Sidnana Poskovic

Sidnana har Balkan helt inde under huden, da hun er født og opvokset i Sarajevo. Hun har et førstehåndsindblik i historien, og brænder for at møde de forskellige kulturer på Balkan

Sidnana er født og opvokset i Sarajevo, Bosnien-Hercegovina. Hun ankom til Danmark i januar 1993 som 15-årig. Qua hendes baggrund har hun et stort kendskab til kulturen på Balkan, herunder livet før, under og efter krigen i 90'erne. Hun taler bosnisk, serbisk og kroatisk, og har derfor et godt fundament for at kunne komme tæt ind på de lokale på tværs af grænserne. Balkan har en rig kulturarv, og Sidnana brænder for at møde lokalbefolkningen og fordybe sig i deres livsstil. 

Hendes kulturelle baggrund har skærpet hendes nysgerrighed for at udforske kulturer, især i Balkan-landene. Hendes store interesse ligger i at lære lokale skikke og traditioner at kende, da hvert et område, by og landsby er forskellige. 

Sidnanas rejseiver og fascination for forskellige kulturer fortsætter med hendes store interesse for Orienten med al sin mystik, det antikke Grækenland, det fortryllende Italien og Tyrkiet. 

Til dagligt arbejder Sidnana som Unge- og Handicaprådgiven. I fritiden dyrker hun yoga, styrketræning og udforsker nye kulturer via læsning.

Rejs med Sidnana Poskovic