Carmen Vele

Carmen krydrer gerne sine ture med besøg hos lokalbefolkningen i hjemlandet, Rumænien.

Carmen Vele - rejseleder for Viktors Farmor

Carmen er rumæner, og som ganske ung blev hun guide for danske gæster i Rumænien, fordi hun var rigtig god til engelsk. Det var i 1997, og siden har hun stået i spidsen for mange hold besøgende fra Danmark.

Hun taler flydende dansk – om end med jysk accent, som hun selv formulerer det. Og hun har opbygget et enestående kendskab til sit hjemland, ofte ned på det helt personlige plan, så hun for eksempel arrangerer besøg i private hjem.

Carmen ejer i dag et rejsebureau, der laver rejser i Rumænien og Moldova, og hun rejser selv ud som guide og dansktalende rejseleder.