Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       trustpilot-viktorsfarmor

Carsten Lorenzen

Carsten og Kina - to sider af samme mønt. Carsten har rejst i landet af flere omgange og er faldet pladask for kulturen og den venlige befolkning.

Carsten Lorenzen - rejseleder for Viktors Farmor

Carsten har sammenlagt tilbragt mere end to år i Kina. Han har boet og studeret kinesisk i både Chengdu i det vestlige Kina og i Beijing og har rejst i det meste af landet. Han er uddannet journalist og har lavet flere tv-udsendelser samt skrevet artikler fra og om Kina og Tibet.

Carsten blev opslugt af Kina ved første møde på en større rundrejse i Asien tilbage i 1985.

"Landet var lige åbnet for individuelle rejser, så jeg mødte en nysgerrig befolkning, der stort set aldrig havde været i kontakt med den vestlige verden. Næsten ingen talte engelsk, så det var nødvendigt at lære sig selv lidt kinesisk," fortæller Carsten.

Han har gennem fire årtier samlet en stor viden om landet, som han glædeligt deler ud af på sine rejser. Generelt er kinesere meget nysgerrige og direkte i mødet med andre, og her kommer Carstens sprogkundskaber også gæsterne til gode i mødet med de lokale.

Ud over Kina rejser Carsten gerne til udfordrende og anderledes steder som Svalbard, Mongoliet, Tibet, Ukraine, Georgien, Azorerne og Grønland m.m. Helst væk fra alfarvej – og gerne på egen hånd sammen med sin trofaste rejsemakker, sin kone.

Viktors Farmor rejseleder Carsten Lorenzen ved Sommerpaladset i Beijing