Intelligent ara og varmblodet kolibri

En tredjedel af landet er udlagt som vildtreservat, nationalpark eller beskyttet naturområde. Klimaet er skønt, og der er frodigt og grønt. Derfor får man en naturoplevelse ud over det sædvanlige, når man besøger Costa Rica. Landet er blevet rollemodel for naturbevarelse i harmoni med samfund og økonomisk vækst.

Her præsenteres 5 af de mange fugle-familier, man kan møde i det mellemamerikanske land.

Kolibri

Verdens mindste fugl. I et hav af forskellige slags. Den allermindste af dem, humlebi-kolibrien, vejer 1 gram. Alligevel skal den konstant passe på ikke at tabe sig. Kolibrien har nemlig en kropstemperatur på 40 grader. Det medfører et højt stofskifte, som gør, at fuglen skal spise hvert 20. minut i sine vågne timer.

Kolibrien spiser blomster-nektar. Men de forskellige familier af kolibri har hver deres livretter. Derfor er næbformen ofte af samme form som tragten på den blomst, kolibrien foretrækker at spise nektar fra. Temmelig opfindsomt.

Og så er den varmblodet. Pulsen er 2000 hjerteslag i minuttet. Og nok er fuglen lille, men egoet er stort. En kolibri er aggressiv overfor sine artsfæller. Hvis de er i fangenskab, skal hanner og hunner holdes adskilt, eller slår de hinanden ihjel.

Der er masser af kolibrier i Costa Rica, og ofte er det disse små fugle, der vækker størst begejstring hos gæster i landet.

Ara

Costa Ricas intelligente papegøje. Den findes i blå-gul, rød, lyserød udgave, og flyver altid parvis eller i flok. Lavtflyvende araer er et af de flotte natursyn i Costa Rica. Når den sætter sig i træerne, klatrer den oftest rundt.

Araen er en stor papegøje, der kan lære at tale. Den har et stort, kroget næb, fordi den lever af nødder eller hårdtskallede frugter. Og hvis man kommer tæt på en af dem, kan man roligt hilse pænt på. Den er måske jævnaldrende. En ara kan nemlig blive op til 50-70 år gammel.

Quetzalen

Quetzalen er en af de mest farverige fugle i Mellemamerika. Det er en højlandsfugl, og den er meget almindelig i Costa Rica, hvor den finder sin mest elskede spise: Vild avocado. Hannen er ekstremt smuk, især i kraft af sine lange halefjer i grønne, røde og hvide farver. Halen bruges til at imponere. Hannerne flyver simpelthen opvisning, mens hunnerne ser på. Nogle gange kan opvisningen blive klodset, når den store hale skal viftes. Men der skal jo findes en mage. Hvad værre er, så forringer den lange hale hannens chancer for at overleve. Den gør nemlig, at han-quetzalen - aerodynamisk set er temmelig hæmmet.

Fregatfuglen

Fuglenes pirat. Den stjæler med arme og ben – eller rettere med næb og klør. Den viger heller ikke tilbage for mobning. For eksempel mobber den gerne sulen så meget, at den til sidst gylper sin nyspiste fiskemiddag op – og så er der serveret for fregatfuglen. Med dén indstilling kan det ikke undre, at fregatfuglen opholder sig i nærheden af andre fugle. Her er der nem adgang til mad.

Fregatfuglen svømmer ikke, den er i luften det meste af tiden. Den kendes på en lang, kløftet hale. Hannen har en rød strubepose, som den puster op for at imponere hunnerne. Det lykkes for det meste, så der kommer ét eller to æg ud af forholdet.

Lerfarvet drossel

Det lyder kedeligt. Og det er fuglen også. At se på i hvert fald. Men den har en anden kvalitet: Sang. Den er meget almindelig, og lever altid nær ved mennesker. Den er derfor nævnt i mange af landets folkeviser og litteratur. Hannen synger sine serenader i april-juni, og det falder sammen med, at den grønne sæson begynder. Sagen er for bønderne et tegn på, at nu kommer regnen. Droslen er valgt som Costa Ricas nationalfugl.

Se rejseleder Hanne Christensens flotte fuglefotos fra Costa Rica

Se alle vores artikler om Mellemamerika