Rejser til Namibia

Namibisk mad bærer tydeligt præg af landets historie. Den tyske kolonitid og det tætte bånd til Sydafrika smelter sammen med lokale traditioner. Generelt er det et køkken, der er dybt forankret i grillen. Braai'en - den namibiske betegnelse for at grille over åben ild - er en fast del af hverdagen, og duften af trækul og krydret kød hænger ofte i luften, når aftenen falder på. 

Når man rejser i Namibia, finder man typisk vildtkød som kudu, oryx og springbok på tallerkenen, mens den tørrede kødsnack biltong er en fast rejsefælle på de lange strækninger gennem ørkenen.

Ude på landet, særligt mod nord, er den stivede majsgrød pap et klassisk tilbehør, og langs kysten ved Walvis Bay er friske østers en af landets store spisemæssige stoltheder. I Swakopmund dufter der stadig af friskbagt, tysk rugbrød og wienerbrød fra byens gamle bagerier – en påmindelse om fortiden som tysk koloni.

Og trænger man til noget koldt efter en varm dag i Namibias ørken, er den lokale Windhoek Lager svær at komme udenom. En øl, der stadig brygges efter den tyske renhedslov fra 1516.

Namibia er generelt et overkommeligt land at rejse i sammenlignet med Danmark, men prisniveauet ligger typisk lidt højere end i flere af nabolandene i det sydlige Afrika. En omgang mad på en restaurant løber typisk op i 70-130 kr., en kold øl koster 15-20 kr., og en sodavand 5-10 kr. En flaske vand fra en kiosk koster typisk 7-10 kr.

Til gengæld kan overnatning og guidede ture i de øde og afsidesliggende områder mærkes lidt mere på pengepungen, når man rejser i Namibia. Det skyldes, at afstandene er enorme, og at mange lodges og camps ligger langt fra civilisationen og derfor selv skal sørge for alt fra strøm til proviant.

I Namibia er det svært at gå forbi et marked uden at blive fristet af det lokale håndværk. Et af de mest karakteristiske køb er tæpper vævet af blødt karakululd, ofte i mønstre, der spejler ørkenens klitter eller landets dyreliv. Træskærerkunst, kurve flettet i Caprivi- og Kavango-regionen og smykker af farverige halvædelsten er også populære.

Namibia er desuden kendt for sine diamanter, som bør købes hos autoriserede forhandlere. Himbafolkets smykker af læder og metal er ligeledes eftertragtede souvenirs. 

Er der plads til lidt ekstra vægt i kufferten, er en pose tørret kød i form af biltong en oplagt, om end lidt anderledes, souvenir at tage med hjem fra en rejse i Namibia.

Når du rejser til Namibia med Viktors Farmor, er du altid sikker på at møde de lokale. Vi oplever et land med en helt særlig etnisk mangfoldighed, og på rejsen møder I mennesker med vidt forskellige rødder, sprog og skikke. 

Ovambofolket udgør den største befolkningsgruppe, mens herero-, damara-, nama- og san-folket (bushmændene) hver bidrager med deres eget sprog og deres egne traditioner til landets kulturelle mosaik.

I Kunene-regionen mod nordvest lever himbafolket fortsat efter mange af deres traditionelle skikke og er kendt for den karakteristiske røde ockrefarvede hud, som beskytter mod sol og insekter.

Landets fortid som tysk koloni, og siden under sydafrikansk styre, mærkes stadig i gadebilledet, når man rejser i Namibia - særligt i Swakopmund, hvor tysk arkitektur og enkelte tysktalende namibiere er en del af hverdagen.

Hygiejnen i Namibia er generelt på et højt niveau, især i byerne og på turiststeder. I de større byer som Windhoek og Swakopmund kan vandet fra hanen som regel drikkes uden bekymring, mens I ude på landet og i de mere afsidesliggende egne bør holde jer til vand på flaske, som kan købes stort set overalt.

Hygiejnestandarden på hoteller, lodges og restauranter, der tager imod internationale gæster, er generelt god, og køkkenerne er vant til at lave mad til rejsende fra hele verden.

På markeder og hos gadesælgere i byerne, hvor maden ofte tilberedes over åben ild, kan hygiejnen variere mere, ligesom toiletforholdene kan være enkle, når I bevæger jer ud i de øde og tyndt befolkede egne af landet.

Det er derfor en god idé at have håndsprit og vådservietter med i tasken på rejsen i Namibia.

Namibia regnes for et af de mest sikre lande at rejse i i det sydlige Afrika. Landet har været politisk stabilt siden selvstændigheden i 1990, og det mærkes i hverdagen som gæst. Som i de fleste andre lande er det dog altid en god idé at holde øje med sine ejendele i storbyerne og undgå at bære værdigenstande synligt fremme.

Fordi afstandene i Namibia er enorme, og mange områder er tyndt befolkede, handler tryghed her lige så meget om at være godt forberedt: Rigelige vandreserver og en opladt telefon.

Vejene kan mange steder være grusveje uden meget trafik, og den nærmeste hjælp - både politi og lægehjælp - kan ligge langt væk.

Film: Vil man dykke ned i Namibias historie, giver dramaet Namibia: The Struggle for Liberation (2007) med Danny Glover et indblik i frihedskampen mod Sydafrika og landets første præsident, Sam Nujoma.

Guidebog: Den mest anvendte engelsksprogede guidebog til landet er Bradt Namibia af Chris McIntyre, som er opdateret løbende gennem flere udgaver og rummer alt fra praktiske ruteforslag til dybdegående viden om dyreliv og natur.

Bog: Vil man vide mere om Namibias historie, anbefaler vi A History of Namibia: From the Beginning to 1990 af Marion Wallace og John Kinahan. Bogen giver en grundig gennemgang af landets vej fra oldtidens jægere og samlere over den tyske og sydafrikanske kolonitid til selvstændigheden i 1990. Danmark har da også selv en lille plads i den historie: I 1989-90 deltog danske soldater i FN's fredsbevarende UNTAG-mission, som overvågede Namibias første frie valg og vejen til selvstændighed.