Jannie I. Julsen
Jannie er en passioneret og engageret rejseleder med et stærkt menneskeligt fokus og mange års erfaring med formidling, service og relationsarbejde.
“Vandring og udeliv giver mig ro og energi, og jeg elsker at dele glæden ved naturen, de gode samtaler undervejs og de små øjeblikke, der opstår, når tempoet sættes ned” siger Jannie selv. Allerede i en tidlig alder blev nysgerrigheden og lysten til at opleve verden en drivkraft for hende.
Som ung boede hun i længere perioder i udlandet, hvor hun fandt stor glæde i at opnå en dybere indsigt i andre kulturer og sprog. Denne interesse førte hende naturligt ind i rejsebranchen, hvor hun har arbejdet med mange af branchens facetter. Her har hun opbygget en bred og solid erfaring, der spænder fra praktisk drift og service til formidling, planlægning og ansvar for mennesker på farten.
Jannie har desuden arbejdet som lærer i 17 år. Netop glæden ved nærvær, fordybelse og fællesskab kendetegner hende – både i naturen og i mødet med mennesker. Hun holder meget af at fotografere naturen, og formår ofte at indfange stemningsfulde øjeblikke undervejs på sine ture.
Med sin interesse for verden, faglige styrke og kreative sans skaber hun som rejseleder rum for oplevelser med tid til refleksion, samtale og nye perspektiver.
Rejs med Jannie I. Julsen
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Jannie I. Julsen.
Viser ud af rejser