Sebastian Bundsgaard
Sebastian har lavet demokratiskabende arbejde rundt i verden. Han glæder sig til at vise sine destinationer frem og give indsigt i landene.
”Hvordan er det egentlig, at verdens forskellige kulturer er blevet til?”
Det spørgsmål har Sebastian ofte stillet sig selv, og det har ført ham til nogle af verdens mere oversete hjørner. Med en baggrund i demokratiskabende arbejde i blandt andet Colombia og Georgien har han brugt en stor del af sin ungdom på at engagere unge i deres lokalsamfund og skabe forståelse på tværs af kulturer.
Som kommende historielærer er Grækenland særligt fascinerende for Sebastian. ”Der findes simpelthen ikke det statsapparat i verden, der ikke har stjålet lidt fra de antikke grækere,” siger han med et smil, og netop den historiske arv glæder han sig til at formidle. Hvor Grækenlands historie tager afsæt i antikken, fortæller Balkan om 1900-tallets politiske rystelser og genopbygning. Her ser Sebastian, hvordan nationer rejser sig fra diktatur og undertrykkelse.
Et andet sted, der interesserer Sebastian, er Egypten. Man kan nærmest mærke i luften, at Cairo har været vidne til verdenshistorien - og mere end én gang. Fortællingerne spænder fra pyramiderne, Kleopatra og Alexander den Store til de mere moderne historier med Napoleon og Det Muslimske Broderskab. Cairo rummer noget, man ikke finder andre steder i verden.
Moldova er en af de steder i Europa hvor Sebastian virkelig kan mærke den udvikling der sker. På mange måder er det kontrasternes land med tydelige spor fra sovjettiden og klare tegn på en fornyelse i landet.
Når Sebastian leder rejser er det med fokus på de kulturelle forhold, der har formet mennesker og samfund. I Armenien fascineres han af de gamle kirker og stærke traditioner, i Georgien af sproget og gæstfriheden og i Azerbaijan af kontrasten mellem moderne storbyliv og traditionelle landsbyer. ”Hvis man rejser for at finde de særlige kulturer, er Azerbaijan noget af det mest særprægede,” siger han.
Rejs med Sebastian Bundsgaard
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Sebastian Bundsgaard.
Viser ud af rejser