Det blå Marokko

Landet på Afrikas nordvestkyst rummer mange byer, der indbyder til at gå på opdagelse. Mange af dem er tidligere kongebyer. Og mange af dem har noget til fælles: Farven blå.

Blå er den gennemgående farve i kystbyen Essaouira, selv fiskernes joller har denne farve. Foto Claus Pehrsson

Fez

Fez er Marokkos åndelige og kulturelle center, en by med mange facetter. Medinaen (den gamle bydel) er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Denne medina er en labyrint af krogede gyder, og hver ny drejning i gyden føjer et nyt og spændende synsindtryk til. Af og til må man springe til side for æsler og kærrer og folk, der bærer store byrder på hovedet. Eller pludselig står man ansigt til ansigt med en kamel. Indtil man finder ud af, at den er død. Det er kun hovedet, der hænger ud for slagterens bod.

Et spændende kvarter er garvernes plads, hvor de mange skind hænger til tørring. Man kan følge processen og se, hvordan læderet indfarves. Lidt derfra bliver det forarbejdet til tasker, sadler og seletøj, bogomslag, “marokkopuder” med mere. Også smedenes kvarter er værd at besøge, de er eksperter i fornemme smedejernsarbejder, og man kan følge hele processen.

På markedet er et orgie af farver, lyde og dufte. Duftene af krydderier blander sig med duften af frisk brød, frugt og myntete. I væverierne sidder mænd og væver de skønneste tekstiler af uld, bomuld og silke samt af agavefibre. Og Fez-keramikken er kendt for de blå farver i mangfoldige orientalske mønstre.

Fez er kendt for flere typer kunsthåndværk af meget høj kvalitet. Foto Karin Reif

Essaouira

Med front mod Atlanterhavet var Essaouira engang hovedcenter for purpureksporten til det romerske rige. Senere blev byen hovedcenter for slavekaravanerne, som gik fra Timbuktu, lastet med skind, guld, strudsefjer og slaver.

Under Sultan Moulay Abdallah i 1700-tallet blev byen bygget op på ny. Fæstningen La Scala blev bygget, bymurene udvidet, og havnen blev den vigtigste i landet. Alt dette gik for sig, indtil franskmændene i 1900-tallet bestemte, at Casablanca skulle udbygges, derefter gik Essaouira i glemmebogen.

Tidligt i 1970-erne blomstrer Essaouira igen, denne gang som ”paradis” for hippierne, og byen blev beboet af stjerner som Leonard Cohen, Jefferson Airplane og Jimi Hendrix. I dag er Essaouira kendt for sin kunstnerkoloni og sin musik. Byen har et fantastisk sølvmarked, Marokkos bedste. Her findes både gamle berbersmykker og helt moderne sølvsmykker – og til meget rimelige priser.

Havnen er et studie i blåt. Alle fiskerbåde er malet i blå nuancer. Essaouiras bymidte har smalle, livlige stræder og ægte marokkansk folkeliv. Essaouiras charme er en blanding af pittoresk fiskerlandsby og kølig elegance.

Essaouira er en kystby med et livligt fiskemarked. Foto Kirsten Gynther Holm

Chefchaouen

Chefchouen som du kan opleve på vores rejser i det nordlige Marokko havde en tradition for blå farver. Det skyldtes jødiske indvandrere, for hvem den blå farve symboliserer himlen. Så svandt det jødiske kvarter ind, og den blå farve forsvandt gradvist. Men for 20 år siden tog byens kvinder en beslutning: De begyndte at friske Chefchaouen op igen, for blå er optimismens farve i Islam, og i dag er de blå farver et trækplaster, der lokker besøgende til.

I Chefchaouen i Rif-bjergene har husene farven indigo. Foto Viktors Farmor

I Chefchouen er ikke kun vægge, men også trapper og nogle steder gader malet i lyseblå, safir, indigo og ultramarine nuancer, og farverne friskes op 3 gange om året, ofte af kvindelige hold, der maler om natten, mens alle andre sover.

Til trods for, at Chefchaouen ligger tæt på det europæiske kontinent, har byens borgere været meget langsomme til at optage vestlige vaner. For eksempel blev der indtil 1937 stadig solgt slaver i slave-suq’en. I dag kan vi finde brugskunst fra hele det nordlige Marokko i byen.

Se alle vores artikler om Marokko