Alexandria og Nildeltaet

Efter morgenmaden lægger vi Cairo bag os og sætter kurs mod Alexandria. Det er en tur på ca. 250 km. 

På vejen gør vi stop i den meget spændende oaseby Wadi El Natrun. I det gamle Egypten var det her oldtidens egyptere hentede natron-salte, som var en vigtig ingrediens i mumificeringen af de døde, inden den endelige gravlæggelse fandt sted. 

Men senere – i 300-tallet – begyndte kristne munke at søge mod ørkenen for at leve i ødemarken efter nytestamentligt forbillede. Nogle slog sig ned i Wadi El Natrun, og de første klostre blev grundlagt. Munkene levede et meget asketisk liv, og de troede, at ørkenlivet ville lære dem at fravælge denne verdens ting og følge Guds kald. 

Mellem det 4. og 7. århundrede slutter flere sig til de kristne i Wadi El Natrun. Klostrene blev udbygget, og de blev befæstet med høje mure for at holde angribere ud.

I dag er der fire klostre i oasen, der tilsammen udgør den koptiske kirkes centrum og derved et af kristendommens helligste steder. Klostrene er stadig aktive, så vi kan få et indtryk af både den særlige arkitektur og munkelivet i dag. 

Fra Wadi el Natrun fortsætter vi til vores hotel i Alexandria, hvor der måske bliver tid til en lille slentretur på Cornichen langs havet inden aftensmaden. 

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Alexandria

Alexandria er en fascinerende by fuld af stemning og en betagende beliggenhed ud til Middelhavet - og i dag bliver vi meget klogere på byen. 

I oldtidens Grækenland slog handelsfolk sig ned i deltaet og langs Afrikas nordkyst. Da Alexander den Store erobrede området i 332 f.Kr., grundlagde han Alexandria, der i den efterfølgende ptolemæiske periode blev et af verdens vigtigste centre for viden, kunst og handel. 

Det var i den periode, at byens berømte bibliotek og fyrtårn så dagens lys. Det gamle bibliotek nedbrændte under Julius Cæsars belejring af Alexandrias havn i 48 f.Kr., og mere end 40.000 skriftruller gik til grunde. Men i 2002 blev dørene til et nyt og topmoderne bibliotek åbnet for at skabe forbindelse til byens antikke bibliotek. Og det er netop her, ved det moderne Bibliotheca Alexandrina, at vi starter dagens udforskning af Alexandria. 

Helt andre oplevelser venter os under jorden i katakomberne ved El Shoqafa. Den underjordiske begravelsesplads består af en række alexandrinske grave fra den sene faraoniske begravelseskult, der bærer tydelige præg af hellenistiske og tidlige romerske påvirkninger. Nogle statuer er eksempelvis i egyptisk i stil, men flere af dem bærer romerske klædedragter og frisurer.

En anden funktion af katakomberne kan ses i den såkaldte Caracallas hal, der indeholder knoglerne fra kejser Caracallas heste, som blev gravlagt her i år 215 e.Kr. Hestegravene viser en blanding af old-ægyptisk og græsk-romersk gravskik, hvilket gør netop disse katakomber meget spændende. 

Der bliver også tid til at se nærmere på den moderne by Alexandria, inden vi slutter dagens byrundtur med en slentretur på den smukke havnefront. 

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Alexandria

Vi kører ud af byen og besøger El Alamein, hvor to berømte slag fandt sted i 1942 under Anden Verdenskrig. Slagene stod mellem den karismatiske og britiske generalløjtnant Montgomery og den tyske pansergeneral Rommel, der var kendt som en snu ’ørkenræv’.

Vi ser mindesmærkerne for de faldne soldater, og vi besøger El Alameins Military Museum, hvis permanente udstilling har fokus på de to afgørende slag.

Tilbage i Alexandria ser vi det romerske amfiteater, der er det bedst bevarede romerske teatre i Egypten. Teateret har 13 sæderækker og har i sin storhedstid haft plads til omkring 600 tilskuere. Mellem ruinerne har man også fundet en række meget fine mosaikker med fuglemotiver. 

Efter besøget i teateret er resten af eftermiddagen fri til at nyde Alexandria på egen hånd, inden vi mødes til fælles aftensmad.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Alexandria

Efter tidlig morgenmad starter dagens køretur ad en vej tværs gennem deltaet til Ismailia. På vejen besøger vi ruinbyen Tell El-Dab’a, der i oldtiden var kendt som Avaris. 

Avaris er et fascinerende sted, da byen spillede en central rolle i en af den egyptiske oldtids mest epokegørende perioder. Oprindeligt blev Avaris grundlagt af den egyptiske farao Amenemhet I omkring år 1930 f.Kr., men knap et århundrede senere immigrerede et folk, der muligvis kom fra det vestlige Lilleasien, ind i det østlige Nildelta.

Det var Hyksos-folket, som formåede at erobre det meste af Egypten og regere som det 17. dynasti i oldtidens Egypten. De byggede deres hovedstad i Avaris og optog egyptiske skikke og klædte sig som egyptiske faraoer med den legendariske kantede kongekrone.

Avaris blomstrede i den periode. Herfra blev der handlet med både det østlige Middelhavsområde og den del af Egypten, der lå syd for deltaet. Alverdens varer passerede igennem Avaris. 

