Camilla Maria Oldenburg
Camilla har i mange år haft en forkærlighed for at skabe hjem uden for hjemmet og inddrager gerne sine lokale relationer som rejseleder.
 
			Camilla har altid været nysgerrig på verden og på de mennesker, der bor i den og har i mange år haft en forkærlighed for at skabe hjem uden for hjemmet. I en årrække gik turen frem og tilbage mellem København og Istanbul, hvor hun boede og arbejdede.
I 2022 blev det Marokko, der kaldte. I første omgang var det surf og skate, der lokkede, men det var menneskene og kulturen, der gjorde, at hun blev hængende. I dag bor hun det meste af året i Marokko og har opbygget stærke lokale relationer, som hun gerne inddrager, når hun viser landet frem. Det betyder, at man som gæst får et nærmere indblik i det moderne Marokko og Istanbul; i ungdomskulturen, sproget og i det levede liv i dag.
Som rejseleder er Camilla god til at skabe rum for både fællesskab og fordybelse og hun har blik for, hvordan mennesker oplever, deltager og trives. Når hun ikke er i Marokko, bor hun i København, hvor hun har været med til at skabe et inkluderende skatefællesskab for voksne, der gerne vil lære nyt og lære hinanden at kende, på tværs af kulturer. For Camilla er relationer en vej til indsigt, og det bærer hendes rejser præg af. Camilla inviterer indenfor med stor varme og respekt, og hun er både opmærksom på gruppens dynamik og den enkeltes oplevelse.
 
            
        Rejs med Camilla Maria Oldenburg
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Camilla Maria Oldenburg.
Viser ud af rejser
