Hvad søger du?
Journalist og forfatter Lene Brøndum bor med sin mand, lærer og musiker Michael Brøndum, i middelalderbyen Montone (Italien) med deres familie. Parret kender Umbrien særdeles godt, de taler sproget og har et lokalkendskab, som er uden sammenligning. De to er med til at tilføre Viktors Farmors rejser til Umbrien et ekstra krydderi, der gør rejseoplevelsen til noget helt særligt.
Det stod på ingen måde i kortene, at parret skulle bo i Italien, da de mødte hinanden på Fyn for mere end 25 år siden. Men 3 børn og 2 hunde senere er det ikke desto mindre, hvad parret nu på 7. år gør.
For rejsedeltagerne betyder det, at de på rejserne til Umbrien udover de planlagte udflugter og oplevelser, også får et unikt indblik i den italienske kultur. Som gæst får man nemlig ikke kun en rejse fyldt med oplevelser og ekspertviden, man ikke kan læse om i en bog eller søge sig til. Man får også oplevelser, anekdoter, historier og møder lokale italienere, som åbner deres døre, fordi de kender vores rejseledere personligt.
- At arbejde som rejseleder i et område, man selv bor i, har naturligvis mange fordele – i særdeleshed for de gæster, man får besøg af og guider rundt. Vi taler sproget, vi kender de hemmelige steder, hvor man får helt unikke autentiske oplevelser, og da vi selv elsker regionen, gør vi vores bedste for at vise de mest spændende steder frem. Vores mål er altid at give vores gæster en fornemmelse af ikke kun at være på besøg, men også at blive en del af livet i vores område. Det kan være på piazzaen, når vi er ude og besøge nogle af de lokale producenter eller når vi bevæger os rundt i regionen, hvor vi jo selv har mange venner og bekendte, og derfor kan lave ting, man ellers ikke kan, fortæller Lene.
Lene Brøndum har skrevet bogen ”Mit Umbrien”, hvor hun åbent fortæller om familiens oplevelser med at tage springet, følge drømmen og flytte til udlandet – midt i livet med børn, der dengang var henholdsvis 9, 15 og 19 år gamle. Bogen beskriver de første år og den nye livsstil, som følger med, når gule sennepsmarker, rugbrød og glæden over at tæve Sverige i fodbold bliver skiftet ud med et liv med fast bopæl under Italiens sol.
”Mit Umbrien” byder på traditionelle umbriske madopskrifter og giver et unikt indblik i den umbriske livsstil, kultur, natur og befolkning i en grad, der får én som læser til at ønske at pakke kufferten, så man kan opleve det hele ved selvsyn!
Som gæst hos Viktors Farmor kan du købe bogen for 249 kr., fremfor den vejledende udsalgspris på 299 kr. Send en mail direkte til forfatteren på Lene@mediaboost.dk, skriv ”Viktors Farmor” i emnefeltet, så vil du modtage et eksemplar for 249 kr. + 49 kr. porto. (Hvis du ønsker at købe 2 styk, så du kan forære den ene væk til en du holder af – og som holder af Italien og eventyr, er den samlede pris 475 kr. + 69 kr. porto).
Udsolgt
8 dage
2. - 9. sep 23
13.990 kr
Direkte fly
Udsolgt
8 dage
16. - 23. sep 23
13.990 kr
Direkte fly
Ledige pladser
8 dage
29. sep 23 - 6. okt 23
13.990 kr
Direkte fly
Få pladser tilbage
8 dage
11. - 18. okt 23
13.990 kr
Direkte fly, en kvinde ønsker at dele værelse
Udsolgt
8 dage
19. - 26. okt 23
14.990 kr
Direkte fly
Få pladser tilbage
8 dage
29. okt 23 - 5. nov 23
13.990 kr
Direkte fly
Garanteret afrejse
8 dage
11. - 18. nov 23
13.990 kr
Garanteret afrejse
8 dage
19. - 26. dec 23
14.990 kr
Ledige pladser
8 dage
16. - 23. mar 24
13.990 kr
Ledige pladser
8 dage
23. - 30. mar 24
14.990 kr