Men egypterne anerkendte ikke Hyksos-folkets konger som ægte egyptiske faraoner. De kaldte dem ”herskerne fra fremmed lande”, og i år 1550 f.Kr. lykkedes det farao Ahmose I at erobre Avaris og drive hyksos-folket ud af Egypten.

Avaris fortsatte dog med at være et centralt handelsknudepunkt, og mange forskellige befolkningsgrupper bosatte sig i byen. 

Vi hører meget mere om byens historie, og vi håber at få et indtryk af de arkæologiske udgravninger under vores besøg, inden turen går mod hotellet i Ismailia. 

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Ismailia

Vi kører straks efter morgenmaden til Tanis, så vi har god tid til at udforske stedet, hvor der er betydelig flere bygningsrester og statuer end i Avaris. Faktisk har man i Tanis genbrugt sten fra bygningerne i Avaris. 

Efter Hyksos-folkets fald og grundlæggelsen af det 18. dynasti oplevede Egypten en opblomstringsperiode med øget handel og store militære sejre. Imperiet strakte sig fra Nubien i syd (nutidens Sudan) til nordøst for Nildeltaet samt op igennem Levanten. 

Det efterfølgende 19. dynasti begyndte dog at føle sig presset af en ny stormagt, Hittitter-riget, som udsprang i Lilleasien. Muligvis var det derfor, at Farao Seti I valgte at opføre en sommerresidens ved Tanis. Men Seti I’s søn, den legendariske krigerfarao Ramses II, udbyggede stedet markant, og gav det navnet ’Pi-Ramses’, der betyder ”Ramses’ Hus”. I dag er byen bedre kendt som Tanis.

Arkæologer har i mange år udgravet området ved Pi-Ramses, hvor de har fundet bygningslevn fra paladser, guldsmedeværksteder, hestestalde m.m. Man regner med, at byen på sit højeste husede omkring 300.000 indbyggere. 

I 1940 gjorde arkæologerne nogle epokegørende guldfund i Tanis, idet tre kongegrave fra en senere epoke blev fundet næsten intakte. En af de tre kongegrave tilhørte Farao Psusennes I, der regerede i perioden omkring 1000 år f.Kr. En storslået guldmaske – meget lig den, der var fundet i Tutankamons grav – var placeret direkte på mumien. Mumien med guldmaske var placeret inden i en sølvkiste, hvilket er noget helt unikt, da sølv var meget sjældent og blev anset for at være finere end guld.

Tanis fortsatte med at være en af Egyptens vigtigste byer under Psusennes I, og der er mange bygningslevn fra den tid. Men gradvist ophørte Tanis med at fungere som kongelig residensby. Formodentlig fordi vandvejen til byen sandede til, hvilket gjorde det svært at få forsyninger og handelsvarer frem.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Ismailia

Vi forlader Ismailia og kører mod Cairo. Men først skal vi besøge Suez Canal Museum.

Det helt specielle museum fortæller den episke historie om en af verdens vigtigste vandveje, og det hele med et overraskende personligt præg. Her ser man ikke kun datoer og diagrammer. I stedet går man gennem kontorerne tilhørende Ferdinand de Lesseps. Han stod for byggeriet af kanalen, og kontorerne er bevaret, næsten som han forlod dem - komplet med hans oprindelige skrivebord og personlige ejendele.

Det er et sted, der føles mindre som et sterilt museum og mere som at træde direkte ind i stuerne hos kanalens skabere. Intimiteten i det hele, fra håndskrevne breve til gamle kort, får det kolossale ingeniørværk til at føles meget menneskeligt.

Efter besøget på museet sætter vi kursen mod Cairo, hvor vi har 3 overnatninger. 

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Cairo

Efter de fortættede oplevelser i deltaet er der nu en hel dag til afslapning eller til nye oplevelser efter eget valg.

Om det betyder et besøg ved de berømte pyramider i Giza eller måske de endnu ældre pyramider ved Saqqara er helt op til én selv. Man kan også udforske det islamiske Cairos moskéer, koranskoler og bazargader. Eller dykke dybere ned i Egyptens kristne historie i den koptiske, kristne enklave i centrum af Cairo. Eller måske er der noget helt tredje, der trækker mere. Rejselederen kommer gerne med flere idéer. 

Vi mødes igen om aftenen for at spise middag sammen. 

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Cairo

I dag venter et af rejsens helt store højdepunkter. Efter års forsinkelse åbnede Det Store Egyptiske Museum (GEM) endelig for besøgende i november 2025.

Selve museet er en sensation, der virkelig har været værd at vente på. Det er verdens største museum dedikeret til én enkelt civilisation. Museet rummer mere end 100.000 genstande fra Det Gamle Egypten. Herunder den komplette Tutankhamun-samling. En stor statue af Ramses II dominerer en af hallerne, og der er ufattelige skatte i alle de forskellige gallerier. Her bliver Egyptens fortid for alvor bragt til live, og man får et indblik i de gamle egypteres verden, hverdag og tro på livet efter døden.

Vi tilbringer nogle timer på det fantastiske museum, inden vi efter en frokostpause kører til Cairos gamle middelaldercentrum for at se Muhammed Ali’s Moské og Citadellet, der blev bygget af Saladin. 

Eftermiddagen afrundes med en tur gennem bazaren, Khan el-Khalili, der er et meget livligt og farverigt område fyldt med butikker, boder, historiske bygninger og små tehuse, hvor man kan sidde fredeligt og betragte folkelivet.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Cairo