Omkring Issyk Kul

Kirgisistans højdepunkter samlet på ét sted. Helleristninger, nomader og ørnejagt er noget af det, man kan opleve omkring bjergsøen Issyk Kul.

Issyk-Kul søen ligger smukt mellem grønne sletter og snedækkede toppe.
Gert Lynge Sørensen

Skrevet af

Gert Lynge Sørensen

Enhver rejse til Kirgisistan indeholder et ophold ved den næsthøjest beliggende sø i verden, som man kan sejle på, efter Titicaca-søen i Sydamerika – nemlig Issyk Kul.

Søen ligger smukt mellem grønne sletter og snedækkede toppe i Tien Shan bjergkæden og har altid været et ferieparadis. I Sovjettiden var det et særligt rekreationsområde for den røde hær. Og i den periode var området derfor lukket af for den almindelige befolkning. Allerede ved indgangen til området mindes man de gamle dage med en af Sovjettidens største militære flyverskoler, hvor bl.a. Libyens tidligere diktator Muhammed Gadaffi fik sin pilotuddannelse.

Omkring søen var der også mange datjaer – det russiske sommerhus – for hærens højst rangerende officerer. Her var bl.a. verdens første astronaut Jurij Gagarin på rekreation efter sine besøg i rummet. Desuden blev selve søen brugt som torpedo-afskydningsområde, når man skulle foretage test.

På nordsiden af søen over mod Kazakhstan ligger det ene store badehotel efter det andet. Her kommer russerne langvejs fra på ferie, men i den senere tid også jetsettet fra hovedstaden Bishkek i Kirgisistan.

Vandet er året rundt varmt nok til at bade i. Blandt andet fordi søen tilføres vand fra underjordiske varme kilder. Dette gav også i sovjettiden basis for en række store helse resorts med varme, mineralske bade. Nogle findes endnu, men man skal have lægehenvisning for at benytte dem.

Helleristninger

På nordsiden af søen findes en af Centralasiens største samling af helleristninger (petroglyffer), der vidner om fortidens mange folkeslag, der kom her forbi. Klippetegninger af bl.a. rensdyr viser, at der tidligere var mere koldt her. Men efter sidste istid er de nu draget længere nordpå til Sibiriens endeløse tundra i takt med, at isen smeltede. I dag er det ørne, losser, ulve og enkelte sneleoparder i de højeste bjergområder, der udgør dyrelivet.

Petroglyfferne er samlet i en stor park for enden af den nu nedlagte lufthavn. Nær ved ligger også byens bazar, der er berømt for sin store variation af lokal honning, kryddersnapse, svampe og selvfølgelig fisk fanget i søen.

Derfor er der også tradition for ørnejagt på den sydlige bred af søen, hvor man kan opleve en imponerende kongeørn fange en kanin. Helt op til mindre ulve kan ørnen klare. Et besøg hos en lokal ørnejæger viser en samling af ulveskind, som hans ørn har bragt hjem.

Jurter og nomader

De mange smukke kløfter er perfekt til både store og små vandreture. Eller man kan leje en hest og ride hen over de grønne sletter. Nomader ses mange steder. Nogle lever stadig efter årtusindgamle traditioner. Andre bruger det særlige nomadetelt lavet af filt – jurten – som en slags sommerhus. Og så kan man som turist overnatte i jurterne med rigtige senge og varmeovn, hvis natten skulle blive for kold.

Hvordan man fremstiller den imponerende jurte, som ofte rummer en familie på 8-10 personer, kan man se i byen Bokonbaevo nær Issyk Kuls sydvestlige ende.

Og helt mod øst – ikke langt fra grænsen til Kina – hedder hovedstaden i provinsen i dag Karakol. Men tidligere blev den kaldt Przewalski efter den store russiske opdagelsesrejsende i 1800-tallet. Han hædres naturligvis med både et museum og en skulptur, og har en slående lighed med Stalin. Blot en halv meter højere.

I Karakol findes også en moske i det ellers russisk og kristne dominerede område. Det er en moske for dunganerne, et kinesisk muslimsk folk, som har skabt en moske med en blanding af arabisk islamisk arkitektur men med et pagodelignende tag. Dungan moskeen blev bygget af kineserne som en gave til det kirgisiske folk. Moskéen er bygget efter kinesiske traditioner, hvilket bl.a. betyder, at der ikke er brugt et eneste søm.

Se alle vores artikler om Centralasien