Frederik Edsberg Hansen
Frederik har et stort kendskab til en række af de postsovjetiske lande. Han taler flydende russisk og giver et nuanceret indblik i de lande, som han rejser i.
Frederik brænder for at gøre historie, kultur og geografi levende for sine gæster. Han formidler komplekse sammenhænge på en nuanceret måde, som kan give en bedre forståelse af det sted rejsen går hen. Han deler gerne ud af sin viden med fokus på at kæde landskab, storpolitik, kultur og hverdagsliv sammen, så mønstrene i historien træder tydeligt frem.
Han er bachelor i Ruslandstudier og taler flydende russisk, hvilket giver ham en god indgang til en lang række postsovjetiske lande, hvor russisk fortsat fungerer som lingua franca. Hans sprogkundskaber giver mulighed for møder og indsigter, som ellers kan være svære at få adgang til - samtidig med at han har blik for de kulturelle og politiske spændinger, der gør, at russisk ikke alle steder er uproblematisk.
Frederik har studeret i Letland, været på sprogskole i Armenien og skrevet artikler om sine oplevelser i regionen. I dag arbejder han som jobkonsulent for ukrainere i Danmark hos Dansk Flygtningehjælp, hvilket giver ham en aktuel indsigt i Østeuropa og den tidligere Sovjetunion gennem daglig dialog med mennesker fra regionen.
Han fascineres af, hvordan historien i disse lande ligger lag på lag, og han har en særlig forkærlighed for de mindre kendte og ofte oversete destinationer.
Rejs med Frederik Edsberg Hansen
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Frederik Edsberg Hansen.
Viser ud af rejser