved at skabe særlige oplevelser worldwide hjælper vi medmennesker med at forstå fremmed natur og kultur og medvirker til at fremme forståelsen mellem folk i verden”
Travelife og Viktors Farmor
Vi er anerkendt som Travelife Partner. Det en international ordning for rejsevirksomheder, hvis kriterier for sociale og miljømæssige forhold danner ramme om vores arbejde. Travelife vurderer os efter deres 60 obligatoriske bæredygtighedskriterier.
Det er et initiativ med fokus på både uddannelse, ledelse og certificering af rejsebranchen. Se vores certifikat.
Plant et træ i Himalaya
Viktors Farmor arbejder sammen med NGO'en "Plant er træ i Himalaya", som går ud på at genplante træer og skabe mere skov på stejle bjergskråninger i den indiske delstat Uttarakhand. Det betyder meget for os at støtte op om projektet. I det her projekt fokuserer vi på klima, miljø og et socialt aspekt i forhold til f.eks. uddannelse af kvinder.
-
Mere end 30 års erfaring med unikke grupperejser
-
Mindre grupper større oplevelser
-
Inkl. drikkepenge til guider og chauffører