Pia Lund Poulsen
Pia er en rejseleder med stor alsidighed og mangeårig erfaring fra Afrika og Mellemøsten såvel som Asien og de nordiske lande.
Med en baggrund som antropolog er hun særligt optaget af at formidle det, der forbinder mennesker på tværs af kulturer, religioner og samfund. Som rejsende forsøger hun at skabe indsigt i hvordan andre mennesker tænker, handler og skaber mening i deres hverdag på baggrund af deres historie.
Pia har beskæftiget mig med kulturformidling i mange forskellige sammenhænge fra museer og NGO’er til arbejdet med udsatte unge, undervisning og folkeoplysning. Fællesnævneren er ønsket om at skabe forståelse mellem mennesker og bygge bro mellem forskellige livsverdener.
Pia har et særligt indgående kendskab til Asien – dels fra studier i indonesisk sprog og kultur og mange års rejseerfaring i bl.a. Indien og Nepal, men også fordi hun har giftet mig ind i en malaysisk familie, der har givet hende en personlig forståelse for familieliv og traditioner i Sydøstasien.
Derudover har Pia mange års erfaring fra arbejde og ophold i Norden, Afrika og den arabiske verden.
Gennem de sidste mange år har Pia desuden ledet rundrejser i Nordatlanten og har en forkærlighed for Island og Grønland, hvor naturen, men også sproget, befolkningen og historien, der binder os sammen, fastholder en fascination.
Som ung boede og arbejde Pia et år i Israel som volontør i en af landets kibbutzer. Her blev grundlagt en varig interesse for Mellemøstens historie, kompleksitet, intensitet og kontraster, der kendetegner dette hjørne af verden. Men også en interesse og fascination af den arabiske verdens kunst og arkitektur, som man finder fra Iran til Marokko.
Rejs med Pia Lund Poulsen
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Pia Lund Poulsen.
Viser ud af rejser