Susie A. Ruff
Susie har hele livet haft verden under huden, men hun har især et nært forhold til Latinamerika.

Susie har haft verden tæt på lige fra barnsben. Med en opvækst på flere kontinenter og skolegang i forskellige lande, blev hendes blik for andre kulturer tidligt formet. Denne globale ballast har sat sig som en dyb nysgerrighed på mennesker, historie og samfund – noget hun i dag bringer med ind i sit virke som rejseleder.
Gennem sit arbejde i Udenrigsministeriet og bl.a. som souschef ved den danske ambassade i Argentina, har Susie oparbejdet en stor indsigt i internationale forhold og lokale kulturer. Hun har i årenes løb rejst i mere end 60 lande både med arbejde og privat. Det der især interesserer Susie når hun rejser, er lokale samfundsforhold, kunst og design.
Susie har meget et nært forhold til Latinamerika. Hun taler flydende spansk og færdes hjemmevant. Det er vigtigt for Susie at skabe nærvær og ægte møder med lokalbefolkningen – både gennem dialog og ved at formidle sin viden videre til gæsterne.
Susie er uddannet Cand. Merc. og har altid været den, der udforskede noget nyt. Hun arbejder i det daglige som selvstændig med innovation inden for sundhedssektoren, både i Danmark og internationalt. Hun ynder at træne hvor hun bor på Islands Brygge og holder meget af løbeture og lange gåture i naturen.
Som rejseleder er Susie engageret, vidende og imødekommende – og hun sætter en ære i at give sine gæster både indsigt og uforglemmelige oplevelser.

Rejs med Susie A. Ruff
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Susie A. Ruff.
Viser ud af rejser