Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Rejser til Nordamerika

Find din rejse i Nordamerika

Velkommen til Nordamerika - vild natur i enorme nationalparker krydret med fascinerende vulkanske lavalandskaber, berømte storbyer og vin i verdensklasse. Med stillehavet mod vest og Atlanterhavet mod øst ligger klodens tredjestørste kontinent: Nordamerika.

I kraft af sin store udstrækning fra nord til syd spænder kontinentet over samtlige klimazoner - fra polarklima i Canada til tropiske forhold i Florida og Mexico. 

Der er fantastiske og ikke mindst overraskende oplevelser i vente, når rejsen går til det nordamerikanske kontinent. Om det er oldgammel mayakultur eller præriens åbne vidder, der tiltrækker - så læs mere her på siden. Måske næste rejse skal gå til Nordamerika?

Traditioner med dybe rødder Traditionerne i Nordamerika er både farverige og med år på bagen. I Mexico fejres De Dødes Dag med et ordentligt brag, hvor mexicanerne mindes de døde og hylder livet. Længere nordpå får man indblik i Canadas oprindelige folk med historier, der går tusinde år tilbage. Det synes jeg, er ret fascinerende!

Maria Kring
Rejseleder

Opdag Nordamerika - fra farverig folkefest til bjergrige horisonter

Landene i Nordamerika breder sig over et stort areal og er derfor vidt forskellige, både hvad angår naturen og kulturen. Vi har i snart 20 år arrangeret rejser hertil - og hver gang bliver vi klogere på nye landskaber, smage, mennesker og skikke, der åbner sig for os. Her er to eksempler på vores rejser til Nordamerika. 

Oplev Vestcanada med både storbyliv, storslået natur og spændende kulturhistorie. Vi starter i Calgary og fortsætter til Badlands med et dramatisk landskab og dinosaurhistorie. Turen går også til de ikoniske Rocky Mountains med turkise bjergsøer, gletsjere og chancen for at spotte bjørne og elge. Få også et indblik i det oprindelige folk, som har en historie, der strækker sig flere tusinde år tilbage i tiden. Rejsen afrundes i Vancouver – en livlig by omgivet af hav og bjerge. Det er en rejse med variation, hvor vi oplever Canadas vidder, dyreliv og oprindelige kultur.

Mexico byder på storbyliv, levende traditioner og imponerende oldtidskulturer. I Mexico City ser vi det historiske centrum med Zocalo og katedralen, og vi sejler på kanalerne i byens bohemekvarter. I Oaxaca oplever vi De Dødes Dag, hvor familier ærer deres afdøde med blomster, lys og musik. Vi besøger også ruinerne i Teotihuacán, Monte Alban og Palenque – monumenter over bl.a. aztekere, mayaere, zapotekere og olmekere. En rejse i Mexico giver et nuanceret billede af landets kulturarv og hverdagsliv, hvor både storby og landsby, fest og fordybelse har en naturlig plads.

Bevæg dig væk fra de gængse ruter på grupperejse

Vi har lavet grupperejser i over 25 år og rejser altid i mindre grupper på vores rejser i Nordamerika. Når man rejser langt væk hjemmefra, er der behov for ro og tid til at suge de nye indtryk til sig. Det er vores erfaring, at mindre grupper skaber mere nærvær. Vi kommer hinanden mere ved og er fælles om oplevelserne. Derudover mener vi, at det giver større oplevelser og plads til mere fleksibilitet.

Vi sætter pris på de anderledes og mere spontane oplevelser. På vores rundrejse i Mexico besøger vi en familie, der bor tæt på Latinamerikas største ruinkompleks: Teotihuacánhar. Her har familien levet i generationer. Vi bliver også sat i sving med at forberede en let frokost, der baseres på kaktusblade. En unik oplevelse som denne er mulig, fordi vi max. er 20 deltagere på rejsen, og derfor har mulighed for at komme tættere på de lokale.

Mødet med lokale gør sig også gældende på vores rejse til Vestcanada. Her besøger vi First Nations-kvinderne Matricia og Mackenzie Brown, som lærer os om alt fra jagtteknikker og håndværk til åndelig praksis og mødet med de europæiske nybyggere. Vi bliver også inviteret til vinsmagning på en af Fraser Valleys ældste vingårde med lokale vine. På den måde får vi de canadiske traditioner ind under huden, bogstaveligt talt. 

Hvornår skal du rejse til Nordamerika

Det bedste tidspunkt at rejse i Nordamerika afhænger af regionen, men generelt er forår og sommer populære. Fra maj til september er klimaet mildt til varmt, og dagene er lange – ideelt til natur- og byoplevelser. I Mexico er vinterhalvåret fra november til april tørt og behageligt, mens det i højlandet kan blive køligt om aftenen. Canada byder på varme somre og farverige efterår, mens vintrene især i de centrale og østlige egne er kolde og snefyldte. Rejser man i forår eller efterår, kan man ofte opleve behagelige temperaturer og færre turister.

Typiske spørgsmål om rejser til Nordamerika

  • Er det sikkert at rejse i Nordamerika?

    Nordamerika er generelt et trygt kontinent at rejse i, når man udviser almindelig omtanke. Canada regnes blandt verdens sikreste lande med velfungerende infrastruktur og en lav kriminalitetsrate – det største hensyn er vejret, især om vinteren.

