Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Anna-Karin Johannsen

Anna-Karin har en brændende interesse for mennesker og natur og har arbejdet med oprindelige folks rettigheder.

Som rejseleder stræber Anna-Karin efter at give sine gæster et detaljeret indblik i dagliglivet og landets sociale forhold. Hun formidler samspillet mellem mennesker og natur og viser de kulturelle særpræg frem, der karakteriserer netop det land, I besøger. Hun opsøger altid gerne en snak med de lokale, som kan give spændende indblik i hverdagen.

Anna-Karins rejselyst opstod, da hun som barn besøgte The Rainforest Café i London. Hun blev dybt fascineret og vidste, at dét skulle hun ud at opleve. Første gang var i Indonesien, anden gang i Ecuador, hvor hun faldt pladask for den latinamerikanske kultur og natur. Hun har været tilbage i Amazonas og Mellemamerikas regnskove mange gange siden – som frivillig, som ansat i en dansk miljøorganisation og som rejseleder.

Anna-Karin har speciale i oprindelige folk, hvilket har ført til flere længerevarende ophold i Guatemala, hvor hun bl.a. har arbejdet med mayaindianske kvinders rettigheder. I Mozambique har hun arbejdet med uddannelse i bæredygtig brug af naturressourcer blandt lokalbefolkningen, og som rejseleder i Sydafrika bringer hun gæsterne tæt på landets kulturelle mangfoldighed gennem møder med og oplæg om lokale befolkningsgrupper.

Hun siger selv om sine rejsemål: "Det, der gør mine rejsemål helt specielle for mig, er mødet med de oprindelige folk. Uanset om det er mayaerne i Guatemala, quechuaindianerne i Ecuador, zuluerne i Sydafrika eller karofolket på Sumatra, er det altid utroligt spændende og givende at få indblik i kulturer, som er helt forskellige fra vores egen – og samtidig opleve, at vi alligevel har meget tilfælles. Det kan overraske, hvor stor gæstfriheden, åbenheden og hjælpsomheden er hos de folk, vi møder, selv i de lande, hvor en stor del af befolkningen lever på eller under fattigdomsgrænsen."

Viktors Farmors rejseleder Anna-Karin Holst Johannsen i nærkontakt med de lokale sæler på Galapagos

Rejs med Anna-Karin Johannsen