Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       trustpilot-viktorsfarmor

Claus Christensen

Claus har besøgt flere end 70 lande verden over - de fleste mange gange.

Claus Christensen - rejseleder for Viktors Farmor

 

Claus er uddannet lærer, men har i mange år arbejdet som bl.a. fotograf, konsulent og rejseleder. Som leder af et af verdens største vandplantegartnerier har rejser været en naturlig del af jobbet. Den faglige interesse for vandplanter har ført ham på ekspeditioner og til videnskabeligt arbejde i mange af de lande, han senere er vendt tilbage til som rejseleder.

Især Sri Lanka og Madagaskar har han besøgt et utal af gange gennem mere end 20 år og dermed oplevet udviklingen i politik, økonomi og kultur. Claus har rejst meget i Asien, Afrika og Latinamerika, og i flere lande har han opbygget et netværk af lokale kontakter og venner. Det giver ham en solid forståelse af hverdagslivet og de forhold, som præger de områder, han rejser i.

Hans rejseerfaring har lært ham, hvor forskelligt mennesker organiserer deres liv, og hvor meget der kan fungere uden de sociale strukturer, vi kender fra Danmark. Han oplever, at mødet med lokale miljøer gør os mere åbne og tolerante. Claus beskriver sig selv som en "vidensnørd", og han deler glædeligt sin viden.