    Mexico er mere varieret: De fleste rejsemål er sikre, men man bør undgå visse områder præget af kriminalitet og følge lokale råd. Kulturbyer og naturparker er som regel fredelige, og man kan trygt bevæge sig rundt, når man tager simple forholdsregler som at undgå natlige gåture i ukendte kvarterer og være opmærksom på lommetyve.

    Generelt bevæger vi os ikke i udsatte områder i Mexico, det er specielt i den nordlige del af Mexico og tæt på den amerikanske grænse, at der er en del kriminalitet. Her færdes vi naturligvis ikke.  

  • Hvem møder du i Nordamerika?

    På en rejse i Canada møder du blandt andet First Nations, for eksempel Cree-folket, der traditionelt lever i skov- og prærieområderne. De deler deres viden om naturens planter, håndværk og åndelige praksis.

    I storbyer som Vancouver oplever du et multikulturelt samfund, hvor efterkommere af europæiske nybyggere lever side om side med nyere indvandrere fra især Asien, som har sat tydeligt præg på byens kultur og køkken.

    I Mexico møder du flere forskellige oprindelige folk, som bl.a. nedstammer fra zapotekerne, mayaerne og olmekerne - Mesoamerikas ældste kendte kultur. Man mærker tydeligt de oprindelige kulturer i bl.a. traditionerne, det lokale håndværk, i de mange smukke ruiner og i sproget.

    I storbyer som Mexico City oplever du det moderne Mexico på caféerne i bohemekvarterer, på travle metrostationer og blandt gadehandlere, der sælger alt fra tacos til farverige blomster.

  • Hvad spiser man i Nordamerika?

    På en rejse i Nordamerika oplever man et køkken, der afspejler både natur og kultur. I Mexico byder måltiderne på stærke smage, majs, bønner og chili, mens Canada serverer retter præget af vildt, fisk og lokale råvarer. To lande – vidt forskellige smagsoplevelser.

    5 retter, du typisk støder på, er:

    • Tacos: En klassisk, mexicansk ret, som består af bløde eller sprøde majs- eller hvedetortillaer fyldt med kød, grønt og salsa.
    • Mole: En velsmagende, ret som rummer en kompleks sauce af chili, krydderier og ofte chokolade, serveret med kylling.
    • Poutine: I Canada findes en kaloriebombe uden lige. Her kan du få pommes frites med ost og brun sovs, en klassiker fra Québec.
    • Tourtière: Til de canadiske højtider, især jul og nytår, serveres der ofte krydret tærte fyldt med hakket svinekød eller en blanding af flere slags kød.
    • Bison steak: Den canadiske specialitet siger måske sig selv. Her får du mørt og smagfuldt kød fra nordamerikanske bisoner, grillet eller stegt. Kødet er kendetegnet ved at være magrere end oksekød og serveres ofte med rodfrugter eller kartofler.
  • Hvilke sprog snakker man i Nordamerika?

    Nordamerika er kendetegnet ved en stor sproglig variation, formet af både kolonitidens indflydelse og de oprindelige folks traditioner. Engelsk, fransk og spansk er de mest udbredte, men kontinentet rummer hundredevis af oprindelige sprog, som stadig tales i dag.

    I Mexico er spansk det officielle sprog og tales af langt størstedelen af befolkningen.

    Samtidig har landet mere end 60 anerkendte oprindelige sprog. Blandt de mest udbredte er nahuatl, som stammer fra aztekerne, samt forskellige mayasprog, især i Yucatán og Chiapas. Mange landsbyer fastholder sprogene i hverdagen, ofte side om side med spansk.

    I Canada er både engelsk og fransk officielle sprog, men i Vestcanada, møder man især de oprindelige folks sprog.

    Her tales blandt andet cree, dakelh (carrier) og tsilhqot’in, mens kystområderne rummer sprog som haida og kwak’wala.

    I Jasper og omegn lever cree-folkets traditioner stadig, og sproget er en vigtig del af deres identitet.

    Mange af sprogene har været truet, men der arbejdes aktivt på at bevare og genoplive dem gennem undervisning, kulturprojekter og samarbejde mellem generationer.

Få mere rejseinspiration

  • Landsbyen rangrik ligger for foden af bjergene lidt udenfor Kaza. Foto af Anders Stoustrup

    Artikler

    Læs med i Viktors Farmor artikelunivers med fortællinger fra hele verden. Lad dig overraske, find...
    Se mere
    Landsbyen rangrik ligger for foden af bjergene lidt udenfor Kaza. Foto af Anders Stoustrup

    Artikler

    Læs med i Viktors Farmor artikelunivers med fortællinger fra hele verden. Lad dig overraske, find...
  • Rejsetyper

    Vi tilbyder et bredt udvalg af rejsetyper på vores grupperejser. Hver rejsetype har sine egne uni...
    Se mere

    Rejsetyper

    Vi tilbyder et bredt udvalg af rejsetyper på vores grupperejser. Hver rejsetype har sine egne uni...
  • Solopgangen kan opleves fra luftballon. Foto Tea Tougaard

    Webinar

    Gennem vores rejsewebinarer ønsker vi at viderebringe lidt af den her magi direkte til dig, så du...
    Se mere
    Solopgangen kan opleves fra luftballon. Foto Tea Tougaard

    Webinar

    Gennem vores rejsewebinarer ønsker vi at viderebringe lidt af den her magi direkte til dig, så du...

Hvad siger vores gæster

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om rejser til Nordamarika.

Ring til os 86 22 71 81
  • Mere end 25 års erfaring med unikke grupperejser

  • Mindre grupper større oplevelser

  • Inkl. drikkepenge til guider og chauffører