Borneos dyreliv

Langhalet makak abe (Macaca fascicularis)

Makak aben er en lille abe, som bliver mellem 40-50 cm i kropslængden, og dertil kommer halen, som er længere end kroppen. Hos hannerne ligger vægten mellem 4,5-7 kg og hos hunnerne mellem 3-4 kg.

Aberne lever i mange forskellige habitater: Primær og sekundær regnskov – sumpområder – nær kysterne – dog er de mest succesfulde steder i beboede områder, hvilket man da også skal være opmærksom på, da de godt kan finde på at stjæle ens ting. Derfor vil man også se disse aber en del på jorden.

Én af grundene til, at de bor tæt ved vandet, er, at en del af deres føde består at krabber.

Makak aberne lever i store flokke, som kan tælle op til 20 individer.

Næseaber (Nasalis larvatus)

Næseaben er ét af Borneos varemærker. Denne abe findes kun på Borneo, hvilket gør den til det man kalder endemisk.

Næseaben er primært trælevende og er aldrig mere end 600 meter fra floden, hvilket betyder, at der gode chancer for at se dem. Mellem tæerne har de svømmehud, hvilket gør dem i stand til at svømme over, der hvor floden deler skoven. De er faktisk også i stand til at svømme langt under vand.

Hos denne art er det meget let at kende forskel på kønnene. Hannen har en meget stor næse, som er med til at forstærke vokaliseringen, og han har en stor mave. Hunnerne har en mindre næse og er fysisk mindre. Hannerne er 70 cm i kroppen og vejer mellem 16-22 kg. Hunnerne er 60 cm i kroppen og vejer mellem 7-12 kg. Halen er længere end kroppen.

I en næseabe flok vil der være 1 fuldvoksen han og 2-7 hunner.

Af dens fjender kan nævnes leopard, krokodiller og netpython.

Sølv langur (Trachypithecus cristatus)

Languren er nært beslægtet med næseaben, da de begge tilhører den gamle verdens aber, og deres levevis minder også meget om hinanden.

Sølv languren er hovedsageligt trælevende, men kan dog godt finde på at søge ned på jorden. Den er dog hurtig til at komme op i træerne igen, hvis den kan fornemme fare.

Det mest specielle ved denne art er dens unger, som bliver født med orange pels mens hænder, fødder og ansigt er hvide. Den orange pels beholder de i 3-4 måneder.

Kønnene ligner hinanden, dog er hannen større end hunnen. Hannens vægt ligger som regel omkring de 7 kg, hvor den hos hunnerne er omkring 6 kg.

Flokken består som regel af en han og flere hunner men kan også udelukkende bestå af hanner eller blot én han.

Saltvandskrokodille (Crocodylus porosus)

Saltvandskrokodillen er det største nulevende krybdyr og kan nå en længde på 6-7 meter og veje over 1 ton. Det er dog kun hannerne der får denne størrelse. Hunnerne bliver kun 2,5-3 meter.

Denne krokodille har en stor tolerance for salt og findes oftest nær kysterne og flodernes udmunding. Man finder den dog også i ferskvandsfloder og sumpe.

Det er også i ferskvandsfloderne, ungerne bliver født. De bliver dog tit jaget ud af disse områder, af dominante hanner, som bruger ferskvandsområdet som parringssted. Hunnerne er meget beskyttende over for æggene og vil vogte dem i alle 90 dage, indtil de klækker. Når de klækker, giver ungerne lyd fra sig, hvorefter hun tager dem op i munden og bærer dem ned til vandet. Hun bliver hos dem, til de har lært at svømme.

Man skal dog holde øjnene åbne, når vi sejler rundt på floderne, da det kun er krokodillens øjne og næse, der stikker op over vandet. Sandsynligheden for at se dem vil dog være stor.

Nattens dyr

På aftenture vil man kunne se fiskeuglerne sidde på grene stikkende ud over floderne, i jagten på fisk og mindre pattedyr.

Den små-tandede civette vil man kunne se både på jorden men også i træerne, hvor den tilbringer meget af sin tid. Civetten tilhører rovdyrene og har ligesom kattene øjne, der lyser, hvis man rammer dem med keglen fra lommelygten. Den er dog ikke så let at få øje på.

Et andet lille rovdyr er Leopard katten, som med sin flotte pels skaber en perfekt camouflage.

Den fladpandede kat, som også er mulig at se, er en af de få små katte, som ikke har noget imod vand. Den lever nemlig af at fange fisk og har derfor også en smule svømmehud mellem tæerne. Ligesom geparden kan den ikke trække kløerne ind. Det er dog kun ganske lidt, der ikke kan trækkes ind.

Hold også øje med fuglene, som sover på grene og under blade.

Orangutang (Pongo pygmaeus)

Der findes 2 arter af orangutanger; den der lever på Borneo og den der lever på Sumatra.

Orangutangen lever i forskellige skovområder; fra lavlands skov og op i noget mere bjergrigt område, 1500 meter over vandoverfladen. De vil bevæge sig over lange afstande i jagten på føde.

Denne abe er dagaktiv og lever udelukkende i træerne og kan ikke svømme. Om aftenen vil den måske søge ned på jorden, men kun for at samle grene ind til dens rede, som bygges 15-20 meter oppe.

Hos disse aber er kønnene forskellige i udseende og størrelse. Hannen vejer 50-90 kg og hunnen 30-50 kg. En fuldvoksen han har nogle meget store kindposer og er ikke til at tage fejl af.

Orangutangen er solitær og hannen og hunnen mødes kun i parringstiden, som finder sted året rundt. Hunnen føder 1, nogle gange 2 unger, som først er fravænnet ved 3½ års alderen. Der går derfor også flere mellem fødslerne.

Hannerne er først fuldt kønsmodne ved 14 års alderen og hunnerne ved 10 års alderen.

De eneste fjender, voksne orangutanger har, er mennesket. Den primære grund til nedgang i arten er skovfældning. Ungerne bliver nogle gange taget af store slanger og øgler.

Netpython (Python reticulatus)

Netpythonen er en kvælerslange. Det er den slange i verden, som kan blive længst. 10 meter er det længste individ, man har fundet.

Netpythonen er en nat aktiv slange, og man vil kunne se den hænge på grene nede ved floden, ventende på et bytte den kan hugge ud efter. Derefter vil den sluge byttet helt. Slangen lever af aber, vildsvin, hjorte og andre pattedyr.

Der har været tilfælde, hvor en slange har spist et menneske, men det sker heldigvis sjældent.

Se alle vores artikler om Asien