Tania Karpatschof
Lysten til at rejse ud på eventyr lever i bedste velgående i Tania, der er medlem af De Berejstes Klub. Særligt Sydasien står Tanias hjerte nær.
Tania kender Sydasien og regionens kulturer og religioner indgående. Hun har boet tre år i Nepal og i forbindelse med sit arbejde for UNDP rejst til Indien adskillige gange – blandt andet på en rundrejse i Rajasthan sammen med det daværende nepalesiske socialudvalg. Derudover har hun både personlig rejseerfaring og professionel erfaring som rejseleder fra rejser til Agra, Jaipur, Sikkim og Delhi.
Som medlem af De Berejstes Klub lever hun ikke bare for at rejse. Hun rejser i meget høj grad også for at leve. Lysten til eventyr blev formet tidligt i Tania: Som 5-årig var hun med sine forældre på 2 måneders campingtur i 2CV gennem Rusland. Som 10-årig tog hun ud på egen hånd: Hun var frivillig i Zimbabwe i 3 måneder. Som 19-årig rejste hun Sydamerika rundt med rygsæk, og så var det tid til uddannelse. Tania tog en kandidat i international udvikling. Hun har været udstationeret i Mocambique, hvor hun underviste flygtningebørn under borgerkrigen.
I dag arbejder Tania i Københavns kommune - når hun altså ikke rejser. De seneste år har hun blandt andet besøgt Laos, Cambodia, Vietnam, Tibet, Bhutan, Chile og Argentina, Malaysia, Borneo, Brunei og Indonesien.
Rejs med Tania Karpatschof
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Tania Karpatschof.
Viser ud af rejser