Sisse Skipper Andersen
Sisse har brugt mere end 10 år af sit liv på at rejse. Hun har besøgt mere end 110 lande fordelt på alle kontinenter, og rejser helst helt derud hvor kragerne vender.
Sisse brænder for at formidle, dele og vise verden for andre, både som rejseleder og ved foredrag. Intet eventyr er for småt eller stort, og Sisse prøver så vidt muligt at komme tæt på lokalbefolkningen når hun rejser. Hun har blandt andet boet hos bjergbønder i Uzbekistan, hos familie i slumkvarteret i Sihanoukville i Cambodia, hos Maroons i regnskoven i Surinam, og hos Makushi folket i Guyanas jungle. Hun mener det er hos de lokale, man virkelig lærer noget om landet man besøger.
Sisse har en passion for at fotografere alverdens dyr og fugle, samt det magiske nordlys, som hun opsøger flere gange om året i de arktiske egne. Sisse er et stort naturmenneske og har vandret på alle syv kontinenter. Hun fremhæver især vandreture som Inkastien til Machu Picchu, Tiger Leaping Gorge i Kina, og West Highland Way i Skotland som noget helt særligt.
Sisse kommer fra et 22 års job som dagplejer, et job der har givet hende gode redskaber til at skabe bånd og hun er et meget socialt og omsorgsfuldt menneske.
Rejs med Sisse Skipper Andersen
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Sisse Skipper Andersen.
Viser ud af rejser